Norsk-dansk inspiration: Digital bæredygtighed og borgerinddragelse

Hvad kan vi lære af Norge, og hvad kan de lære af os? Bæredygtighedskonsulenter fra amtet Agder i Sydnorge besøgte Danmark i september. Her besøgte de bl.a. Rune Wehner på Alexandra Instituttet.

”Vi ønskede at lære noget, som kan inspirere os, og høre om digitalisering og løsninger, som Alexandra Instituttet har lavet,” fortæller Christina Milsom, der er afdelingsleder i Agder.

”Digitalisering og bæredygtighed er jo egentlig enæggede tvillinger, men man skal huske at have både people, planet og profit i hovedet samtidig,” tilføjer hun. Det er Agder lykkedes rigtigt godt med, takket være deres strategiske råd, der måske kan inspirere os i Danmark.

Norsk borgerråd anbefaler politikernes prioriteter
”Platformen ’Vort Agder’ blev etableret for at få en fælles prioritering af spydspidsprojekterne i hele regionen,” fortæller hendes kollega, bæredygtighedskonsulent Rachel Berglund.

”Vi har nogle strategiske råd, der er sammensat af topledere på tværs af den private og offentlige sektor. Det er normalt at inddrage den type aktører, men det specielle i Agder er, at de skal anbefale, hvilke indsatser vi skal prioritere.”

”De strategiske råd tager ingen beslutninger, men der ligger meget uformel magt i rådene, fordi de består af højtprofilerede topledere. Så selvom man kan vælge at ignorere anbefalingerne, tager de fleste dem seriøst, for der har været så meget medvirkning igennem rådene, at legitimiteten er rigtig høj.”

”Nu når vi begynder at have prioriterede satsninger, reagerer mange, fordi deres indflydelse og handlingsrum bliver udfordret. Men politikerne mærker også, at det er en måde at imødekomme det demokratiske deficit på, altså legitimitetsudfordringen i vores eksisterende demokrati.”

Norsk pilotprojekt: Hvor skal batterifabrikken hen?
”Vi lavede en borgerworkshop og fik en masse indspil, der blev kogt ned til tre emner, som det er vigtigt at få fælles fodslag omkring i regionen,” fortsætter Rachel.

”Dem præsenterede vi for rådet, der anbefalede os at prioritere arealudfordringer det næste år og droppe de to andre emner. Arealudfordringerne handler om målkonflikter mellem klima, miljø og industri.”

”Derpå lavede vi en ny samlingssal, der kun handlede om arealudfordringerne, og der opstod endnu flere forslag til, hvad vi konkret kunne gøre for at blive mere bæredygtige og samtidig sikre vores industri. Rådet anbefalede at samle syv kommuner og lave et fælles arealregnskab i forbindelse med etablering af en batterifabrik. Med dette pilotprojekt kan vi i fællesskab finde ud af, hvordan vi kompenserer for arealindgrebet og restaurerer naturen. Det blev vedtaget og er nu i opstart.”

Danskerne er mere digitale. Måske.
”Danmark er meget længere fremme i forhold til at bruge digitale platforme til at inddrage borgerne,” indrømmer Rachel.

”I Norge er man fortsat lidt skeptisk omkring digitalisering. I forbindelse med Vort Agder blev det for eksempel foreslået at lave en fælles digital og interaktiv platform med mødelokaler og alt muligt, men ideen mødte modstand, fordi folk tænkte, at det nok ikke fungerer for os.”

Men der er også andre måder at lave borgerinddragelse på i en digital tidsalder.

”Jeg blev inspireret af telefonboksene, I havde sat ud for at involvere indbyggerne,” fortæller Christina.

”For det skal være nemt at tage kontakt med os. Fordi vi er en stor region, er det nok mere vanskeligt for os at få kontakt med indbyggerne. Folk har nok en relation til deres kommune, men ikke på samme måde til deres amt eller region.”

Hybrid borgerinddragelse i Aarhus
”Da Borgerservice i Aarhus blev mere og mere digitaliseret, ville de gerne skabe nogle andre kanaler for borgerne,” fortæller Alexandra Instituttets arkitekt og designer Rune Wehner.

”I den forbindelse lavede vi en interaktiv installation i form af fire telefonbokse, der løbende flyttes rundt i Aarhus. De fungerer som dialogværktøj mellem det offentlige og borgerne og har en fleksibel digital backend, så man kan sammensætte mange forskellige brugsscenarier. For eksempel blev de også brugt til Aarhus Festuge.”

”Hvis det hele bliver for digitalt, er der en tendens til, at ældre borgere ikke føler sig hjemme og ikke interagerer med installationen. Derfor endte vi med en fysisk genkendelig form med referencer til en klassisk telefonboks med højttaler, mikrofon, skærm og tastatur. Samtidig var det også vigtigt, at telefonboksen skiller sig ud i byrummet og bliver brugt spontant. Og det hjælper, at den fysisk står dér, hvor den er relevant.”

”Der er også andre end de ældre, der har problemer med den omfattende digitalisering og ikke får deres meninger hørt, for eksempel hvis man læser og skriver dårligt eller ikke taler dansk. Og så er der de helt unge, som aldrig ville gå ind på en eller anden kommunal hjemmeside. Telefonboksen er god til at få flere og andre borgere i tale end et traditionelt borgermøde på et bibliotek.

Det må jo desuden også godt være sjovt og intuitivt at kommunikere med kommunen,” konkluderer Rune.