Arla

Case

Arla

Rum der matcher arbejdsmæssige behov

Nye rumlige løsninger, der understøtter Arlas mål om en ‘high performance collaborative culture’.

Mejerivirksomheden Arla Foods fik for ti år siden nyt hovedkontor i Aarhus med åbne kontormiljøer i moderne rammer. Siden er virksomheden vokset, men i takt med at der blev efterspurgt mere plads til nye medarbejdere, var mange kontorområder nærmest tomme det meste af tiden.

Det fik ledelsen til at spørge sig selv, om medarbejderne var begyndt at arbejde på en anden måde end tidligere. Arla besluttede derfor at sætte en undersøgelse i gang for at afdække arbejdsprocesser og brugen af rum på hovedkontoret.

Undersøgelsen skulle give svar på, om rummene understøttede deres strategi om en ‘high performance collaborative culture’, eller om der var behov for at indrette arbejdspladsen anderledes.

Alexandra Instituttet stod for:

  • 50 dages observation af arbejdsprocesserne i de nuværende fysiske rammer, herunder brug af rum og teknologi, bevægelser, møder, fordybelse m.m.
  • 30 fokusgruppe-interviews (sammen med ERIK arkitekter)
  • 50 spørgeskemaer (sammen med ERIK arkitekter)
  • En tværgående analyse

ERIK arkitekter stod for en bygningsanalyse.

Alexandra Instituttet og ERIK arkitekter lavede i fællesskab Department profiles.

Det, der udspillede sig i de åbne kontormiljøer, var en kamp imellem forskellige aktiviteter. Dem, der gerne ville samarbejde, kunne ikke udfolde sig uden at forstyrre de andre, og dem, der ville fordybe sig, kunne ikke finde et sted at gøre det. De enkelte medarbejdere lavede derfor deres egne håndteringsstrategier for at ‘overleve’ i kontormiljøet.

Alt sammen forskellige forsøg på at tage hensyn til hinanden og til sig selv, men ikke reelle løsninger i forhold til de arbejdsmæssige behov.

Den kombinerede undersøgelse af observationer, registreringer, interviews og spørgeskemaer afslørede blandt andet, at der manglede plads til fordybelse, til møder og til Skype-møder.

Så resultatet på baggrund af analysen er blevet et fuldstændigt match mellem de arbejdsmæssige behov og de rumlige løsninger.

Vi har arbejdet sammen med Gitte Frederiksen Kjølby fra ERIK arkitekter i dette projekt for Arla.

Vi har hjulpet Arla Foods med kvalitative, antropologiske analyser.

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt
Distinguished Organisation Analyst
People, Technology and Business Lab
+45 23 38 20 52
Profilbillede af Eva Bjerum Se profil
.