Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2018 // Der er brug for et paradigmeskift!

Der er brug for et paradigmeskift!

Artikel

27-09-2018

Der er brug for et paradigmeskift!

Benyt open source, it-byggeklodser og brugerdrevet innovation

Skrevet af Morten Kyng, professor og leder af Health IT Lab, i samarbejde med Olav Bjørn Petersen, lektor, overlæge og ph.d. i føtalmedicin og ultralyd, Aarhus Universitetshospital.

Indledning

Velfærdssamfundet som vi kender det, med gratis, offentlig sundhed og uddannelse, er truet. Med store internationale firmaer i front flyttes indtægter og skattebetalinger ud af landet i et omfang, der udfordrer vores finansiering af sundhed og velfærd.

Digitalisering og især internettet spiller en afgørende rolle i denne udvikling, hvor globale aktører som Google og Facebook stiller deres it-platforme til rådighed til gengæld for vores data. Og hvor andre aktører sælger platforme, der ikke fungerer i en dansk sammenhæng, og samtidig er så kostbare, at det nærmest er umuligt at udskifte dem.

Derfor har vi i Danmark behov for at løse en række af disse opgaver smartere og billigere. Og for at gøre det har vi brug for et paradigmeskift i den måde, vi udvikler og anvender it på, og hvordan vi betaler for it.

Vi vil her argumentere for, at en indsats, der er baseret på open source, it-byggeklodser (microservices) og brugerdrevet innovation, kan udgøre kernen i et sådant paradigmeskift.

Og det kan lade sig gøre. Det engelske Government Digital Service er således et markant eksempel på, hvordan det offentlige kan øge kvalitet og effektivitet vha. open source, mere om det senere.

I dette oplæg skitseres ideer og muligheder, der går et afgørende skridt videre end det engelske ved både at bidrage til øget kvalitet og effektivitet i det offentlige og samtidig at udvikle nye muligheder for erhvervslivet – ikke mindst for SMVer, og dermed også bidrage til det danske samfund med nye jobs og offentlige indtægter.

Oplægget beskriver først baggrund, udfordringer og ideer generelt. Dernæst skitseres mulighederne inden for telemedicin og -sundhed, og især det gynækologisk-obstetriske område, som er det område vi kender bedst, og hvor mulighederne ser særdeles lovende ud, jf. f.eks. HJEMMEMONITORERING AF GRAVIDE MED KOMPLIKATIONER

Baggrund

Digitalisering spiller en afgørende rolle i moderne samfund – i dag og ikke mindst i fremtiden. Især fire områder forventes at skabe grundlag for dramatiske forandringer:

  • ’Big data’, baseret på de hastigt voksende mængder af data, som produceres
  • Maskinlæring og anden kunstig intelligens
  • Robotter og
  • Internet of Things.

Alle fire områder er afgørende for fremtidens samfundsudvikling, og stort set alle domineres af internationale it-giganter. I Danmark er der dog også en række initiativer i gang, som kan bidrage til at Danmark videnmæssigt og erhvervsmæssigt kan markere sig. Det drejer sig f.eks. om såkaldte Industry 4.0-initiativer og det nye Grand Solution-projekt HealthD360 om sundhedsdata, hvor Alexandra Instituttet deltager.

Ud over disse fire områder er der imidlertid et femte, som er helt afgørende for komplekse, videntunge områder, herunder sundhed, velfærd og en række andre offentlige områder som f.eks. uddannelse og skat, nemlig:

  • It-procesunderstøttelse.

It-procesunderstøttelse handler om de it-systemer, som understøtter og effektiviserer arbejdsprocesser, herunder samarbejde, kommunikation og overblik, som det ses i bl.a. sundhedssektoren og offentlig administration. Som eksempel kan nævnes telemedicin, hvor it-systemer understøtter patienterne og deres selvmonitorering, personalets arbejde og dialogen mellem patient og personale.

Mange af de ovennævnte områder har været på dagsordenen i over 40 år, som det illustreres af BBC Horizon-filmen ’Now The Chips Are Down’ fra 1977, og hvis udviklingen for alvor skal accelereres kræver det, at nye innovative ideer bringes i spil. Men hidtil er det kun på de fire første områder, big data, kunstig intelligens, robotter og Internet of Things, at dette sker.

