Alexandra Instituttet A/S // Cases // Sikkerhedsreview ProLøn

Sikkerhedsreview ProLøn

Case

Sikkerhedsreview ProLøn

It-sikkerhedstjek giver ro i maven og konkurrencefordel

Med et sikkerhedstjek hos Alexandra Instituttet signalerer ProLøn, at de tager sikkerheden alvorligt, og at kunderne med ro i maven kan vælge at lade ProLøn lave deres løn.

ProLøn er blandt de fire store lønleverandører i Danmark. Virksomheden tilbyder en cloudbaseret lønservice, der bliver brugt af omkring 11.000 virksomheder i Danmark.

Løn er et ømfindtligt område, der kræver stor fortrolighed og tillid. Da ProLøn stod over for at skulle modernisere deres lønindberetningsmodul i samarbejde med to it-leverandører, valgte de efterfølgende at få Alexandra Instituttet som uvildig rådgiver til at tjekke it-sikkerheden i den nye løsning.

Startdato 01-05-2018 / Slutdato 30-06-2018

Et sikkerhedstjek giver ekstra god mening nu, hvor GDPR har sat fokus på data. Og Finn Conradsen fra ProLøn kan tydeligt mærke, at GDPR har skærpet folks bevidsthed:

- Vi kan mærke, at GDPR har skærpet folks bevidsthed om, at data skal man passe på. Derfor fandt vi det naturligt at få en sikkerhedsmæssig vurdering af vores nye system, selvom vi havde dygtige udviklere på.

Sikkerhedstjekket kan fremover bruges som konkurrenceparameter. Tanken er, at ProLøn vil bruge det på niveau med, hvis man skilter med AAA-certifikat på sin hjemmeside, eller med, at en bestemt revisor har revideret virksomhedens processer.

Sikkerhedstjekket er tilsvarende deres stempel over for kunder, at de roligt kan køre løn med ProLøn. Løn indeholder mange persondata og er samtidig en meget personlig ting. Det er et nulfejlsområde. Lønnen skal være rigtig hver gang og komme til tiden, og lønsedler skal ikke havne i de forkerte hænder. Når man lægger løn ud af huset i en cloudbaseret service, er det en tillidssag. Det her bidrager til, at både ProLøn og deres kunder kan have ro i maven.

I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med ProLøn.

Med it-sikkerheden i top får du en konkurrencefordel.

Kontakt os vedr. et uvildigt it-sikkerhedstjek.

Kontakt
Head of Security Lab, PhD
Security Lab
+45 24 26 99 11
Profilbillede af Gert Læssøe Mikkelsen Se profil
.