Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2017 // Hvorfor arbejde med microservices på sundhedsområdet?

Hvorfor arbejde med microservices på sundhedsområdet?

09-02-2017

Hvorfor arbejde med microservices på sundhedsområdet?

En telemedicinsk infrastruktur, der er opsplittet i små dele, også kaldet microservices, gør det nemmere at få flere leverandører ind på markedet. Det gør det også nemmere at kvalitetssikre, og det skaber også flere valgmuligheder for kunderne.

Sådan lyder det fra Michael Christensen, Chief Software Architect i Health IT Lab på Alexandra Instituttet, der har lavet et tre måneders forprojekt, der viser, hvordan prototyper på et system opsplittet i microservices fungerer. Han har konkret arbejdet med udviklingen af en ny generation af OpenTele (OpenTele3), der er en af de platforme, der allerede bliver brugt som telemedicinsk byggeklods på sundhedsområdet i dag.

Projektet er finansieret af Center for Telemedicin, Region Midtjylland. Desuden indgår der i projektets arbejde resultater, som er finansieret af Alexandra Instituttets resultatkontrakter vedrørende “Økosystem for sundhed og velfærd” og “Sikkerheds- og privacyværktøjer”. Michael Christensen forklarer:

Ved at opdele en infrastruktur i små dele, så bliver der flere leverandører, der kan komme ind og være en del af et økosystem, og som kan tjene penge på både udvikling og services. Det bliver også nemmere at lave kvalitetssikring og CE-mærkning, som er nogle af de krav, der kommer, når man laver udstyr til det medicinske område. Der vil være nogle dele, der har høje krav, og andre dele, der har meget lave krav. Det betyder, at man kan få leverandører ind, som er på forskellige niveauer i den sammenhæng.

Tænk sikkerhed ind allerede i designfasen

Men hvordan bevarer man fordelene med microservices samtidig med at man overholder loven? EU er på vej med en ny persondataforordning, der kommer til at gælde alle brancher.

Fordelen for sundhedsområdet er, at man her har arbejdet med persondata i mange år, mener Jonas Lindstrøm, Cryptography Engineer i Security Lab på Alexandra Instituttet. Han har arbejdet med samtykkehåndtering i microservice-arkitekturer i det konkrete projekt, og hans råd til leverandører er at tænke sikkerhed ind allerede i designfasen. Han forklarer:

Det er ikke sikkert, at vores bud på en løsning er en “silver bullet”, der løser alle problemer. Men vi har prøvet at stille op, hvad det er for nogle problemer, som alle kommer til at stå overfor, når samtykkehåndtering skal implementeres i microservice-arkitekturer. Vi kan se, at trenden med microservices breder sig til mange brancher, og hvis man skal håndtere persondata i en sådan arkitektur, så bliver man nødt til allerede fra starten at overveje, hvordan man håndterer dem på sikker vis.

Både Michael Christensen og Jonas Lindstrøm holdt oplæg den 31. januar 2017, da 4S m.fl. afholdt seminar om open source-microservices, HL7 FHIR mv. til telemedicin og telesundhed.

Slides fra seminaret kan ses her.

Kontakt
Principal Software Architect
+45 23 38 21 84
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 331
Nyhedsarkiv
.