Når det handler om it-procesunderstøttelse, er der langt mindre fokus på mulighederne for at bringe nye ideer og teknologier i spil – fokus er på at forbedre det vi hidtil har gjort, ikke at forandre noget grundlæggende.

I en dansk kontekst er der således ingen særlig fokus på procesunderstøttelse inden for det private erhvervsliv, og inden for det offentlige er debatten – hvis man skal stille det lidt på spidsen – reduceret til problemer med nye offentlige it-systemer, til f.eks. SKAT, og mulige forbedringer baseret på kendte tilgange og forretningsmodeller. I den ene ende af spektret er påstande om, at det offentlige blot skal indkøbe færdige løsninger fra private firmaer og i den anden ende forslag om øget fokus på organisatoriske forhold hos kunden og hos leverandøren samt på de metoder, der anvendes i projekterne, se f.eks. den såkaldte Bonnerup-rapport fra Teknologirådet 2001og senest ’Damage and damage causes in large IT government projects’ fra ITU 2017.

I det følgende skitseres en radikalt anden tilgang til kvalitetsudvikling og effektivisering, en tilgang baseret på tre elementer: open source, it-byggeklodser (microservices) og brugerdrevet innovation. Tilgangen er inspireret af regeringsinitiativer i bl.a. England og – for så vidt angår brugen af open source og microservices – af innovative multinationale firmaer som Netflix, Uber, RedHat og MongoDB.

It-procesunderstøttelse og udfordringerne i dag

It-procesunderstøttelse handler om de it-systemer, som – med fokus på forbedringer og nye muligheder – understøtter arbejdsprocesser, herunder samarbejde, kommunikation og overblik, som det ses i f.eks. sundhedssektoren og hos offentlige myndigheder som f.eks. SKAT og politiet.

Men den måde, hvorpå man historisk har udviklet store it-systemer – og som mange private firmaer og offentlige aktører stadigt anvender – medfører i sig selv en række store udfordringer:

1. Mange af systemerne er meget omfattende og komplekse, og det er svært at overskue og forstå dem.

2. Det er kostbart at udvikle, tilpasse, indkøbe og/eller drifte dem.

3. Det er svært at finde og rette fejl, og det er kostbart og langsommeligt at ændre på dem.

4. De leveres af én leverandør/ét konsortium, som kun kan udskiftes i en tidskrævende og kostbar proces.

Sådanne udfordringer betyder, at mange af disse procesunderstøttelsessystemer ikke lever op til forventningerne, og en del opgives uden at blive taget i brug, jf. ovennævnte Bonnerup-rapport og ’Damage and damage causes´ fra ITU.

Om open source og it-byggeklodser

Open source betyder, at allerede udviklet software, inklusiv såkaldt kildekode, er frit tilgængelig for alle - nederst på siden har vi forklaret open og closed source. Denne form for software kræver en anden måde at tænke forretning på, hvor firmaer tjener penge på at lave noget nyt og på at sætte eksisterende software sammen på nye måder, og hvor kunden samlet set får langt mere for pengene, fordi store dele af en it-løsning er sammensat af allerede udviklet open source, som der ikke betales for.

It-byggeklodser (microservices) er en tilgang, hvor it-løsninger sammensættes af små byggeklodser, der hver løser én lille opgave, og som interagerer med andre byggeklodser på en veldefineret måde – lidt ligesom LEGO-klodser, se dette eksempel på micro-services. Idéen om små, modulære services er ikke ny, men mange af de problemer, der før i tiden vanskeliggjorde anvendelsen af en sådan tilgang er nu løst med fremkomsten af nye åbne teknologier, især driftsomgivelser, som f.eks. container-teknologier, der til dels kan sammenlignes med bundplader til LEGO-klodser, samt såkaldte orkestrerings-teknologier, se i øvrigt ovennævnte link.

