Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2017 // Kommunen lytter til de gode ideer gennem telefonboksen

Kommunen lytter til de gode ideer gennem telefonboksen

Artikel

05-05-2017

Kommunen lytter til de gode ideer gennem telefonboksen

Borgerne i Hasle får denne uge mulighed for at tale deres drømme for lokalområdet ind vores digitale byrumsinstallation ”Taleboksen”. Den opstilles af ’Digital Bydel’ og er udviklet i samarbejde mellem Kommunens Borgerservice og Borgmesterens Afdeling.

Taleboksen er tidligere blevet brugt i Harlev, men denne uge er den i en forbedret udgave blevet stillet op på Hasle Torv i Aarhus. Formålet er at involvere borgerne i byudviklingen og undersøge, hvordan man bedst muligt får folk til at engagere sig.

Medborgerskab i kommuneplanlægning

Telefonboksen står ude ved borgerne i det byrum, hvor de færdes til hverdag.

- Vi ønsker at gøre opmærksom på de muligheder, man som borgere har i forhold til at påvirke beslutninger i kommunen, fortæller Liselott Stenfeldt, arkitekt MAA og projektleder i Alexandra Instituttet, og fortsætter:

- For at kunne nå ud til så mange borgere som muligt i forskellige aldersgrupper kombinerer vi et digitalt interface med traditionelle funktioner og elementer fra den for mange kendte, men snart udfasede, telefonboks.

Hasle Fællesråd bruger Taleboksen til at få borgernes mening om, hvad Hasle er og gerne skal være.

 


Ole Nørgaard Madsen fra Hasle Fællesråd skriver i artiklen Kom til orde på Hasle Torv:

- Vi kan give udtryk for, hvad vi gerne vil holde fast i ved det Hasle, vi kender. Og vi kan give udtryk for, hvordan vi gerne ser Hasle udvikle sig. Tingvej i Hasle stopper før Viborgvej, hvor landsbyborgere mødtes på tingsted for at drøfte og beslutte fælles anliggender. Vi er blevet for mange til at genskabe et tingsted til forsamling af os alle. Og Hasle er blevet for kompliceret til at klare problemer, opgaver og udvikling alene med, hvad der er muligt ’på tinge’.

Så lad os i stedet prøve, hvad vi kan opnå ved at bruge udstilling og arrangementer i Hasle Sognehus og taleboks på Hasle Torv.


Fremtidens byudvikling med borgerne i centrum
Borgerservice i Aarhus Kommune har indgået et samarbejde med Alexandra Instituttet i projektet Digital Bydel. I projektet vil vi overordnet have fokus på hvordan man kan informere, involvere og indgå i dialog med borgerne på forskellige måder, ved brug og udfoldelse af det digitale i de fysiske arealer.

Kommunen ønsker at bruge det digitale medie til at understøtte medborgerskab og engagement blandt borgerne i området. Ved at arbejde aktivt med borgerinddragelse, gennem bydelsinstallationer, konkurrencer og visualisering af relevante data, forventer de, at projektet kan være med til at give erfaringer og bud på modeller for en ny slags borgerdialog i et nyt digitalt paradigme.

Læs mere om ideerne og arbejdet

 

Kontakt
IT-byen Katrinebjerg

Åbogade 34

8200 Aarhus N
+45 70 27 70 12
.