Det er med en stor faglig tilfredsstillelse, at Tine er med i hele den grafiske proces: fra ide- og konceptudvikling til færdige publikationer. At koge indviklede sammenhænge ned til et enkelt udtryk i tæt samarbejde med Alexandra Instituttets forskere er en disciplin, som Tine om nogen er eksponent for.
Farve og form er altid i trygge grafiske hænder, når Tine er sat på opgaven. Og så giver hun gerne et indspark til det sproglige indhold også.
Hun er uddannet grafisk designer fra Designskolen Kolding med afgang fra Institut for Visuel Kommunikation. Siden har hun slået sine kreative folder som både tegner, grafisk designer og Art Director hos Ogilvy.