Med brug af open source og it-byggeklodser med tilhørende driftsomgivelser ændres forudsætningerne for it-procesunderstøttelse dramatisk. Og det betyder, at udfordringer, der plager mange af de store it-systemer, langt bedre kan håndteres:

Lettere at overskue
Når nye systemer laves af byggeklodser, er der fokus på, at ingen dele må blive for store og komplekse. Og når de enkelte dele hver for sig har klare og veldefinerede funktioner, så er det også nemmere at overskue, hvad der sker, når de sættes sammen.

Nemmere at tilpasse
Samtidig gør byggeklods-tilgangen det nemmere at arbejde på flere dele samtidig, og nemmere at teste de forskellige dele hver for sig. Faktisk kan flere leverandører arbejde på forskellige byggeklodser på samme tid.

– og mere for pengene ved indkøb
Når store sæt af byggeklodser er open source, reduceres udgifterne til nye systemer, og samtidig vil kvaliteten som regel stige, da mange af byggeklodserne allerede er afprøvet og fejlrettet i andre systemer.

Lettere at finde og rette fejl
Endvidere er det nemmere at finde og rette fejl, da alle – og ikke kun leverandøren – har adgang til at se koden og dermed kan finde fejl og foreslå rettelser.

Nemmere at skifte leverandører
Samtidig bliver det nemmere for kunden at skifte leverandør – og nemmere at konkurrenceudsætte også udvikling af store it-systemer – da open source-byggeklodserne er tilgængelige for alle, og alle interesserede leverandører dermed kan arbejde videre med allerede leverede byggeklodser.

Samtidig er open source en forudsætning for, at software både kan bruges i daglig drift og kan videreudvikles i forskningsprojekter, der er uafhængige af den oprindelige leverandør.

Endelig skal det nævnes, at selvom de grundlæggende teknologier er nye inden for det offentlige i Danmark, så er der tale om internationalt særdeles gennemprøvede teknologier af høj kvalitet, teknologier, der i øvrigt primært selv er open source.

Hvem er i gang?

Når man skal i gang med open source og byggeklodser på et nyt område, kræver det, at de centrale aktører tager den vigtige beslutning om en ny strategi, en ny vision for udvikling, leverance, drift og ikke mindst for videreudvikling.

Firmaer

En række store, private firmaer har i de senere år valgt at gøre store mængder af deres software open source. Det kan f.eks. være software, hvor de forventer markant øget kvalitet, fordi flere forskellige firmaer og personer nu arbejder på at udvikle softwaren, og ikke mindst på at finde og rette fejl.

Dette er et holdningsskift, som det illustreres af f.eks. Microsofts tidligere topchef, Steve Ballmer, der for et par år siden udtalte sig om et af de mest kendte open source-systemer, Linux. Ballmer blev citeret for at sige: ”I may have called Linux a cancer but now I love it.” Nye versioner af Windows 10 understøtter da også Linux.

Mange af de samme firmaer anvender desuden it-byggeklodser, fordi de finder, at det er langt nemmere at udvikle, drifte og vedligeholde systemer baseret på byggeklodser.

Generelt kan man sige, at open source og byggeklodser nu er ved at være mainstream hos en lang række af de store internationale it-firmaer som for eksempel MongoDB såvel som store it-baserede firmaer som for eksempel Netflix.

Desuden anvendes open source i meget stort omfang af firmaer, der producerer fysiske produkter. Et eksempel herpå er de samlinger af grafik-software, som anvendes til displays på mange kaffemaskiner, køleskabe, vaskemaskiner osv.

Det offentlige

Inden for det offentlige har man hidtil kun arbejdet med open source og byggeklodser i meget begrænset omfang, nok bl.a. fordi det synes nemmere at fortsætte med det, man kender, og fordi mange private leverandører og konsulentfirmaer endnu ikke er vant til at arbejde med open source og byggeklodser.

En af de få offentlige aktører er OS2, der er oprettet af en række kommuner. OS2 styrker offentligt samarbejde om udvikling af open source og har udviklet 15 open source-produkter. Fokus er på licensfri software, kommunalt ejerskab og at deles om udgifter, ikke på byggeklodser eller at flere leverandører kan arbejde på samme sæt af byggeklodser.

Et af de få markante eksempler på open source i det offentlige er det engelske Government Digital Service, GDS.

