Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2019 // Få et kig ind i fremtidens Universitetsby ved hjælp af ny teknologi

Få et kig ind i fremtidens Universitetsby ved hjælp af ny teknologi

Artikel

26-08-2019

Få et kig ind i fremtidens Universitetsby ved hjælp af ny teknologi

I forbindelse Aarhus Universitets Forskningsfonds 75-års jubilæum har vi udviklet en app og opsat en interaktiv dør, hvor man kan få en digital fornemmelse af, hvordan det nye universitetsområde kommer til at se ud.

Aarhus Universitets Forskningsfond fylder 75 år, og i den forbindelse inviterer fonden hele byen til kæmpe jubilæumsbyfest på det tidligere kommunehospital i Nørregade, som snart omdannes til Universitetsbyen. Dagen fejres med spændende foredrag af forskere, vandringer i det gamle hospital og live koncerter med bl.a. det danske stjerneskud Hjalmar.

Oplev Universitetsbyen i 3D

Til dagen har vi udviklet en app og opsat en interaktiv dør, hvor man kan få et fremtidskig på den nye Universitetsby. Appen har to funktioner: I den ene kan man se, hvordan universitetsbyen kommer til at se ud. Hvis man stiller sig på et af de to punkter, der er markeret i asfalten på området, og holder sin telefon op, kan man se den nye Universitetsby gennem et panoramabillede.

I den anden funktion kan du ved hjælp af augmented reality få vist en 3D-model af hele universitetsområdet i miniformat. Her er det muligt at se byen fra flere vinkler og zoome ind på de forskellige bygninger.

Appen hedder 75-års jubilæumsbyfest og kan downloades i App Store og Google Play. 

Der er også opsat en interaktiv dør i området, som man kan åbne og se fremtiden stillet op ved siden af nutiden. Døren er udstyret med kameraer, der ved hjælp af kunstig intelligens opfanger de personer, der går bag døren. Det er med til at levendegøre fremtidsbilledet inde i døren.

Og er du træt i benene, er det muligt at tage et hvil på en levende bænk i området. Den registrerer, når man sætter sig på den og bruger lyd og lys til at skabe stemning.

De tre installationer skal give indblik i, hvordan man kan bruge digitale løsninger til at visualisere fremtidige byggeplaner.


Dagen arrangeres af Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Forskningsfond i samarbejde med Alexandra Instituttet, Folkeuniversitetet og Culture Works.

Profilbillede af Jakob Fredslund
Senior Solutions Architect, PhD
+45 28 93 91 28
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 2. etage lokale 228

Jubilæumsbyfesten

Tid: Lørdag den 31. august kl. 11-21

Pris: Det er gratis at deltage

Læs mere her

.