12. – 13. oktober 2021

E-sundheds-observatoriets årskonference

Bidrager sundhedsvæsenets digitalisering til en ændret balancering af en borgernær og en hospitalsdomineret struktur – det proaktive kontra det behandlingstunge – eller fastlåser digitaliseringen udviklingen gennem konsolidering af de eksisterende siloer?
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Årets tema

COVID-19 som game changer af sundheds-væsenet?

Det står klart for alle, at COVID-19-pandemien på et øjeblik har ændret præmisserne for sundhedsvæsenets kommende udvikling i forhold til tiden før den 11. marts 2020. Afstanden mellem beslutning og handling blev dramatisk forkortet. Beslutninger og processer, der tidligere tog mange og lange måneder, blev accelereret og omsat til umiddelbar handling. De sundhedsprofessionelle strålede trods ekstrem belastning, og udtalte, at de oplevede, at patienterne og behandlingen var i fokus.

Sundhedsdata fik ny værdi, og sundhedsvæsenets dataanalyseenheder og Sundhedsdatastyrelsen leverede data. Alle aktører, såvel kommuner, almen praksis, sygehusene og leverandørerne har mærket forandringerne, og de har leveret. Nogle gange er det måske også gået lidt for hurtigt, og nye systemer er ikke designet på baggrund af koncepter, der indlejrer en forståelse af brugernes diversificerede kompetencer og behov. Et eksempel er bookingsystemet til vaccinationer, der i forhold til de ældre medborgere som målgruppe i skrivende stund lader noget at ønske.

Er COVID-19 en game changer for sundhedsvæsenets udvikling? Vil der opstå en ny normalitet efter krisen?

oplæg

Når hastværk ikke er lastværk

Der er udviklet mange spændende og nyttige it-løsninger under COVID-19, løsninger der bl.a. har været med til at mindske brug af værnemidler, gjort det muligt at bruge video i mange nye sammenhænge og understøttet et omfattende nyt test setup. Meget er gået godt, noget er gået mindre godt.

Alexandra Instituttet har undersøgt et antal af it-løsningerne for at forstå, hvordan regioner, stat, kommuner og private firmaer har arbejdet for hurtigt at udvikle og udrulle nye services og løsninger.

Den gode nyhed er, at mange har arbejdet med agile state-of-the-art processer, som vi ellers ikke tror, der er plads til inden for sundheds-it: brugere kommer med et problem og samarbejder med udviklere om idégenerering for et ’minimum viable product’, med streg under minimum – alle ved, at noget skal ud i en fart. Dernæst udvikles første løsning, den sættes i drift, brugerne giver feedback, som så danner grundlag for tilpasninger. og så sættes næste version i drift. Dvs. ingen lange kravspec., men lokale beslutninger.

Men hvad med fairness, kvalitetssikring og udbudsregler? Det korte svar er, at ja, der er udfordringer, men vi får mest sundhed og mest kvalitet for pengene, hvis vi fortsætter og satser på også at udvikle kontrakter, udbud, SKI-aftaler osv., så de understøtter de effektive arbejds- og samarbejdsformer, vi så under COVID-19.

Oplægsholder: Morten Kyng, professor, Alexandra Instituttet og Aarhus Universitet 
Øvrige bidragsydere: Michael Christensen, Alexandra Instituttet, og Karen Skjerbæk Jørgensen, Trifork 

Tre budskaber

Vigtige takeaways

  • Rigtigt grebet an øger hurtig udvikling og udrulning både produktivitet og kvalitet 
  • Korte, helst meget korte, udviklings- og udrulningscykler med feedback fra brug er afgørende 
  • Organiseringen skal understøtte teams og brugere og bl.a. give lokal beslutningskraft

Oplægsholder

Morten Kyng

Morten Kyng har i mere end 40 år samarbejdet med brugere om design og udvikling. De sidste 15 år  har han medvirket i over 20 projekter inden for sundhedsområdet.

Andre arrangementer

Måske kunne disse arrangementer også have din interesse:

Digitalisering skal være en god forretning

nyhedsbrev

Gå ikke glip af de nyeste teknologiske guldkorn, der kan løfte din forretning


Når du indsender formularen, accepterer du samtidig, at du får e-mails fra os. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Du kan altid tage kontakt

I tvivl om hvordan du kommer videre, og hvem du skal kontakte? Skriv til os her. Vi vender tilbage inden for 24 timer.

Formular indsendt!

Hold dig #ForanDigitalt

Over 2500 danske virksomheder får allerede digitale guldkorn direkte i deres inbox.

Gå ikke glip af de næste forretningsfremmende tiltag – det kan blive dit!

Skriv dig på listen nu

Kontakt os

Book et uforpligtende møde om jeres muligheder

Formularen er indsendt!