Som en del af dette har ”Her Majesty’s Revenue and Customs” etableret et initiativ baseret på open source-microservices. Det omfatter mere end 100 microservices, der er lavet af over 20 forskellige borgere og firmaer.

GDS fokuserer på open source til statslige services, og her har de opnået særdeles gode resultater i form af bedre it-understøttede services, der er billigere at udvikle end de tidligere closed source-løsninger, og de har f.eks. bragt tiden for fejlrettelser meget langt ned, bl.a. fordi alle interesserede har mulighed for at undersøge koden og foreslå rettelser.

Telemedicin og –sundhed: Et komplekst, videntungt område

Et af de områder hvor man med fordel kan lave en dansk – og senere en nordisk og europæisk – satsning på open source-byggeklodser er telemedicin og -sundhed. Her er det offentlige en meget stor kunde og står overfor at skulle investere i et omfang, der gør det attraktivt at udvikle en samling open source-byggeklodser.

Telemedicin og-sundhed er samtidig et område, hvor der foregår en omfattende udvikling og løbende forbedring af de telemedicinske tilbud og deres organisering. Der er derfor brug for en fleksibel tilgang til it-procesunderstøttelse, hvor it-understøttelsen også løbende kan udvikles, efterhånden som regioner og kommuner sammen med patienter og borgere får flere erfaringer og mere viden om, hvad der virker bedst.

Endvidere er tilgangen særdeles velegnet til at understøtte mange forskelligartede sygdomme, sundhedsfremmende tiltag og faglige specialer, fordi en masse grundelementer kan genbruges på tværs, og det samtidig er let at tilpasse til de særlige forhold i forskellige specialer og sygdomme med specialiserede byggeklodser. For at blive i LEGO-analogien så består samlesæt i dag af en blanding af en masse standardklodser tilføjet nogle klodser, der er specielt fremstillet til lige netop dette samlesæt.

Hertil kommer så spørgsmålet om forskning i nye telemedicin og –sundhedsbehandlinger. Danmark er i front på mange områder inden for sundhedsforskning, og for at fastholde og udvikle denne position er en fleksibel it-procesunderstøttelse afgørende. At anvende open source-byggeklodser i forskningsprojekter er oplagt, da open source-byggeklodser kan udvikles og tilpasses løbende som en integreret del af forskningen.

Desuden er der helt nye muligheder for at forbedre behandlinger, idet man hurtigt og effektivt kan implementere resultaterne af succesfuld forskning i daglig drift, hvis man anvender samme type open source-byggeklodser i forskningsprojekter som de, der anvendes i den daglige drift i regioner og kommuner. Med LEGO-klods-analogien skal man så blot sørge for at kvalitetssikre de nye klodser, så de kan klare daglig brug, dernæst kan man udskifte de gamle klodser med de nye.

Endelig er der unikke muligheder for, at borgere, foreninger og firmaer kan udvikle byggeklodser på eget initiativ til glæde for sig selv og andre med samme behov, jf. det ovennævnte engelske initiativ på skatteområdet.

For leverandører sker der også dramatiske skift ved overgang til open source-byggeklodser.

For det første skabes der helt nye muligheder for små og mellemstore virksomheder på et marked, som ellers vil blive helt domineret af store firmaer. De nye muligheder omfatter for det første at udvikle byggeklodser. Byggeklodser er af begrænset omfang og kan derfor produceres af små firmaer. For det andet er det overkommeligt for små firmaer at bygge store løsninger ved at sammensætte dem af eksisterende byggeklodser, eventuelt suppleret med et mindre antal nyudviklede eller forbedrede byggeklodser.

For det andet skabes der nye eksportmuligheder for de danske firmaer, der kommer hurtigt i gang med at udvikle og sammensætte open source-byggeklodser. Disse firmaer vil kunne levere løsninger billigere end deres konkurrenter, men først og fremmest de vil kunne fortsætte med at levere løsninger, der understøtter nye, bedre måder at levere telemedicin og -sundhed på, fordi de bliver en del af et community, der deler et voksende sæt af byggeklodser; et community der også vil omfatte frontforskning inden for sundhed.

