Sådan skaber I liv i byrummet

7. oktober, 2022

Jakob Fredslund

Senior Solution Architect, PhD

Rune Wehner

Light and Sound Designer, Architect, MAA

"Kommunerne har brug for, at deres byer er attraktive at bo og være og færdes i", siger vores Senior Solution Architect, PhD Jakob Fredslund. "Ingen vil opfattes som et sted i udkantsdanmark under afvikling; man vil gerne have liv i bymidten."

“Og leg og oplevelser virker: Hvis man skaber noget, børnene kan lege med, går en af forældrene ind i butikken ved siden af, og når der har været liv dér et stykke tid, kommer der måske en pølsevogn. Det er en måde at vende en negativ spiral: Stedet blomstrer op, og efterhånden kommer der flere og flere til.”

Når store torv er en p-plads

“Det er svært at skabe liv på et dødt sted, hvor der slet ikke sker noget i forvejen. Tit ser vi, at de handelsdrivende har insisteret på, at folk skal kunne parkere tæt på, og det går ud over opholdsrummene i byen”, fortæller hans kollega MAA Rune Wehner, der er lys- og lyddesigner og arkitekt.

“I Horsens var der sådan en død plads, hvor vi lavede en installation med gynger på høje søjler med lys og lyd. Når man gynger, bevæger lyset sig i takt, og man starter forskellige dele af et af et lydlandskab. Når flere gynger samtidig, spiller lyset og lyden sammen, så man skaber noget sammen.”

Aktivitet og bevægelse er ikke det samme

“Der er tit fokus på bevægelse”, fortæller Jakob, “men for os handler det først og fremmest om at skabe et incitament; folk skal gide at gå derhen. Det kan man gøre med oplevelser eller leg. Måske vil man gerne aktivere de unge eller børnefamilierne. Måske vil man gerne skabe mulighed for fysisk aktivitet for ældre mennesker uden så meget mobilitet. Måske er det andre, man gerne vil gøre noget for.”

“Når der ikke sker så meget på et sted, eller der ikke er så mange, kommer det let til at virke lidt utrygt – især når det bliver lidt halvmørkt. Men hvis man kan se, at der er nogen, der laver et eller andet, hvor de griner og leger, så ser det jo betryggende ud. Et nøgleord er ’fællesskabsskabende aktiviteter’, altså det, at man laver et samlingssted, hvor folk har lyst til at gå hen og være sammen.”

Interaktion trumfer aktion

“Mennesker vil gerne lege og opleve og prøve noget og lave noget aktivt selv. Når der er noget, man selv kan eksperimentere med, får man lyst til at gå hen til og deltage. Det er derfor, det er lettere at aktivere folk med interaktive installationer, der reagerer på omgivelserne og indbyder til, at man gør noget med dem.”

“Det virker bare bedre, hvis man kan påvirke noget. Hvis der er noget, som man tydeligvis selv kan være med til at forme, eller som reagerer på det, man gør. Jeg tror, at langt de fleste mennesker kan lide at lege og være nysgerrige og udforske”, siger Jakob. “Og vi kan se, at det skaber positiv energi både i én selv og i andre at lege.”

Borgernært og billigt

“Digitale teknologier kan understøtte interaktion, hvor man kan blive medskaber af den atmosfære, der er på et sted, ved at man selv aktivt gør noget, og det digitale afspejler éns adfærd og reagerer på den. Medskabelse appellerer meget til folk, altså det, at man selv bliver en del af noget.”

“Man kan for eksempel bruge augmented reality i byrummet, hvor du bruger din egen telefon og lægger et digitalt lag ovenpå dit eget kamerabillede. Du kunne også for eksempel projicere noget op på en væg, for så kan andre også se det.”

