30. oktober 2020

Sådan arbejder du med sikkerhed inden for User Experience

Dette webinar er for dig, som ønsker viden om, hvordan din virksomhed kan forene UX og sikkerhed. Webinaret afholdes i anledning af Cyber Security Month.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Om webinaret

UX og it-sikkerhed i virksomheder

Oktober måned er Cyber Security Month under temaet Do Your Part. #BeCyberSmart. I den anledning inviterer InfinIT og IT-Universitetet i København til dette webinar om, hvordan du arbejder med sikkerhed inden for User Experience (UX).

Med Cyber Security Month ønsker vi at hjælpe mennesker og virksomheder med at tage ansvar for deres egne roller i at skabe it-sikkerhed. 

På dette webinar kommer vi ind på forskellige aspekter af UX og it-sikkerhed. Sidst på dagen vil vi binde det hele sammen med en paneldiskussion mellem de fire oplægsholdere og spørgsmål fra publikum.

målgruppe

Er webinaret noget for dig?

Webinaret er for dig, som ønsker viden om, hvordan virksomheder kan forene UX og sikkerhed. Måske arbejder du med UX og/eller sikkerhed eller er blot interesseret i emnet.

Uanset hvad kan vi garantere en palet af interessante vinkler på f.eks. adfærdsdesign, hvordan virksomheder kan designe sig til sikkerhed og de udfordringer der generelt knytter sig til cybersikkerhed i en virksomhedsmæssig kontekst.

Program

12:00 – 12:30 “Frokost for åben skærm”
Alle er inviteret til at tage frokosten med og møde andre eventdeltagere online. Du stempler bare ind, når du har tid og lyst.

12:30 – 12:35 Programstart med introduktion fra Infinit og ITU

12:35 – 12:55 “I got 99 problems – but security ain’t one!”
Cybersikkerhed kan være svært at sælge ind til brugere og organisationer. Men hvorfor er det sådan? Er det, fordi de er dovne og dumme, eller er det i virkeligheden det modsatte? Laura Lynggaard Nielsen, Senior Anthropologist ved Alexandra Instituttet, arbejder med cybersikkerhed fra en tværfaglig vinkel og har siden 2015 lavet en række analyser af de udfordringer, der knytter sig til cybersikkerhed i virksomhedsmæssige kontekster. I dette oplæg fortæller Laura om, hvorfor sikkerhed ofte nedprioriteres i praksis og peger på, hvordan manglende brugerforståelse i sidste ende fører til dårligere sikkerhed.

12:55 – 13:15 Sikker brug af it gennem adfærdsdesign
Rune Nørager grundlagde for 22 år siden DesignPsykologi. Deres analyse og designteam har dybe rødder i psykologi, kognitiv lingvistik og menneskelige faktorer. Teamet bruger brugercentreret design og Design Thinking og arbejder tæt sammen med både bureauer og store virksomheder inden for medicinsk teknologi, finanssektoren, og it-ledelse. Rune vil tale om, hvordan der gennem design er mulighed for at gøre det lettere for brugerne at leve op til sikker brug af it.

13:15 – 13:35 Pause i vores online kaffestue(r)

13:35 – 13:55 Sådan forbedres it-sikkerhedskulturen i virksomheder
Lasse Frost fra Implement Consulting Group er Social Data Scientist med speciale i social psykologi. Han arbejder med adfærdsdesign og -psykologi for at forbedre sikkerhedskulturen inden for it-virksomheder. Lasse vil give os nogle adfærdsindsigter i it-sikkerhed, compliance og digitale kompetencer.

13:55 – 14:15 Digital udvikling og design med databeskyttelse som standard
Der er ingen udvikling i dag, der ikke inkluderer data, fokus på data eller datadeling. Så hvordan kan vi huske at være kritiske og stadig forretningsrelevante? Pernille Korzon Dünweber, grundlægger af firmaet Think Legal Tech, har 15 års erfaring inden for digital udvikling. Hendes hovedfokus er end-to-end rejser, og hendes tilgang til digital udvikling er med et strategisk Design Thinking mindset.

14:15 – 14:45 Paneldiskussion med de fire talere og spørgsmål fra deltagerne

14:45 – 15:00 Afrunding og Happy Hour fra eget køleskab. God weekend og tak for i dag

Marie Yde Bak Alexandra Instituttet

kontakt

Har du spørgsmål vedr. webinaret, er du velkommen til at kontakte Marie

Marie Yde Bak
Research and Innovation Specialist

+45 51 24 33 88
marie.yde@alexandra.dk
Åbogade 34, 8200 Aarhus N

Andre events

Måske kunne disse events også have din interesse:

Digitalisering skal være en god forretning

Dansk erhvervslivs foretrukne digitaliseringspartner #ForanDigitalt

nyhedsbrev

Gå ikke glip af de nyeste teknologiske guldkorn, der kan løfte din forretning


Når du indsender formularen, accepterer du samtidig, at du får e-mails fra os. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Du kan altid tage kontakt

I tvivl om hvordan du kommer videre, og hvem du skal kontakte? Skriv til os her.
Vi vender tilbage inden for 24 timer.

Hold dig #ForanDigitalt

Over 2500 danske virksomheder får allerede digitale guldkorn direkte i deres inbox.

Gå ikke glip af de næste forretningsfremmende tiltag – det kan blive dit!

Skriv dig på listen nu

Kontakt os

Book et uforpligtende møde om jeres muligheder