Alexandra Instituttet valgt som leverandør for Vejdirektoratet i ny rammeaftale
Vejdirektoratet har netop afsluttet et omfattende udbud, som løber over de næste fire år, og som omfatter to delaftaler. En delaftale, som omfatter udvikling og vedligehold af eksisterende systemer, og en delaftale, som omhandler udvikling af nye systemer. Her er Alexandra Instituttet sammen med en række it-virksomheder valgt som leverandører.
Vejdirektoratet, der planlægger, anlægger og driver statens veje, har igennem årene opbygget en forskelligartet it-portefølje af forretningssystemer, som understøtter de mange opgaver. Vejdirektoratet har således behov for at kunne indkøbe vej- og trafikrelaterede it-konsulentydelser for at kunne udvikle og vedligeholde forretningssystemerne.
Formålet med rammeaftalen er, at sikre Vejdirektoratet adgang til indkøb af konsulentbistand relateret til udvikling, videreudvikling og vedligehold af Vejdirektoratets eksisterende og fremtidige forretningssystemer.
Udover indkøb af konsulentbistand så skal aftalen give Vejdirektoratet mulighed for at indkøbe nye, ikke standard forretningssystemer eller at overdrage ansvaret for vedligehold og videreudvikling af eksisterende systemer til leverandører på aftalen.
Det er her, at Alexandra Instituttet er udvalgt som én ud af fem rammeaftaleleverandører, med Mjølner Informatics og Accenture Denmark som underleverandører. Frank Allan Hansen, leder af Alexandra Instituttets Interactive Spaces Lab, ser frem til samarbejdet.
- Vi har arbejdet sammen med Vejdirektoratet i mange år, og ser selvfølgelig frem til at fortsætte det samarbejde, og til at være med i udviklingen af deres nye strategiske it-platform til deres fremtidige forretningssystemer, siger Frank Allan Hansen.
Alexandra Instituttet har siden 2015 stået for udviklingen af nogle Vejdirektoratets løsninger herunder Trafikinfo, Vintertrafik og Trafikken Hovedstaden.
Billeder
Information om Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
GreenTec når længere med grønne greb18.4.2024 08:16:55 CEST | Pressemeddelelse
GreenTec A/S i Kolding har produceret maskiner til pleje og vedligeholdelse af grønne arealer i over 40 år. Nu er familiefirmaet midt i en større digital og bæredygtig omstilling og har bl.a. halveret udgifterne og sparet 70 ton CO2-udslip på deres transport om året.
AI og anonym headcount får mere ud af kvadratmeterprisen21.3.2024 10:47:22 CET | Pressemeddelelse
Danske Ubiqisense har skabt en intelligent sensor, der tæller mennesker anonymt, så f.eks. mødelokaler kan udnyttes bedre. Et forløb med Alexandra Instituttet har nu fordoblet præcisionen af Ubiqisense’ intelligente løsning.
Lise Bering er ny bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet20.3.2024 14:23:59 CET | Pressemeddelelse
Lise Bering, der er kommerciel direktør i Norlys Digital, er ny bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet. Hun afløser Steen Lynenskjold fra Terma, der efter eget valg forlader posten efter 15 år. Samtidig indtræder Hanna Svae som bestyrelsesmedlem.
Færre teknikere skal flyve verden rundt: AR-værktøj gør kunder mere selvhjulpne15.3.2024 10:17:58 CET | Pressemeddelelse
En ny prototype på et AR-værktøj hjælper Fibo Intercons kunder i hele verden med fejlsøgning på betonblandeanlæg. Virksomheden kan dermed undgå store omkostninger og reducere CO2-udledningen. Den nye prototype er resultatet af et MADE demonstrationsprojekt, som Industriens Fond står bag.
Alexandra Instituttet styrker ledelsen med to markante profiler28.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Morten Spanner Christiansen og Ronnie Siegumfeldt Andersen indtræder i Alexandras management og får ansvar for hhv. kommerciel aktivitet og HR. Med de nye profiler ønsker Alexandra at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og imødekomme den stigende efterspørgsel efter digitale kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum