Sb3D Vil I være med til at udvikle sikker software?
Vi inviterer til virksomheds- eller rådgiverforløb med fokus på Security by Design.

Software udgør i stigende grad motoren i virksomheders drift. Derfor er det afgørende, at softwareløsningerne er sikre. Mange mindre softwarevirksomheder har brug for mere viden og bedre værktøjer til at styrke sikkerheden i deres løsninger.
Projektet Security by Design in Digital Denmark (Sb3D) skal sikre, at Security by Design (SbD) er normen for software udviklet i Danmark.
Med en bevilling på 10,4 millioner kr. fra Industriens Fonds cybersikkerhedsprogram skal vi løfte cybersikkerheden i dansk erhvervsliv ved at højne cybersikkerhedsniveauet i virksomhedernes digitale løsninger.
UDFYLD FORMULAREN NEDENFOR, hvis du gerne vil kontaktes for at høre mere om muligheden for at blive blandt de virksomheder, der kan deltage i et virksomheds- eller rådgiverforløb.
Projektet Sb3D er et samarbejde mellem DTU Compute, Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Erhvervshus Midtjylland, Alexandra Instituttet og Industriens Fond.
Projektet Security by Design in Digital Denmark (Sb3D) har til formål at sikre, at Security by Design (SbD) er normen for software udviklet i Danmark.
Danske virksomheder, der leverer sikre digitale løsninger og kvalitetsprodukter, vil dermed kunne stå styrket i den internationale konkurrence. Med SbD er sikkerhed en prioritet på samme niveau som f.eks. skalerbarhed fra første skridt i softwaredesignfasen. Sikkerhed er derefter i fokus gennem hele udviklingsprocessen.
Sb3D-projektet vil bestå af en række virksomhedsforløb, hvor de deltagende virksomheder får adgang til viden om, hvordan de implementerer sikkerhed i hele udviklingsprocessen. Desuden etablerer projektet et rådgivernetværk og uddanner rådgivere med henblik på at modne deres viden og kompetencer inden for SbD.
Ⓒ 2022 - Alexandra Instituttet A/S
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
CVR Nr. 24 21 33 66
Digitalisering skal være en god forretning
nyhedsbrev