Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Digital bæredygtig omstilling

Strategisk løft af digital og bæredygtig omstilling

Alexandra Instituttet har længe hjulpet organisationer med at bruge data og digitale teknologier til at blive både mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtige, men i år får indsatsen lige et ekstra nøk opad: Tre store projekter viser vejen, og en forfremmelse signalerer, hvor høj prioritet den digitale bæredygtige omstilling er for os som institut.

Efter 12 år hos os er interaktionsdesigner og forandringsleder Trine Plambech blevet udnævnt som Director of Digital Sustainability. ”Trine har virkelig formået at skabe sig en profil inden for både bæredygtig og digital omstilling,” understreger vores CEO, Niels Husted Kjær. ”Med forfremmelsen vil Trine være med til at løfte den grønne digitale dagsorden endnu højere, både hos os internt og i særlig grad ude hos virksomhederne.”

Kloden har brug for digitalisering og forandringsledelse
Og løft er der nok af: Han fremhæver især ét af de tre store projekter, som Trine Plambech er med til at drive. ”I Afkobling 2030-projektet skal vi hjælpe danske virksomheder med at afkoble deres vækst fra deres aftryk på planeten i forhold til ressourcer, altså både energi og materialer. Det er netop ét af de områder, hvor digitalisering virkelig kan være en løftestang.”

De kompetencer og metoder, der får organisationer til at lykkes med digitalisering, kan nemlig også bruges i den grønne omstilling, understreger han. Trine og de andre antropologer fra Alexandra Instituttet hjælper organisationer med at afdække adfærd og dynamikker og skabe forandring med bæredygtig strategi og ledelse.

Vores mangeårige arbejde med transformation giver Alexandra Instituttet et solidt udgangspunkt for at gøre virksomhederne i stand til at afkoble værdi og vækst fra belastningen af klima og miljø, påpeger han.

”Vi oplever stor efterspørgsel efter vores bæredygtighedsløsninger,” siger Trine. “Det forstår jeg godt, for de virksomheder, der vælger at bruge digitalisering og bæredygtighed som innovationsdagsorden, har en unik mulighed for at øge deres konkurrencekraft og relevans i markedet.”

Del dette:

Formular indsendt!