Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2018 // Kunstig intelligens i badeværelset

Kunstig intelligens i badeværelset

Artikel

31-01-2018

Kunstig intelligens i badeværelset

En lille sensor-boks i brusenichen, der opsamler data mens vi bader, skal gøre os bevidste om vores vandforbrug. 

Bag løsningen står Kolding-firmaet ShowerEcoGuide, der allerede har sendt løsningen i test hos flere hotelkæder. De har desuden indgået en aftale med en større boligforening og et samarbejde med Kolding Kommune.

Alexandra Instituttet har hjulpet med at udvikle den platform, der opsamler dataene, og skal i starten af 2018 lave kvalitative analyser på folks adfærd i brusebadet.

Løsningen består af to dele. En sensor-boks, der bliver monteret på samme måde som en røgalarm – bare i brusenichen – og som registrerer dine badevaner. Det gælder lige fra, hvornår du træder ud i bruseren, hvornår du tænder for vandet, og om du slukker vandet for at sæbe dig ind. Dataene bliver sendt til en communicator-del, der via symboler skal ‘nudge’ dig til at tage kortere bade.

“Sensor-boksen giver en masse viden om brusebadsadfærd, som vi omsætter til nogle virkemidler, som bliver vist på et device i brusenichen. Det kan være en tidsindikator eller jordklode, som viser, at jo længere, du står under bruseren, des mindre vand vil der være på jordkloden. På den måde, så ‘nudger’ vi dig. Det er frivilligt, og grundlæggende handler det om at gøre dig bevidst om konsekvenserne ved at tage lange bade", forklarer Thomas Munch-Laursen fra ShowerEcoGuide.

Savnede plug’n’play løsning

Han er ingeniør af baggrund og har arbejdet ti år i energibranchen, blandt andet hos Vattenfall. Ideen til ShowerEcoGuide bunder i irritation over hans egen energiregning, og i den analyse endte han i badeværelset, hvor han fandt ud af, at hvis han kunne sænke vandforbruget, så sparede han ikke bare vand og energi til opvarmning af vandet, men også udledningen til kloakken, som netop er relativt dyr i Danmark.

Samtidig kunne han se, at der ved mange af de eksisterende løsninger på markedet, som sparebrusere og vandbegrænsere, var en barriere i, at man skal montere enheden i forbindelse med vandinstallationen. Så han tænkte, at der måtte være en smartere løsning, der var nemmere at installere.

“Målet er at rykke tiden i bruseren. For hvis du bare kan spare minimum ét minut under bruseren, så kan du spare vand og energi og har dermed en god businesscase for et hotel, idrætscenter eller boligforening. Og set i helikopterperspektiv, så adresserer vores løsning også FN’s klimaindsats, der handler om at reducere energiforbruget og derved bekæmpe klimaforandringer", forklarer Thomas Munch-Laursen.

I test hos hotelkæde

Løsningen er foreløbig blevet sat op i brusekabinerne på 74 værelser på fire hoteller i Danmark. Her taler man ind til håndklædeprincippet, der er de skilte, hvor der står, at hvis du genbruger dit håndklæde, så sparer du miljøet for en masse vand.

Samtidig prøver man at påvirke gæsten med fysiske hjælpemidler. Man sætter blandt andet en shampooflaske op, hvor der står: ‘Stop the water while using me’. Det skulle gerne tale til, at gæsten slukker for vandet. Det ved man ikke, men hvis de slukker for vandet, vil man kunne se det i de data, man opsamler.

“Vores løsning er en forlængelse af håndklædeprincip-dialogen. Vi opfordrer til at tage kortere bade. Det er frivilligt, men hvis du gør det, er der nogle klare fordele for miljøet. Hotellet får selvfølgelig færre udgifter til vand og energi, men det er ikke det budskab, der er vigtigt for gæsten,” forklarer han.

Boligforeningen kan se, om energikampagnen virker

Løsningen er også oplagt til boligforeninger. ShowerEcoGuide har solgt løsningen til en større sjællandsk boligforening. Det er især oplagt, fordi mange foreninger, der energirenoverer, opnår ofte ikke nogen reduktion i varmeforbruget hos lejerne. Det er typisk, fordi lejerne efter isoleringen skruer mere op for varmen og dermed øger komfortniveauet. Med data fra boksene vil en boligforening kunne se, om en oplysningskampagne har effekt.

“Boligforeninger, der ønsker at ændre energiadfærden hos lejerne, kan bruge løsningen til at italesætte, at tiden under bruseren har betydning. Den data, der bliver samlet op, kan boligforeningen analysere og dermed se, om de kan optimere de eksisterende energiinstallationer og sætte ind med en oplysningskampagne,” forklarer Thomas Munch-Laursen.

Han understreger, at al data er anonymiseret, og at en oplysningskampagne fra boligforeningen kun er vejledende.

1 million fra Kolding Kommune

ShowerEcoGuide har indgået et Offentligt-Privat Innovationspartnerskab (OPI) med Kolding Kommune, hvor Region Syddanmark har skudt 1 million kroner i projektet via den Europæiske Regionalfond. Formålet er at undersøge, om man kan rykke borgernes tid under bruseren i kommunens idrætscentre. Her taler man ind i en fællesskabsforståelse.

“Som individ har du ikke økonomisk incitament til at tage et kortere bad, efter du har spillet badminton, medmindre vi bevidstgør dig om konsekvenserne ved lange bade og fortæller, at de penge, som idrætscentret sparer ved kortere bade, føres tilbage til borgerne og fx kan bruges til at købe nye fodboldmål,” fortæller Thomas Munch-Laursen. 

Profilbillede af Mia Kruse Rasmussen
Senior Anthropologist
+45 24 66 47 98
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 332

Kunstig intelligens i badeværelset

Alexandra Instituttet har hjulpet med at udvikle software-delen og den IoT-platform, som samler dataene op.

Alle rådata på fugt, støj og temperatur bliver samlet i en data-sky hos IBM Cloud, hvor de bliver processeret af machine learning og dermed beriget af kunstig intelligens, der finder mønstre i badlængde og pauser i badet og sender dem tilbage til IoT-platformen.

Senere i 2018 skal Alexandra Instituttet undersøge de kvantitative data og interviewe hotelgæsterne for at høre, hvad deres opfattelse er af ShowerEcoGuide. 

“Vi ved fra tidligere studier, at information i sig selv oftest ikke rykker på folks energiadfærd (og derfor sandsynligvis heller ikke på deres badepraksis).

Det bliver spændende i det her projekt at få mulighed for at undersøge, hvordan vi med forskellige elementer kombineret på nye måder kan forsøge at skubbe lidt til den eksisterende praksis,” forklarer Mia Kruse Rasmussen fra Alexandra Instituttet.

.