Alexandra Instituttet A/S // Cases // Hikuins blodhævn

Hikuins blodhævn

Case

Hikuins blodhævn

AudioMove drama

Kom på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor Aarhus var vikingebyen Aros

Interactive Spaces har været med til at skabe HIKUINs blodhævn, et såkaldt AudioMove drama, der fortæller en drabelig historie om vikingetidens Aarhus. HIKUINs blodhævn lanceredes i forbindelse med Aarhus Festuge den 31. august 2009.

HIKUINs blodhævn er et nyt kulturformidlende tilbud og en ny måde at opleve historien, byen og teater på. Dramaet kan man opleve via sin mobiltelefon, mens man går rundt i Aarhus midtby. Dramaet udspiller sig 12 steder i Aarhus, hvor der er fundet spor efter vikingerne. Med sin mobiltelefon kan man komme på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor Aarhus var vikingebyen Aros.

HIKUINs blodhævn er udviklet i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og Moesgård Museum, Teater Katapult, VisitAarhus, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, som har finansieret projektet. HIKUINs blodhævn er skrevet af Svend Åge Madsen og Maria S. Madsen.

Alexandra Instituttet har lavet den mobile applikation, der styrer afspilningen af de enkelte scener baseret på at brugeren skal finde og afkode en 2D-stregkode (QR-Code) klistret på en facade eller et vindue i byens rum.

Fortællingens plot er således koblet til en bestemt rute rundt i byen, og der skal foretages et par valg undervejs, der får betydning for plottet. Denne form for stedafhængige mobile fortællinger er en nyskabelse, som blev præsenteret af de medvirkende forskere for første gang på en international konference om Interactive Storytelling i Tyskland i 2008.

Fortællingen er indtalt af skuespillere i form af en række scener på mp3 filer, der kan afspilles i stereoheadsets direkte fra brugernes egne mobiltelefoner.

Teknologien bag er forberedt til fremtiden, hvor mange telefoner får GPS og får støtte fra såkaldte RFID-tags. Dette betyder, at vi kan gøre det endnu lettere for brugerne at opleve mobile fortællinger eller mobile spil, der er koblet til byen som scenografi.

Ud over anvendelser til mobile fortællinger og spil, så kan teknologien bag også benyttes til formidling af mere faktuelle informationer, til undervisning, og til at brugerne kan anmelde og kommentere steder og aktiviteter i byens rum. En sådan anvendelse blev præsenteret af Alexandra Instituttet for første gang i Danmark i forbindelse med Århus Festuge i 2007.

Alexandra Instituttet har lavet den mobile applikation, der styrer afspilningen af de enkelte scener baseret på at brugeren skal finde og afkode en 2D-stregkode (QR-Code) klistret på en facade eller et vindue i byens rum.

Hvordan du kan udvide, berige og twiste oplevelserne lidt ved at sætte strøm og godt design til?

Vi hjælper dig gerne

Kontakt
Senior User Experience Specialist, PhD
Interactive Spaces Lab
+45 51 88 30 99
Se profil
.