Opdag Aarhus

Case

Opdag Aarhus

Tag på tur i Aarhus med kommunens nye tur-app

Indholdet bliver skabt i samarbejde med nogle af de lokale museer og turistbureauer og gør det nemmere at finde rundt i byens mange kultur- og naturattraktioner.

Startdato 27-10-2015

Aarhus Kommune har i samarbejde med Alexandra Instituttet udviklet en ny app, der gør det nemmere for turister, tilflyttere, institutioner og andre interesserede at finde rundt i de seværdigheder, Aarhus har at byde på inden for kultur og natur. Den kan guide folk rundt i byen ved hjælp af deres smartphone, så man undgår at lede forgæves eller overse noget på sin vej.

Frem mod 2017, hvor Aarhus kommer til at agere europæisk kulturhovedstad, er det meningen, at indholdet af Opdag Aarhus skal udvides løbende. App’en er udviklet til, at materiale kan tilføjes, også efter udviklerne fra Alexandra Instituttet har overladt den til kommunen.

Opdag Aarhus indeholder i øjeblikket 12 ruter med tilhørende seværdigheder. App’en er tiltænkt skoler, foreninger, institutioner og lignende, men alle med interesse i Aarhus kan bruge den. Tjenesten er baseret på Google Maps og kan vise præcis, hvor du befinder dig, og hvad der ligger i nærheden af kulturelle og naturrige oplevelser, men også parkeringsmuligheder og toiletter.

Med Opdag Aarhus på sin mobile enhed får man en række turforslag med tegnede ruter på Google Maps. Til hver rute er udvalgt en række interessante naturhistoriske eller kulturhistoriske steder, som der formidles om i tekst og billede evt. suppleret med et lille lyd- eller videoklip. Har man slået sin placeringstjeneste til, fortæller en lille blå markør, hvor på ruten man befinder sig, og hvor tæt man er på næste fortællested.

De enkelte turforslag udarbejdes af Teknik og Miljø i samarbejde med Smag på Aarhus, Naturhistorisk Museum, Moesgård Museum, Stadsarkivet i Aarhus og Visit Aarhus.

Har du brug for professionelle mobile løsninger, som passer til din målgruppe, og hjælp til at vælge den rette teknologiske platform, kan vi skræddersy en løsning til dig.

Kontakt
Principal Mobile Systems Architect, PhD
+45 40 19 45 38
Profilbillede af Frank Allan Hansen Se profil
.