The Alexandra Institute // Aktuelt // Nyheder // 2020 // Sundhedsdata fra smartphones skal lære os at håndtere næste corona-bølge

Sundhedsdata fra smartphones skal lære os at håndtere næste corona-bølge

Artikel

15-06-2020

Sundhedsdata fra smartphones skal lære os at håndtere næste corona-bølge

Et nyt forskningsprojekt vil analysere borgerdelte data fra smartphones og wearables i husstande, der har haft mistanke om eller bekræftet corona-virus hos en af husstandens beboere. Viden fra projektet skal støtte familier og praktiserende læger i at håndtere en ny corona-bølge eller pandemi bedre.

Corona-krisen har ramt det danske samfund hårdt. Både sundhedsvæsen og erhvervsliv kæmper med at begrænse skaderne og for mange danskere har det også haft både personlige og økonomiske omkostninger i forhold til arbejde, økonomi, familie, venner og den mentale sundhed. Hvis vi skal undgå, at næste bølge får ligeså store konsekvenser, er det vigtigt, at vi udvikler løsninger, som kan klæde os bedre på.

Historiske sundhedsdata fra smartphones og wearables kan føre til ny viden

Forskningsprojektet CoronaLytics, der er finansieret af Innovationsfonden, vil via en app indsamle og analysere sundhedsdata, der kan bidrage til at forstå ændringer i adfærd og smittespredning i og uden for husstande før, under og efter nedlukningen af samfundet. Baseret på en unik analyse af disse sundhedsdata fra smartphones og såkaldte wearables, kombineret med supplerende spørgsmål i appen, vil projektet udvikle ny viden om borgernes ændrede levemønstre, smittens udvikling samt hvordan det har påvirket familiernes hverdag og livskvalitet.

Analyserne kan f.eks. hjælpe med

  1. at forstå nedlukningens betydning for borgernes aktivitetsmønstre, herunder mulige konsekvenser for generel sundhed,
  2. at forstå smittespredning i og uden for husstanden, og
  3. at undersøge sammenhæng mellem ændringer i aktivitetsdata og lette symptomer i inkubationsperioden for smitten.

Analyserne kan bidrage til, at den praktiserende læge kan give bedre råd til sine patienter og mindske konsekvenserne af en næste corona-bølge eller fremtidige pandemier.

Vi ved overaskende lidt om de forskellige COVID-19-forløb og et fokus på husstanden kan give os vigtig viden om forløbene fra de lette til de svære tilfælde. Hvordan blev de smittet, smittede de hinanden i hjemmet, hvor hurtigt, hvor alvorligt, og hvilken indflydelse har det haft på hverdagen samt generel fysisk og mental sundhed? Derfor er et tæt partnerskab med borgere, som bor sammen, og deres praktiserende læger centralt for projektet. Det gælder også i forhold til at omsætte denne viden til løsninger, der kan guide familier i fremtiden ved nye pandemier.  
-  Carsten Obel, Projektansvarlig, professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet  

Rigtig mange borgere benytter i dag fitnessarmbånd, smartwatches og smartphones til at måle deres daglige motion og sundhed. Historiske personlige sundhedsdata, fra en periode før corona blev kendt og til et års tid ind i fremtiden, kan med nye data analysemetoder give os en unik indsigt i folks oplevelser af smitteudbredelsen og sundhedsmæssige reaktion på pandemien. 
-  Kaj Grønbæk, professor, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet 

Tæt partnerskab med borgere og praktiserende læger

Appen skal udbredes til minimum 5000 borgere, som i forvejen registrerer aktiviteter via smartphones eller wearables (smartwatch, fitnessarmbånd mv.). Gennem et samarbejde med praktiserende læger inviteres borgere, der har haft mistanke om smitte eller er testede positive for smitte, til at dele data og afprøve appen. Forskerne vil med samtykke fra borgerne supplere de borgerdelte aktivitetsdata med informationer om demografi, samboende i husstanden, tidsstemplet registrering af symptomer på coronavirus og evt. gennemførte test for virus og antistoffer.

Det er forventningen, at viden fra projektet og appen i fremtiden vil kunne støtte dialogen mellem familier og deres praktiserende læger. Samtidigt kan projektet bidrage til, at fremtidige strategier til at bekæmpe spredning af virus kan reducere behovet for at lukke samfundet.

Jannik Lückou Falhof, Praktiserende læge, Lægefællesskabet i Grenaa siger:

Ved at der bliver indsamlet data om patientens faktiske adfærd, og disse bliver analyseret intelligent, kan den praktiserende læge få en omfattende viden om adfærdsmæssige faktorer som hverken patient eller den praktiserende læge måske på forhånd havde tænkt på. Der er utrolig spændende perspektiver sundhedsmæssigt i denne form for digital dialog mellem patienten og lægen, måske specielt for nogle af de mest ressourcesvage patienter.

Projektet udføres i et partnerskab mellem Aarhus Universitet (Institut for Folkesundhed og Institut for Datalogi), Alexandra Instituttet, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Teknologisk Institut og MedTech Innovation Consortium. Alexandra Instituttet skal primært stå for udviklingen af back-end og visuel identitet.

CoronaLytics bygger videre på viden og løsninger udviklet i projektet HealthD360, som også er delvist finansieret af Innovationsfonden.

 

Kontakt

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Carsten Obel, 29428405, co@au.dk

Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, Kaj Grønbæk
21495634, kgronbak@cs.au.dk

Alexandra Instituttet, Allan Hansen
40194538, frank.allan.hansen@alexandra.dk

Forskningsenheden for Almen Praksis, Per Kallestrup
20926528, per.kallestrup@ph.au.dk

Teknologisk Institut, Trine Rolighed Thomsen
72201828, trt@teknologisk.dk

MedTech Innovation Consortium, Frederik Mølgaard Thayssen
20553278, fmt@mtic.dk

 

 

Head of Interactive Spaces Lab
Principal Mobile Systems Architect, PhD
+45 40 19 45 38
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 2. etage lokale 234

FAKTA

Innovationsfondens investering: 3.995.112 kr.

Samlet projektbudget: 5.686.896 kr.

Varighed af projektet: 15 måneder

Projektets officielle titel: CoronaLytics - A 360 degree mobile/wearable data household approach to guide shared precision health and decision-making during the COVID-19 epidemic

.