Dumt at ignorere internationale standarder

Jacob Andersen, Senior Software/ICT Engineer

Da briterne ville erstatte det internationale metriske system med det britiske ’Imperial System’, grinede vi af dem. Men inden for telemonitorering følger danske kommuner og regioner ikke internationale standarder. Det kan få store konsekvenser, fortæller vores Senior Software/ICT Engineer, PhD Jacob Andersen.

FØRSTE KONSEKVENS: ’Hamrende dyrt’
”Man kan jo godt lave software til det danske sundhedsvæsen, men det bliver hamrende dyrt, fordi det skal udvikles fra bunden og ikke kan sælges igen på andre markeder, der følger de internationale standarder. På hjemmemonitoreringsområdet gjorde man det egentlig rigtigt fra starten ved i 2013 at vælge en referencearkitektur, der følger internationale standarder. Desværre ignorerer man den fuldstændig og udvikler fortsat softwareløsninger, der ikke understøtter de internationale standarder på området.”

ANDEN KONSEKVENS: Dataudnyttelse begrænses af siloer
”Når der udvikles softwareløsninger til behandling af en bestemt sygdom, bliver der tit ikke sørget for, at de indsamlede data kan anvendes generelt. De internationale standarder sikrer netop, at data kan deles på tværs og give værdi uden for den snævre ramme, de er opsamlet i. Og pointen med telemedicin er jo netop, at der skal være sammenhæng, så data kan følge patienten, og vi kan hjælpe borgerne hjemme hos dem selv.”

Går glip af data
TREDJE KONSEKVENS: Borgernes egne målinger bruges ikke 
”Når lægen eller et hospitalsafsnit eller en kommune sætter borgeren i et eller andet forløb, låner borgeren en tablet og noget måleudstyr, som sundhedsvæsenet ejer. Men i dag har borgerne selv apps på deres telefoner og indsamler en masse data, som ikke kan deles med sundhedsvæsenet. For på trods af at mange apps følger internationale standarder, kan vi i Danmark ikke aflevere disse data til sundhedsvæsenet, fordi vi ikke overholder referencearkitekturen.”

”Lige nu er de eneste målinger, man kan få ind i systemet, dem, der er lavet med sundhedsvæsenets egne apps og skemaer og udstyr. Så vi går glip af en masse data, der kunne skabe værdi i behandlingen af borgerne, nemlig alle de data, borgerne selv genererer. Hvorfor ikke udnytte dem? Det kunne vi jo, hvis vi ville standardisere og integrere med for eksempel Apple og Google og alle mulige måleapparatsproducenter, der jo typisk er europæiske eller amerikanske eller asiatiske.”

Standarder dækker ikke danske udfordringer
FJERDE KONSEKVENS: Dansk erfaring udnyttes ikke 
”Vi praler meget af, at vi er foran, og det er vi virkelig også: Vi er meget langt i national udrulning af telemonitorering, men vi deltager overhovedet ikke i det internationale arbejde. Så den erfaring, vi samler i Danmark, bliver ikke udnyttet andre steder. Og fordi vi ikke deltager internationalt, bliver der udviklet standarder, som ikke er dækkende for de udfordringer, man har i Danmark. Og så har vi en ond spiral, fordi man så bliver nødt til at holde sig til danske standarder og danske løsninger.”

I 2015 var Jacob med til starte en dansk lokalafdeling af HL7, Health Level Seven, der er en international organisation, der arbejder for at sikre kompatibilitet mellem systemer med standardisering af sundheds-it. Danmark har desværre ikke længere en lokalafdeling af IHE, Integrating the Healthcare Enterprise, med samme formål.