Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2018 // Social værdiskabelse er en vigtig del af fundamentet hos AART architects

Social værdiskabelse er en vigtig del af fundamentet hos AART architects

Artikel

22-05-2018

Social værdiskabelse er en vigtig del af fundamentet hos AART architects

Antropologiske metoder har for længst gjort deres indtog i flere brancher. Det gælder også inden for byggeri og blandt arkitekter. Her giver brugerstudier dokumentation for, hvordan og i hvor høj grad et byggeri skaber værdi – for mennesker og samfundet i et bredere perspektiv.

En af de større arkitektvirksomheder, der har været first-mover på området, er AART architects. I dag er brugerstudier en vigtig del af deres DNA. Vi har interviewet Anders Tyrrestrup, der er stiftende partner og kreativ direktør hos AART. I interviewet fortæller han, hvordan antropologiske metoder er blevet en del af arkitektvirksomhedens fundament, og hvordan de er med til at udvikle forretningen.

“Samarbejdet med antropologer, heriblandt Alexandra Instituttet, udspringer af vores grundholdning til arkitektur. For os handler arkitekturen nemlig ikke kun om, hvordan en bygning ser ud. Det handler om de muligheder, bygningen skaber for mennesker og samfund. Uanset om det er en bolig, institution, hospital eller arbejdsplads, er vores fokus på det levede liv i og omkring bygningen,” fortæller Anders Tyrrestrup.

Et vigtigt hjørne af arkitekturen

Ligesom man definerer miljømæssig bæredygtighed, så er mennesker i en bygning en del af den sociale bæredygtighed. Adfærd har i dag fået et væsentligt hjørne af arkitekturen. Men brug af antropologiske metoder var ikke en naturlig del af fundamentet tilbage i 2005, hvor AART for første gang så muligheder i krydsfeltet mellem arkitekturen og antropologien. Det var på et tidspunkt, hvor ‘det grønne’ var højt på dagsordenen.

Her var AART med i en arkitektkonkurrence om fremtidens kollegieboliger, og i den forbindelse fandt de frem til en undersøgelse, der viste, at næst efter økonomi, så var ensomhed det største problem for de studerende på Københavns Universitet. Den udfordring greb de og gjorde til en vigtig driver for konceptualiseringen af deres vinderforslag til Bikuben Kollegiet, og de satte dermed fokus på, hvordan arkitekturen kan styrke de sociale relationer og på den måde modvirke ensomhed.

Samtidig opstod ideen med at genbesøge deres opførte bygninger og undersøge, hvordan brugerne rent faktisk bruger og oplever bygningerne. Det var netop samarbejdet med en antropolog, der satte fokus på, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer knap så godt.

“Det var en kæmpe øjenåbner at få respons fra dem, vi tegner vores bygninger til. Pludselig fik vi konkrete udsagn fra brugerne, der lever deres liv i vores bygninger. Både positive og mere kritiske udsagn, som vi kunne bruge aktivt til at optimere vores fremtidige projekter. Det var samtidig en god måde at komme tilbage til bygherrer på, fordi det signalerer, at vi ikke har glemt dem, selvom nøglen er afleveret. Og så kan vi selvfølgelig bruge de mange udsagn og indsigter i vores kommunikation. Vi kan dokumentere, at vi rent faktisk har skabt en god bygning. Vi kan gå ud og fortælle, at det ikke kun er æstetikken, men også den måde, som bygningen påvirker brugerne på, der er vigtig.”

Antropologer giver valide resultater

Næste store projekt, hvor AART inddrog brugerne, var Bolig for livet. Her skabte de et bud på fremtidens lavenergihus i Lystrup, og Alexandra Instituttet var med til at monitorere og interviewe den testfamilie, der flyttede ind i huset det første år. Det var samtidig med til at vise, hvorfor et formaliseret samarbejde med antropologer giver god mening.

“Her gjorde vi virkelig et grundigt stykke arbejde, og det var med til at vise, at lige så snart vi samarbejder med en ekstern part som fx antropologer, så får vi valid dokumentation,” forklarer Anders Tyrrestrup.

Bolig for livet, Lystrup (foto: AART)

Efterfølgende opstod ideen til at formalisere samarbejdet endnu mere. Sammen med Alexandra Instituttet fik AART midler af Styrelsen for Forskning og Innovation til at udvikle en evalueringsmetode af brugeroplevelsen, et såkaldt Social Survey. Målet med metoden var at dokumentere, i hvor høj grad det færdige byggeri skaber social værdi – altså om det styrker brugernes trivsel, tilgængelighed og sociale interaktion.

