Alexandra Instituttet A/S // Cases // Danmarks højdekort til produktion af animation

Danmarks højdekort til produktion af animation

Case

Danmarks højdekort til produktion af animation

Vi har hjulpet med at gøre data fra Danmarks Højdemodel visuelt tilgængelige for den brede befolkning

Visualiseringen af højdemodellen åbnede op for en viden, som kan skabe værdi og nye forretningsmuligheder hos private og offentlige virksomheder.

Projektet ”Danmarks nye højdemodel” har til formål at skabe en metode, hvorpå man kan gøre dataene fra Danmarks Højdemodel visuelt tilgængelige for den brede befolkning. Projektet tager udgangspunkt i en konkret problemstilling hos Sunday Studio.

Sunday Studio, der bl.a. producerer reklamefilm, havde fået til opgave at lave en levende visualisering af Nyt OUH - det nye universitetshospital i Odense.

Visualiseringen skulle give et billede af, hvordan det nye hospital syd for Odense kom til at se ud fra luften af.

I den forbindelse ønskede Sunday Studio at lave en visualisering på baggrund af Danmarks Højdemodel og dermed spare tiden, det ellers ville tage at lave en manuel 3D-modellering af det pågældende område.

Derfor spurgte Sunday Studio Alexandra Instituttet om hjælp til at hente data fra Danmarks Højdemodel og gøre det teknisk klart, så Sunday Studio kunne arbejde videre med det.

Startdato 29-11-2016

Alexandra Instituttet har leveret den relevante data og konverteret den til et format, som Sunday Studio kunne putte direkte ind i deres renderer.

Derudover arbejder projektet på en løsning, der skal gøre det muligt at skabe 3D-visualiseringer af data fra Danmarks Højdemodel automatisk i en internetbrowser eller via et plugin til fx Maya eller Max.

Danmarks Højdemodel er gratis og tilgængelig for offentligheden, men kommer i et standard GIS-format, som kræver yderligere konvertering og software for at kunne visualiseres. I løsningen til Sunday Studios har man hentet den relevante data manuelt og samlet det i en batch, der gjorde det muligt for Sunday Studio at fremkalde denne data i deres renderer.

Målet er at automatisere denne proces og desuden gøre det muligt at visualisere dataene i en browser eller via et plugin til diverse 3D-modelleringssoftware.

Med et redskab, der gør det muligt for alle at hente og visualisere dataene fra Danmarks Højdemodel, åbner man op for en viden, som potentielt kan skabe værdi hos både private og offentlige virksomheder. Denne viden kan fx være relevant for virksomheder, som ønsker at finde eller skabe nye forretningsmuligheder, eller for offentlige anlægsprojekter, som ønsker at se, hvordan en specifik bebyggelse kommer til at se ud i virkeligheden.

Se video her.

I projektet har følgende aktører deltaget:

  • Sunday Studio
  • Alexandra Instituttet

Har du brug for hjælp til visualisering?

Så kontakt os!
 

Kontakt
Senior Computer Graphics Engineer
Visual Computing Lab
+45 51 44 65 87
Se profil
.