Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2017 // Vi gør de store datasæt tilgængelige på Kortdage 2017

Vi gør de store datasæt tilgængelige på Kortdage 2017

Artikel

08-08-2017

Vi gør de store datasæt tilgængelige på Kortdage 2017

Der bliver i de her år frigivet store, åbne datasæt, som kan komme alle til gavn. Et af dem er Danmarks nye højdemodel fra 2015, som er åbent og gratis, og samtidig er det blevet optaget og bearbejdet i en unik og hidtil uset opløsning og præcision.

Men med øget detaljegrad følger også store datamængder, som kan gøre arbejdsgangen tung – også selvom man kun ønsker et lille udtræk af et område fra højdekortet – og dermed er der risiko for at anvendelsesmulighederne forpasses – hvis man ikke lige er ekspert i behandling af GIS-data.

GIS-data for ikke-eksperter

Det er der mulighed for at blive klogere på i årets udgave af Kortdage, som bliver afholdt i Aalborg i november. Geoforum, der er vært for konferencen, har netop lagt det overordnede program ud – det kan ses her – man skal dog være medlem af Geoforum for at deltage i konferencen.

Alexandra Instituttet bidrager med to oplæg, hvoraf det ene handler om mulighederne med Danmarks nye højdemodel. Thomas Kim Kjeldsen fra Visual Computing Lab har stor erfaring med at arbejde med højdekortet og vil præsentere, hvordan modellen kan visualiseres og gøres tilgængelig i 3D direkte i webbrowseren https://denmark3d.alexandra.dk. Løsningen giver brugerne mulighed for at navigere rundt i højdemodellen uden at skulle installere specielle programmer eller downloade store datasæt.

Erfaringer med tracking

Der bliver også mulighed for at høre, hvordan man kan tracke folk, når Kaj Grønbæk giver indblik og metoder til anonym sporing og analyse af menneskelig aktivitet i bygninger og byområder.

Metoderne omfatter smartphone positionering via WiFi-signaler samt Bluetooth Le og RFID. Alexandra Instituttet har gennemført en række projekter på området. Det gælder Kortdage 2016-eksperimentet med BTLE-navneskilte, aktivitetsanalyse på DOKK1, StreetLab-eksperimentet med TREE.O i Vester Voldgade i København samt IBIZ-eksperimenter i RInge og Ry. Oplægget vil blive illustreret med materiale fra disse projekter.

Senior Computer Graphics Engineer
+45 51 44 65 87
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Nygaard bygningen, 3. etage lokale 305
.