Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // 2020 // Virksomheder søges til interview

Virksomheder søges til interview

Artikel

12-02-2020

Virksomheder søges til interview

Er din virksomhed 'klimatøver' mht. grønne indkøb og grønne investeringer? Og hvorfor er den grønne dagsorden ikke øverst på prioriteringslisten, når virksomheden skal tage beslutninger om indkøb? 

Det undersøger vi i projektet Klimatøvere, og vi har brug for dit input til vores arbejde.

Den grønne dagsorden er for tiden overalt, og ’de grønne virksomheder’ får virkelig meget taletid. Men der er stadig mange virksomheder og beslutningstagere, der tænker, at grønne løsninger ikke nødvendigvis er vejen frem for dem lige nu...

I projektet Klimatøvere undersøger Alexandra Instituttet sammen med SEAS-NVE, HOFOR og Green Innovation Group beslutningstageres rationaler for at vælge eller fravælge grønne indkøb og investeringer. 

Vi vil gerne tale med øverste beslutningstagere eller indkøbsansvarlige i virksomheder, der stadig er 'klimatøvere'.

Vores analyse skal give helt ny viden om, hvorfor nogle virksomheder tøver med at gå i gang, og komme med bud på, hvad der skal til, for at virksomhederne bevæger sig fra at være klimatøvere til klimaaktive.

Er du interesseret i at tale med os og bidrage til vores projekt, så kontakt Trine Plambech. 

Om interviewene

  • Tidspunkt: Marts 2020
  • Varighed: 30-45 minutter 
  • Sted: på din arbejdsplads eller via telefon
  • Målgruppe: øverste beslutningstagere og indkøbsansvarlige 
  • Virksomhedstype: Små og mellemstore virksomheder (SMV), der er potentielle købere af løsninger eller rådgivning inden for energibesparelse eller udnyttelse af fleksibilitetspotentialet. Gerne bygge- og anlægsvirksomheder eller produktionsvirksomheder (DI klimapartnerskaber), der selv har et stort energiforbrug, og som er lidt tøvende ift. at gå i gang med den grønne omstilling.

Vi glæder os til at høre dine inputs, der naturligvis vil blive behandlet fortroligt.

Profilbillede af Trine Plambech
Manager – Intelligent Sustainability
Principal Green Urban Designer
+45 30 23 66 22
Njalsgade 76, 2300 København S
.