Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2019 // Vi har vundet debatkonkurrence om tillid og transparens i det digitale samfund

Vi har vundet debatkonkurrence om tillid og transparens i det digitale samfund

Artikel

20-12-2019

Vi har vundet debatkonkurrence om tillid og transparens i det digitale samfund

Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi har vundet debatkonkurrencen om tillid og transparens i det digitale samfund ved Altinget og Dansk IT!

At teknologiske løsninger inden for kunstig intelligens bør være gennemsigtige, er en populær holdning, som også vi er enig i – så længe vi husker, at transparens ikke er et mål i sig selv! Transparens er vigtigt, fordi det giver os muligheden for at begrunde de resultater, teknologien kommer frem til.
 
Hvis ikke vi skelner mellem transparens og begrundelse, så får vi langt flere uelegante løsninger, som når du skal klikke ’accepter cookies’ på alle hjemmesider, uden at det af den grund er tydeligt, hvad det rent faktisk betyder.
 
Så, hvordan undgår vi det? Du kan jo starte med at læse vores prisvindende debatindlæg, hvor vi kommer med et bud:

Transparens sikrer ikke tillid til myndigheders beslutninger
 

Debatindlægget er skrevet af Marie Rørdam Fenger, Niklas Kasenburg og Amalie Pauli Nyhagen, med input fra Jakob Fredslund, Agnethe Grøn og Lisa Lorentzen.
 
Hos Alexandra Instituttet arbejder vi med forklarlighed i teknologiske løsninger og kunstig intelligens, og hvordan det kan tænkes ind i udviklingsprocessen. Så tag fat i os, hvis du vil vide mere om, hvordan jeres teknologi bliver ansvarlig.

Profilbillede af Marie Rørdam Fenger
Senior Digital Innovation Specialist
+45 30 76 07 22
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 337
.