Alexandra Instituttet A/S // Cases // Update - Gør din by smart

Update - Gør din by smart

Case

Update - Gør din by smart

Med udstillingen Update sætter vi fokus på morgendagens smarte byer

Vi tilbyder de besøgende en ny måde at se og forstå data genereret i byrummet og viser, hvordan teknologi kan være med til at bidrage til fremtidens byudvikling.

Update er den første større udstilling i Danmark om de Smart City-teknologier, der over de kommende år kan komme til markant at forandre måden vores byer fungerer på.

Byerne er på vej på nettet og er ved at lære at kommunikere med sig selv og med borgerne. Skraldespanden fortæller, når den er fyldt og bestiller en skraldemand. Lygtepælen registrerer, om det er en fodgænger eller en bil, der passerer og tilpasser lyset herefter. Om 10 år taler bilerne med hinanden og undgår sammenstød, køer og trafikpropper.

Det lyder smart, men er det også intelligent? Det lyder som big brother, men er det også en bedre by? Det er diskussionen, som vi rejser med Update. Du kan bl.a. opleve de bedste danske og internationale Smart City-løsninger, besøge fremtidens smarte by, som streetkunstneren Mormor forestiller sig den, gå rundt i en interaktiv udgave af Vester Voldgade og møde Smart Citizens fra hele verden.   

Alexandra Instituttets Interactive Spaces Lab deltager i Update som kuratorer samt designers. Vi udvikler i forbindelse med udstillingen bl.a. en interaktiv bymodel, som muliggør og understøtter diskussioner omkring, hvordan fremtidens byrum kan udvikles på nye måder.

Bymodellen trækker på data fra byrummet, og der laves på nye og engagerende måder forbindelser på tværs af services, aktiviteter og fysiske punkter.

 

Med bymodellen prøver vi at fremhæve byens usynlige digitale rum på en taktil og tilgængelig måde. Den henvender sig til en meget bred gruppe besøgende – fra børnefamilier til professionelle byrumsaktører til politikere.

Vi vil løbende forsøge at indsamle og opdatere bymodellen i udstillingsperioden for at imødekomme de krav og ønsker, som vi kan fornemme bliver efterspurgt. Efter at udstillingen lukker, vil bymodellen blive flyttet til en anden fysisk lokalitet, hvor den vil blive videreudviklet.

Udstillingen er skabt af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Alexandra Instituttet og med Københavns Kommune, Albertslund Kommune og Frederikssunds Kommune som bypartnere.

Vi udvikler nytænkende løsninger, der kombinerer det fysiske og det digitale.

Kontakt os og hør hvad vi kan tilbyde dig!

Kontakt
Head of Interactive Spaces Urban Studio - Architect MAA
Interactive Spaces Lab
+45 61 70 95 06
Profilbillede af Liselott Stenfeldt Se profil
.