Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2019 // Kunstig intelligens hjælper StutterTechs stamme-app

Kunstig intelligens hjælper StutterTechs stamme-app

Artikel

22-08-2019

Kunstig intelligens hjælper StutterTechs stamme-app

Sebastian Schultz har udviklet første version af en applikation til stammere, der anvender kunstig intelligens til at hjælpe stammere med at få en mere kontrolleret samt flydende tale.

Applikationen blev sendt ud til 215 stammere worldwide. Her skulle testpersonerne afprøve applikationen i 8 uger. Meningen med testforsøget var at dokumentere, at metoden virker og dokumentere, om applikationen kan anvendes på tværs af landegrænser. Begge dele blev opfyldt, og 81 procent af testpersonerne opnåede flydende tale.

Den kunstige intelligens gør, at appen kan lære at genkende forbrugerens talemønster. Og det er netop omkring kunstig intelligens, de har haft brug for ekstra kompetencer. Sebastian Schultz, ejer og iværksætter, siger:

Jeg har haft glæde af at bruge Alexandra Instituttet, der er eksperter i kunstig intelligens. Alexandra Instituttet har fra dag 1 af været utroligt professionelle hele vejen igennem og været utrolige agile ift. min udviklingsplan. Fra dag ét har de smidt alt, hvad de havde i hænderne, hvis jeg havde brug for hjælp. Jeg vil på det kraftigste anbefale andre virksomheder at anvende Alexandra Instituttet.

Hans plan er, at stamme-appen ikke bare skal gøre livet lettere for en del af de omkring 50.000 stammere i Danmark, men også ude blandt de cirka 90 millioner stammere, der findes på verdensplan. Ifølge den danske iværksætter skulle appen blive mere effektiv end de produkter, der allerede findes på markedet, fordi den automatisk tilpasser sig den enkelte stammers individuelle behov gennem kunstig intelligens. 

Jeg regner med at nå omkring 350.000 forbrugere worldwide. Tallet er konservativt sat, men jeg vil hellere overraske på den lange bane. Jeg har dokumenteret, at min metode virker på trods af landegrænser, så sprog er overflødigt, og da applikationen downloades via forbrugerens mobil er jeg overbevist om,  at jeg har et skalerbart produkt. 

Det lykkedes Sebastian Schultz at få de første 100.000 kroner fra serieinvestor Lars Seier til at yngle ved at skaffe yderligere 276.000 kroner i en "InnoBooster" fra Innovationsfonden. Disse penge kombineret med et lån i banken medførte, at StutterTech i dag står med en prototype, som lige har afsluttet sin testfase med flotte resultater. 

Nu starter videreudviklingen af det endelige produkt, og her er Alexandra Instituttet også med om bord.

Profilbillede af Lasse Vestergaard
Specialist Smart Urban Designer
+45 22 41 02 92
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 321
.