Debat: Vi skal forholde os kritisk til ny teknologi i byerne

I takt med teknologiens udvikling er der opstået et uendeligt udvidende verdensrum af muligheder. Den smarte by er på mange måder blevet legepladsen for disse muligheder, hvilket har mange positive effekter. Det er dog vigtigt ikke at lade sig forblænde af de uendelige muligheder, og det er centralt at indse, at vi alle har en aktiv rolle i sikringen af, at teknologien arbejder til individets fordel.

Med udgangspunkt i den smarte by er den helt store gevinst, at det er muligt at optimere byen på selv de allermindste områder og derigennem reducere udledning af forurening samt forbrug af naturressourcer.

Teknologien er derfor udråbt som en af de helt store svar på, hvordan vi når de politisk satte klimamål. Det er præcis lige her, vi skal være meget opmærksomme, da det er netop nu, vi definerer de teknologiske infrastrukturer i byerne samt former udgangspunktet for den kulturelle forståelse af, hvad vi som borgere vil acceptere.

Kameraer kan være bekvemme

Vi skal være klar over, at der pågår en konstant forhandling mellem os (borgerne), kommercielle aktører og ikke mindst de politiske magthavere (det offentlige). De fleste af os er nok klar over, at den kommercielle verden har fokus på bundlinjer, hvilket på mange måder er til at regne med. Det er derimod ikke altid så tydeligt, hvilke intentioner det offentlige har.

Skræmmeeksemplet er (som altid) Kina, der har haft sociale medier og mobilbetaling som allemandseje længe før os andre, og man har haft sensorer og kameraer som fast byrumsinventar i mange år. Samtlige teknologiske tiltag har haft et ærligt og fredeligt udgangspunkt (i hvert fald officielt) såsom at monitorere og optimere trafik i byerne og gøre livet lettere for borgerne.

Udgangspunktet har altså været lovning for en bedre fremtid, som også er blevet indfriet. Det er da rart at få reduceret kø-kørsel i bil og opleve, at kriminelle bliver fanget hurtigere. Det er derfor bekvemt at acceptere installation af kameraer og sensorer i byens gader, da det kan være den direkte årsag til øget livskvalitet.

Teknologi kan udnyttes af magthavere

Vi glemmer blot, at når først udstyret er sat op, så er det ikke sådan lige til at tage ned igen. Selvom udstyr måtte været opsat og ejet af offentlige instanser, så har vi ingen garanti for, at politiske magthavere (og embedsværket for den sags skyld) ikke kunne finde på at udnytte sådanne teknologiske infrastrukturer til egen vinding og manipulation af befolkningen som helhed.

Det er netop her Kina bliver skræmmeeksemplet, da man der har præsteret at inkorporere flere og flere teknologiske lag over tid. I takt med dette har befolkningen fået rykket deres teknologiske selvforståelse og dermed accept af, hvor langt teknologien må række ind i individets privatsfære.

Konsekvenserne af dette er blandt andet, at landets styre så let som ingenting har kunnet introducere en borger-score, uden den almindelige borger har kunnet gøre andet end at acceptere og dermed opleve endnu en forskydning i sin kulturelle selvforståelse.

Alle skal forholde sig kritisk og reflekteret

Det er utrolig svært at gennemskue magthavernes intentioner, og vi skal i særdeleshed passe på at nye og godhjertede løsninger ikke går hen og bliver potentielle bagdøre for fremtidig uhensigtsmæssig udnyttelse. Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi reelt kan sikre dette på den lange bane?

Stoler vi på, at det offentlige udøver tilstrækkelig selvcensur? Stoler vi på at lovgivningen beskytter individet? Det eneste der er helt sikkert, er at alle (også menigmand) skal forholde sig reflekteret og kritisk til fremtidige teknologiske løsninger. Alternativet peger i retning af Kina.
 

Dette debatoplæg blev bragt i Altinget den 18. december 2019.