Alexandra Instituttet A/S // Cases // Mobilize Me

Mobilize Me

Case

Mobilize Me

3 simple iagttagelser gav klare konkurrencefordele

Vi hjælper virksomheder med at lave it-løsninger, der virker i praksis.

Mobilize Me er en lille virksomhed, der udvikler et it-strukturredskab til børn med autisme og ADHD i første omgang til det private segment. Mobilize Me ønskede at skabe bedre sammenhæng i hverdagen for børnene, og derfor gik man i 2012 i gang med at udvikle en it-løsning, der også kunne bruges i skole og aflastningssammenhænge.

Mobilize Me tog kontakt til Alexandra Instituttet, fordi de havde brug for at få en bedre forståelse af behovene på specialskoler og aflastningssteder og en indsigt i, hvordan deres it-redskab ville kunne understøtte arbejdsprocesserne her

Startdato 01-10-2012 / Slutdato 28-02-2013

Det kræver mod at få en observatør til at vurdere ens nyudviklede it-løsning i brug hos kunderne. Mobilize Me, der udvikler it-løsninger til at understøtte ADHD, tog alligevel skridtet. Observationerne af kundernes brug medførte essentielle rettelser, der både kastede forbedringer og et helt nyt produkt af sig.

- Du skal være klar til at tage mod de tørre tæsk, som observationerne nødvendigvis må føre med sig. Men havde jeg ikke gjort det, havde jeg lavet præcis de samme fejl som mine konkurrenter. Annes observationer har været helt uundværlige og har givet mit produkt klare konkurrencefordele samtidig med at det passer langt bedre til brugerne, forklarer René Brøndberg-Bras, stifter af MobilizeMe.

Opgaven bestod af en etnografisk analyse af arbejdsprocesserne inden og i forbindelse med en afprøvning af den nye it-løsning på et aflastningssted og en specialskole samt interviews med både undervisere og lærere.

I den indledende etnografiske analyse fulgte vi undervisere og lærere i deres arbejde og kiggede på, hvordan de arbejdede med strukturredskaber i deres eksisterende arbejdsprocesser. Vi vendte tilbage i forbindelse med afprøvningen af den nye it-løsning og fulgte igen medarbejderne i deres arbejde og lavede observationer af, hvordan de brugte det nyt it-redskab. Observationerne blev fulgt op af interviews med udvalgte medarbejdere, hvor vi havde særligt fokus på at afdække holdninger og erfaringer med at bruge teknologi i strukturarbejdet.

Observationer og interviews blev analyseret, og resultaterne blev formidlet til Mobilize Me gennem små historier, der på den ene side gav Mobilize Me et billede af den virkelighed deres produkt skulle indgå i, og på den anden side viste nogle af de konkrete udfordringer medarbejderne løb ind i ved anvendelsen af produktet.

Analysen pegede på en række overordnede barrierer for, at it-løsningen ville komme til at fungere i praksis og kom med en række konkrete eksempler på vanskeligheder med den eksisterende funktionalitet. Analysen pegede desuden på, at det er afgørende ikke at undervurdere den organisatoriske implementering af denne type it-løsninger. Mobilize Me’s produkt griber dybt ind i både lærere og pædagogers arbejdsprocesser. Derfor var en anbefaling også, at Mobilize Me har fokus på dette, når de sælger deres løsning til skoler og institutioner.

Mobilize Me

- Samarbejdet med Anne Bøgh fra Alexandra Instituttet har leveret tre vigtige resultater, der i dag gør, at vores produkt skiller sig ud fra alle konkurrenter. Det var ikke sket uden hendes observationer, forklarer René Brøndberg-Bras. Han har udviklet Mobilize Me, der støtter unge mennesker med kognitive handicaps som f.eks. ADHD, autisme, retardering, demens og hjerneskade.

Brugerinddragelse gav klare konkurrencefordele.
Skal vi også hjælpe din virksomhed?

Kontakt
Principal Organisation Analyst
People, Technology and Business Lab
+45 22 25 53 22
Profilbillede af Anne Bøgh Fangel Se profil
.