Alexandra Instituttet A/S // Cases // 4S - Stiftelsen for softwarebaserede sundhedsservices

4S - Stiftelsen for softwarebaserede sundhedsservices

Case

4S - Stiftelsen for softwarebaserede sundhedsservices

Det skal være nemt for kommuner og regioner
at anskaffe og udvikle sundheds-it af høj kvalitet

Stiftelsen for Software-baserede Sundhedsservices (4S) er en organisation, der skal gøre det lettere at arbejde med telemedicin og sundhedsdata på tværs af sektorer og leverandører.

4S er baseret på et aktivt og voksende community, der omfatter såvel det sundhedsfaglige som det it-faglige, og fokuserer i første omgang på at gøre det nemmere for kommuner og regioner at anskaffe sundheds-it af høj kvalitet.

Visionen er at lette den praktiske realisering af sundheds-it via åbne teknologier og internationale standarder og dermed gøre det nemmere for virksomheder at levere it, der passer på tværs af sundhedsvæsenet i Danmark og i udlandet.

4S tilstræber derfor at skabe en national infrastruktur, der er åben og funktionel. Det skal være med til at gøre alle de telemedicinske løsninger, der er i landet, tilgængelige for alle.

Startdato 01-01-2013

4S styrker videndeling og stiller åbne værktøjer, platforme, tutorials og vejledninger til rådighed. 4S arbejder tæt sammen med brugere, regioner, kommuner og firmaer om brug og videreudvikling. 4S understøtter og supplerer herved den udbredelse af telemedicin som er udstukket i de nationale strategier, handlingsplaner og referencearkitekturer.

Læs mere om 4S og dets muligheder her.

Læs også

Stiftelsen for Software-baserede Sundhedsservices:

  • styrker videndeling og stiller åbne værktøjer, platforme, tutorials og vejledninger til rådighed.
  • arbejder tæt sammen med brugere, regioner, kommuner og firmaer om brug og videreudvikling.
  • understøtter og supplerer herved den udbredelse af telemedicin, som er udstukket i de nationale strategier, handlingsplaner og referencearkitekturer.

Softwaren i 4S består af:

OpenTele, der er en telemedicinsk platform til opsamling af sundhedsdata. OpenTele består af en server og en klient på en Android-tablet. Klienten betjenes typisk af en borger og bruges til kommunikation og opsamling af sundhedsdata fra medicinsk måleudstyr som blodtryksmålere og lign. Målte data registreres og sendes via klienten til en OpenTele-server. Data på serveren kan via en webportal tilgås af eksempelvis sundhedsfagligt personale på sygehuse.

Net4Care, der er en udviklingsplatform, som gør det nemmere at koble sundheds-it sammen på tværs af sektorer og leverandører. Net4Care har især fokus på at lette arbejdet med at skabe og afprøve telemedicinske løsninger, som baserer sig på internationale standarder som HL7/PHMR og IHE/XDS.

Net4Care tilstræber at følge referencearkitekturerne fra National Sundheds-it og guidelines fra Continua Alliance og kan således benyttes som agil testbænk for telesundhedsløsninger.

Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Aarhus Universitet
Københavns Kommune
MedCom
Region Nordjylland
National Sundheds-it, NSI

Projektet er bl.a. finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet

 

Har du brug for uvildig rådgivning om softwarearkitektur og open source-teknologier?
Kontakt os og hør nærmere.

Kontakt
Head of Health IT Lab
Health IT Lab
+45 20 26 99 11
Se profil
.