Alexandra Instituttet A/S // Ydelser // Datadreven Forretningsudvikling // Sporing af fysiske enheder og personer

Sporing af fysiske enheder og personer

Ydelse

Sporing af fysiske enheder og personer
Har du brug for et system, der kan overvåge og finde fysiske enheder, som f.eks.  produktionsudstyr, værktøj, containere, køretøjer, så tilbyder Alexandra Instituttet rådgivning omkring valg af teknologi, samt design og udvikling af løsningen.

En af de virksomheder, der har digitaliseret produktionen herhjemme, er OKM A/S, som er en maskinfabrik med omkring 25 ansatte. Virksomheden ligger i Tønder, også kaldet Danmarks aluminiumshovedstad. Her bearbejdes en væsentlig del af Danmarks aluminiumsproduktion.

Virksomheden leverer bl.a. dele til den tyske bilindustri samt flere danske virksomheder og har de sidste par år digitaliseret stort set hele deres produktion fra start til slut. Baggrunden for digitaliseringen er, at man manglede konkret viden om, hvordan indtjeningen var på forskellige projekter i deres forretning.

Digitaliseringen betyder, at der sidder sensorer direkte nede i maskinerne, der måler, når maskinen kører. Kernen i systemet er en tidsregistrerings-app, som Alexandra Instituttet har været med til at udvikle. Her tilrettelægges alt fra ressourceforbrug af medarbejdere til maskiner. Alle data overføres til medarbejdernes tablets, der dermed har adgang til alle data ude ved maskinerne. De ved, hvor mange emner de skal lave, og de har adgang til 3D-tegninger, som de kan vende og dreje 360 grader. Læs hele historien her.

Okholm Maskinfabrik er et udvalgt eksempel på en af de virksomheder, vi har samarbejdet med om traclking. VI kan også hjælpe, hvis du mangler overblik over, hvordan mennesker bevæger sig rundt i et givet område, kan vi rådgive om mulighederne herunder relevante teknologier. Det kan være hvordan folk bevæger sig på en stor festivalplads, en uddannelsescampus (f.eks. hvor mange opholder sig i de forskellige undervisningslokaler på et givet tidspunkt, etc.), banegårde, besøg på stande på en udstilling, eller rundt i et byområde, blot for at nævne nogle få eksempler.

Sådanne behov kan være begrundet i alt fra økonomi eller markedsføring, hvor kommer der flest potentielle kunder, optimering af flow til dine butikker), sikkerhed (crowd control under events), eller planlægning af veje og stier.

Løsninger kan omfatte visualisering af, hvordan og hvor fysiske enheder og eller personer befinder sig og/eller brug af maskinlæring til at forudsige, hvordan flow af f.eks. personer i et givet område fremadrettet vil ske.

Kontakt os hvis du ønsker at udvide din forretning med datadreven innovation og forretningsudvikling
Kontakt
Senior Cyber-Physical Specialist
Data Science and Engineering Lab
+45 21 13 57 07
Profilbillede af Morten Skov Jørgensen Se profil
.