For de eksisterende firmaer inden for sundheds-it betyder skiftet store udfordringer. Nogle vil være imod, men der er ikke noget nyt i, at store firmaer er imod at skifte teknologi væk fra det, de selv har som hyldevarer. Da f.eks. internetteknologien skulle kommercialiseres, foreslog den amerikanske stat AT&T og IBM at gå ind i denne opgave, men de afslog, da de fortsat ønskede at satse på deres egne netværksteknologier. Men den amerikanske stat fik andre til at kommercialisere internettet og resten er, som man siger, historie.

Open source har også været udsat for megen modstand, jf. Steve Ballmer-citatet oven for, men i dag er open source blevet mainstream blandt store internationale it-firmaer, selvom vi endnu ikke ser den samme positive holdning til open source hos særlig mange danske firmaer.

Hvis vi ser på den her skitserede satsning på open source-byggeklodser til telemedicin og -sundhed betyder den, at firmaer, hvis kerneforretning er sådanne systemer, skal ændre deres forretningsmodeller, så de i højere grad lever af at sammensætte, levere og vedligeholde produkter bygget af open source-moduler.

Firmaer der leverer anden sundheds-it, f.eks. Elektroniske Patient Journaler (EPJ) og Elektroniske Omsorgs Journaler (EOJ), kan, med en begrænset indsats, supplere deres kerneforretning med telemedicin-løsninger samlet af open source-byggeklodser.

Gynækologi-obstetrik

Det gynækologisk-obstetriske område har gennem mange år haft et stærkt samarbejde mellem afdelingerne på tværs af landet, og der har inden for de sidste to år været afholdt tre nationale workshops om udvikling og implementering af telemedicin.

Gyn-obs-området har løbende udviklet tilgangen til telemedicin, og et væsentligt element i dette er samspillet med forskningen på området, både nationalt og internationalt.

Et af resultaterne af workshopperne var en stærk understregning af behovet for it-procesunderstøttelse, der fleksibelt kan tilpasses på baggrund af ny forskning, som der står i et ”manifest” fra seminarerne:

  • Ikke afhængigt af et enkelt firma som leverandør. Dette for:
    • at skabe konkurrence mhp. kvalitet, funktionalitet, pris og leveringstid,
    • at flere firmaer skal kunne arbejde samtidigt/parallelt på flere moduler, således at et modul, f.eks. til håndtering af et nyt device, kan færdiggøres samtidigt med, at et andet firma færdiggør f.eks. et modul til håndtering af SMS.
    • at nyudvikling, f.eks. ny brug af et nyt apparat/device, skal kunne leveres af forskellige firmaer,
  • Softwaren ønskes ikke belagt med licensafgifter, således at udgifterne til brug af softwaremoduler ikke automatisk stiger ved behov for anvendelse af flere (brugere).
  • For hurtigt at kunne finde og rette fejl bør der være fri og nem adgang til sourcekoden og dokumentation af denne.
  • Udvikling af moduler skal også være muligt for/bestilt af tredjepart, f.eks. patientforeninger.
  • Elementer fra eksisterende procesunderstøttelse skal være tilgængelige mhp. nem anvendelse og videreudvikling i forskningsprojekter.
  • Resultaterne af succesfulde forskningsprojekter, f.eks. ny eller ændret procesunderstøttelse, skal nemt og hurtigt kunne overføres til drift.

Vi tror, at regionernes arbejde med telemedicin til kvinder med en kompliceret graviditet, se f.eks. HJEMMEMONITORERING AF GRAVIDE MED KOMPLIKATIONER, kan være et vigtigt skridt mod at realisere ideerne i citatet oven for fra ”manifestet” – og at arbejdet kan bidrage til det paradigmeskift, vi her argumenterer for.


 

Open og closed source: Modsætningen til open source-software kaldes closed source. Closed source-software ejes af leverandøren, og kunden køber kopier af softwaren. Det er også kun leverandøren, der har adgang til kildekoden, dvs. til softwaren i læsbar form, og dermed kun leverandøren, der har mulighed for at forstå og rette fejl og for at videreudvikle softwaren.

Head of Health IT Lab
Professor, Dr.scient.
+45 20 26 99 11
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 320
.