“Det sjove ved de digitale elementer er jo, at de kan blive opdateret med jævne mellemrum forholdsvist billigt,” indskyder Rune. ”I Struer har vi lavet en bænk med lyd i, og den ændrer de ret tit. De har afspillet lyde fra sjældne frøer, som en lokal biolog havde fundet, og da Kim Larsen døde, spillede de hans mest kendte numre. Og så er der lokale historikere og lydkunstnere, der laver lyde til den.”

Undgå udendørs slyngelstuer

“Nogle gange ser vi, at man sætter nogle borde og bænke op for at skabe et opholdsrum, men det kan godt indbyde til, at folk bare sidder og ryger smøger og drikker. Det er jo en anden form for tilstedeværelse, end når folk bevæger sig og griner og leger med noget.”

“Begge dele kan være fint nok, men man skal tænke over, hvem der styrer stemningen på en plads. Det har meget at gøre med, hvad man fremmer, hvor ligger hovedfokus, for det former jo den måde tilstedeværelsen foregår på.”

“Gyngerne i Horsens gjorde, at stemningen på pladsen ligesom blev sat på forhånd. Der var stadig plads til dem, der sad på bænkene og drak, og de syntes også, at det var megafedt, der skete noget, men det er ikke dem, der styrer stemningen.”

Fælles om at være forskellige

“Ved gyngerne var der en 15-årig knægt og to af hans venner. Det var sådan nogle med lidt ballade i øjnene,” fortæller Rune. “Og det kan da godt være, at de laver lidt ballade ellers, men de virker bare søde, når de sidder og gynger og smiler.”

“Der kommer også en del ældre derhen. De gynger ikke, men de synes, det er hyggeligt, og de sidder lidt og kigger, og det havde de ikke gjort før. Så folk begynder at gå specifikt derhen og opholde sig i længere tid.”

“Folk glemmer lidt, hvad andre tænker om dem, når de bliver opslugt af noget,” supplerer Jakob. “Hvis man sidder i en gruppe, kan man godt have travlt med at signalere alt muligt. Men når de er i gang med at spille fodbold eller gøre et eller andet, glemmer folk lidt sig selv. Det virker egentlig afvæbnende i sig selv, at man er opslugt af noget.”

Læs mere

Læs mere om, hvordan I skaber liv i bymidten.

Vores mest læste indlæg

Er vi klar til konsekvenserne, hvis det danske sprog lider en ’digital død’?

Relateret viden

Bliv klar over, hvor sikre – eller usikre – I er

Når jeg taler med folk i branchen, så hører jeg tit, at ’sikkerhed skal være en konkurrenceparameter’. Jeg ville ønske, det allerede var tilfældet, for det ville betyde, at virksomheder handlede med rettidig omhu – dels for at stå stærkt, dels fordi det så ville betyde forskellen på at blive valgt til eller fra af kunderne.

Norsk-dansk inspiration: Bæredygtighed og borgerinddragelse i en digital tidsalder

Hvad kan vi lære af Norge, og hvad kan de lære af os? Bæredygtighedskonsulenter fra amtet Agder i Sydnorge besøgte Danmark i september.

Sådan binder I byen sammen

I forhold til byfornyelse og byforskønnelse gør interaktive elementer, at man har mulighed for at variere oplevelserne. Et flot gavlmaleri er jo fint men ser ligesådan ud i morgen. Hvis man laver noget, der giver en ny oplevelse, hver gang man går forbi eller prøver det, bliver det også sjovt for borgerne, der ser det igen og igen.

Kan man lære at estimere et objekts orientering uden dataannotering?

For at estimere et givent objekts orientering i forhold til et kamera skal man først og fremmest kende, og genkende, objektets form og størrelse. Neurale netværk klarer disse opgaver godt, da de med nok data kan lære abstrakte koncepter. Dog er dataannotering, specielt til at estimere orientering og position, en lang, tidskrævende proces. Derfor har vi udviklet en motor til at generere syntetisk data til netop denne slags opgaver. Resultatet kan ses nedenfor.