Alexandra Instituttet A/S // Cases // Pluk din mad med mobilen

Pluk din mad med mobilen

Case

Pluk din mad med mobilen

Online guide til vilde, spiselige planter

Sammen med en række aktører i turistbranchen har vi udviklet en prototype på en app, der skal fungere som en online planteguide til turister i de nordiske lande.

Pluk din mad med mobilen er Alexandra Instituttets bidrag til det fælles nordiske innovationsprojekt ICT toolbox in the experience economy. Det overordnede formål med projektet har været at bidrage til forretningsudvikling og værdiskabelse i turistbranchen i de nordiske lande ved bl.a. at anvende it-baserede løsninger.

At spise og opleve lokale fødevarer er en vigtig del af det at rejse i og lære de nordiske lande at kende. Interessen for at komme ud og opleve den nordiske mad – og især at gå ud i naturen og plukke vilde, spiselige planter i deres naturlige omgivelser – er steget blandt både lokale og turister.

Det fælles nordiske projekt har arbejdet med tre overordnede målsætninger:

  • At opbygge et stærkt nordisk samarbejde mellem netværkene i turistbranchen, turistinstitutter og forskningsmiljøer.
  • At skabe fælles viden om de it-modeller og -værktøjer, der anvendes i dag.
  • At skabe forbedrede forretningsværktøjer og koncepter ved at tilføre en ’nordisk tilgang’ med stærkt fokus på servicedesign og øget kundeværdi gennem brug af it-løsninger.

 

Startdato 01-05-2012 / Slutdato 30-04-2013

Alexandra Instituttet har udviklet en prototype på en mobilapplikation, Pluk din mad med mobilen, som kan hjælpe turister med at finde og genkende vilde, spiselige, nordiske planter.

Prototypen på mobilapplikationen blev udviklet for at teste konceptet og få brugernes feedback. Den er ikke færdigudviklet og kan derfor ikke downloades. 

Mobilapplikationen skal give turister en online, personlig guide til naturoplevelser i de nordiske lande og dermed promovere den nordiske natur. Med applikationen vil de nordiske lande blive repræsenteret online, hvorved turister får mulighed for at engagere sig i nordiske værdier. Det er et enestående eksempel på, hvordan brugen af sociale medier kan tilføre værdi og øge turismen i de nordiske lande.

Prototypen på den mobile applikation er en konkret teknologi-case, som kan hjælpe os med at hjemtage ny viden om værdien af informationsteknologi i turistindustrien. Som en vigtig del af projektet har turister i de nordiske lande været inddraget i brugerundersøgelser.

Projektet blev drevet som et brugerdrevet innovationsprojekt, hvor brugerne (i dette tilfælde nordiske turister) blev inddraget undervejs i udviklingsprocessen.

I projektet har vi bygget videre på den nyeste forskning inden for computer vision og machine learning på følgende vis:

  • Computer-vision til at sortere dårlige billeder fra inden beregningerne.
  • Segmentation (adskillelse) af bladet fra baggrunden.
  • Feature extraction der beskriver bladenes form på mikro- og makroniveau.
  • Sammenligning af disse features med databasen over allerede klassificerede billeder.

I projektet er der indsamlet ny viden om de teknologiske muligheder inden for plantegenkendelse.

Som en del af dette har vi udviklet metoder til sikkert og enkelt at indsamle viden om vilde, spiselige planter på en form, der kan bruges i den mobile applikation.

Der er skabt ny viden om, hvordan viden om vilde, spiselige planter formidles på en letforståelig og sikker måde til slutbrugerne, samt om hvordan den mobile applikation kan være med til at skabe værdi for turister i de nordiske lande.

Ved at finde på nye måder at engagere turister i de nordiske landes kerneværdier, kan man øge turisternes lyst til at besøge disse lande, hvilket er fundamentet for en stærk turisme.

Projektet har ligeledes været med til at udforske nye it-støttede services, som kan bruges i turismeerhvervet.

Projektet ejes af Nordlandsforskning og har partnere fra både Norge, Finland, Danmark, Island og Sverige:

Vi beriger naturoplevelsen med mobile løsninger.

Skal vi udvikle en løsning til din virksomhed?

Kontakt
Principal Green Urban Designer
People, Technology and Business Lab
+45 30 23 66 22
Profilbillede af Trine Plambech Se profil
.