Værdifuld feedback - også til bygherrer

Det skete kort efter, at AART havde færdiggjort Kulturværftet i Helsingør, der som noget nyt skulle være en kulturinstitution med et blandet brugerfokus. Det blev med andre ord designet som et mangfoldigt kulturhus, der både rummer bibliotek, koncertsale, museum, konferencefaciliteter og en offentlig arkade med café. 

Kulturværftet i Helsingør (foto: AART)

På Kulturværftet udførte Alexandra Instituttets antropologer interviews og observationer af ansatte og besøgende. Et af hovedkriterierne med byggeriet var at transformere havneområdet fra gammel industri til et moderne mødested for byens borgere og besøgende. Brugerstudierne var med til at vise, at AART var lykkedes med dette, og det gav dem et værdifuldt grundlag for at gå i dialog med bygherrer.

“Det gav os et unikt grundlag for at vise, at de bløde værdier tæller og giver mening på bundlinjen – både for bygherrer og samfundet i bred forstand. Vores strategiske sigte er at vise, at der er god økonomi i social bæredygtighed, og det er blevet en så stor del af vores måde at agere på, at det også bliver set som noget stærkt udefra. Det viser, at det er værdifuldt at samarbejde med antropologer, som har en professionel tilgang til opgaven.”

Tværfaglighed er nøglen til succes

Hvis man skal stå stærkt som arkitekt i dag, skal man prioritere tværfaglighed. AART har netop kvalificeret sig til at bygge fremtidens seniorboliger. Her handler det også om at inddrage specialister fra et tværfagligt felt tidligt i den kreative proces. Samme opskrift som da AART skabte det nye og udvidede Musholm i Korsør – et sports- og feriecenter ejet af Muskelsvindfonden

Musholm i Korsør (foto: AART)

Her sammensatte AART en brugergruppe, ligesom de samarbejdede med eksterne eksperter i tilgængelighed, da de designede sports- og feriecentret. Efterfølgende samarbejdede AART med antropologer fra Alexandra Instituttet med fokus på at dokumentere arkitekturens sociale værdiskabelse.

“Det er vigtigt at arbejde sammen med nogen, der har et professionelt perspektiv på mennesker og adfærd. Det er både værdiskabende for os som arkitekter og for bygherrer og brugere. For antropologer kan være med til at udfordre designet og styrke det holistiske perspektiv i en verden, hvor de bløde værdier måske har det lidt hårdt,” siger Anders Tyrrestrup.

“Et andet vigtigt formål er at tage livtag med nogle samfundsmæssige problemstillinger. Med Musholm handler det om skabe tilgængelighed og livsbekræftende rammer for mennesker med funktionsnedsættelse. I uddannelsescentret for VUC Syd i Haderslev  handler det om at få flest muligt igennem en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Sammen med Alexandra Instituttet har vi vist, at det er lykkedes langt ud over det forventede. Det hele handler om at se den enkelte opgave i et større perspektiv, hvor vi som arkitekter allierer os med nogen fra andre felter. For sammen står vi stærkere, og det er med til at kvalificere vores arbejde.”

VUC Syd i Haderslev (foto: AART)

Profilbillede af Eva Bjerum
Distinguished Organisation Analyst, New Ways of Working
+45 23 38 20 52
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 332

Evaluering af byggeri

Ifølge Eva Bjerrum, der er Distinguished Organisation Analyst i Alexandra Instituttet, har det været rigtig spændende at løse opgaver for AART Architects.

Hun har sammen med kolleger stået for evalueringerne på Kulturværftet, VUC Syd og Musholm. 

”Vi har løst rigtig mange opgaver for virksomheder, kommuner, museer m.m., hvor vi har vist, hvordan rum bruges, og hvilke holdninger der er til rum, og givet vores anbefalinger til forbedringer.

Her er det for et arkitektfirma, der gerne vil vide, om de intentioner, de har haft med et byggeri, går i opfyldelse. I den seneste analyse af Musholm oplevede vi helt konkret tilgængelighed og livsbekræftende rammer igennem en ung, der i et interview udtalte: Her føler jeg mig normal."

Læs mere om Alexandra Instituttets arbejde med evaluering af byggeri.

.