The Alexandra Institute // Aktuelt // Nyheder // 2020 // Brug data til at skabe en tættere relation til dine kunder

Brug data til at skabe en tættere relation til dine kunder

Artikel

02-07-2020

Brug data til at skabe en tættere relation til dine kunder

Bliv klogere på dine kunders digitale adfærd.

Nyt pilotprojekt sætter fokus på, hvordan virksomheder i design- og livsstilsbranchen kan anvende kunstig intelligens (AI) til at indsamle værdifuld viden om deres kunders adfærd på de sociale medier. Det skal give virksomhederne mulighed for at knytte en tættere relation til kunderne. 

Projektpartnerne er nu så langt, at de er klar til at dele ud af erfaringerne og drøfte barrierer og muligheder på en række webinarer i september. Det er gratis at deltage!

Webinar for design- og livsstilsbranchen

9. september kl. 9:30-11:00
Den 9. september inviterer vi til et webinar, der handler om de konkrete erfaringer i pilotprojek-tet. Der er tale om et lukket arrangement målrettet design- og livstilsbranchen. 

Tilmeld dig hos Rikke Wetterstrøm eller Heidi Svane Pedersen 

Webinar for alle interesserede SMV’er

30. september kl. 9:00 – 12:00
Den 30. september inviterer vi alle interesserede til et webinar, hvor vi deler ud af erfaringerne fra pilotprojektet. Vi gør deltagerne klogere på, hvilke anvendelsesmuligheder der ligger bag de nye buzz words inden for kunstig intelligens: deep learning, topic modeling og sentimentanalyse.

Arrangementet er relevant for SMV'er, der gerne vil i gang med at bruge de nye teknologiske mulig-heder for at skabe nye og bedre kunderelationer. 

Tilmeld dig via InfinIT

Hjælp kunderne med at foretage de rigtige køb

Projektet har bl.a. fokus på at afdække eventuelle uudnyttede muligheder for branchens tilgang til – og kommunikation med – kunderne. De virksomheder der har deltaget i projektet har fået praktisk viden om nye teknologier inden for deep learning og topic modeling. Formålet har været at give virksomhederne nye indsigter i kunders online adfærd, så de kan udnytte denne viden til proaktivt at hjælpe kunderne med at foretage de rigtige køb og påvirke dem i nye retninger – eksempelvis mod mere bæredygtige produkter.

Data = nye muligheder

De nuværende erfaringer fra projektet viser, at du som virksomhed ikke kun skal have datamæng-den for øje men også datakvaliteten og -tilgængeligheden, hvis du vil bevæge dig fra at arbejde med data manuelt til at opnå værdifuld datadrevet indsigt via kunstig intelligens. 

Hvilke billeder og tekster fanger læserens blik?

Den indledende analyse af billeder, tags, likes og kommentarer i Bolia og Gran Livings Instagram-data giver indsigt i, hvilke billeder der primært fanger læserens blik, og hvilke emner eller ord der typisk får likes, kommentarer m.m. Denne viden kan du bruge til proaktivt at arbejde med ordvalg, billed-indhold m.m. i din online kommunikation med kunderne. 

Kunstig intelligens – og hvad så?

En tredje læring er, at det er vigtigt at have for øje, at kunstig intelligens ikke revolutionerer dit marketingarbejde med et snuptag. Det er derfor vigtigt, at du starter i det små, tester det af og bliver klogere. På den måde kan du lære nye ting om din virksomhed og dine kunder og herefter optimere løbende. 


Partnerne bag projektet

Projektet er iværksat af Alexandra Instituttet sammen med Lifestyle & Design Cluster, Københavns Erhvervsakademi (KEA), Copenhagen Business School (CBS), Bolia og Gran Living.

 

 

 

Profilbillede af Rikke Lillelund Wetterstrøm
Head of People, Technology and Business Lab
+45 51 18 11 82
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 333
.