Alexandra Instituttet A/S // Cases // Football Lab

Football Lab

Case

Football Lab

Verdens første interaktive fodboldtræningsbane

I Football Lab bliver teknologien brugt til at skabe sjove, motiverende, udfordrende og fodboldrelevante øvelser og spil.

Fodboldklubben Herning Fremad ønskede et fodboldeksperimentarium, hvor spillere kan træne med nye træningsspil, der forbedrer deres tekniske færdigheder, og som samtidig fungerer som et værktøj til at måle spillernes ydeevne og udvikling over tid. Endvidere skulle træningsbanen også være åben for offentligheden.

Projektperioder: 2011 og 2019.

I samarbejde med Munin Sports har vi udviklet et intelligent boldbur, som er udstyret med bevægelsessensorer, en skærm med pointsystem, stadionlyd og kommentatorstemme i fire højttalere samt mulighed for at sammenligne resultater med vennerne på en hjemmeside. Den interaktive bane har ikke mål men i stedet fire ”boldtrampoliner”, som bolden kan afleveres til, hvorefter den sendes tilbage, som om det var en menneskelig fod, der med en hård inderside havde lagt en pasning.

Spillernes performance på træningsbanen opsamles og visualiseres på et website, så spillerne efterfølgende kan gå online og se deres profiler, hvor det fremgår, hvordan de har klaret sig i de enkelte øvelser. Spillerne kan dermed løbende følge med i deres udvikling og se, om de forbedrer sig – og sammenligne resultater med andre brugeres.

Boldburet er en del af ”Verdens første fodboldeksperimentarium”, som fodboldklubben Herning Fremad. Se mere her:

Artikel hos RealDania

Artikel hos Herning Folkeblad

 

Selve Football Lab træningsbanen måler 12 x 12 meter og er 3 meter høj. På midten af hver langside er monteret en M-station rebound-flade fra Muninsports, som er forsynet med sensorteknologi udviklet af Alexandra Instituttet, samt med lyd- og LED-lyskilder. Hele installationen styres af en central computer med en stor LED-skærm, som de kendes fra stadion. Football Lab træner blandt andet disse færdigheder:    

  • Afleveringer
  • 1. gangsberøringer
  • Vendinger

 Det tekniske system bag Football Lab med sensorer, rebound-flader og lyd/lyssignaler betyder, at der løbende kan udvikles nye spil og øvelser, ligesom nye sensorteknologier er under udvikling.

Erfaringer fra Football Lab er publiceret i International Journal of Computer Science in Sport.
Læs artiklen

I Football Lab bliver teknologien brugt til at skabe sjove, motiverende, udfordrende og fodboldrelevante øvelser og spil.
Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt
Senior Solutions Architect, PhD
Interactive Spaces Lab
+45 28 93 91 28
Profilbillede af Jakob Fredslund Se profil
.