Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2017 // Solide it-profiler bliver første nye beboere i Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens

Solide it-profiler bliver første nye beboere i Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens

Artikel

23-06-2017

Solide it-profiler bliver første nye beboere i Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens

”Vi er alle sammen på en rejse – og den kan ikke tages alene”. Sådan lyder det fra den første nye beboer i Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens. Beboeren hedder 2021.AI, og bag står tidligere it-topchef hos Saxo Bank, Mikael Munck, der er CEO og grundlægger af 2021.AI, hvis partnere tæller tidligere CIO i DSB, Martin Börjesson og Kiran Vas.

 

2021.AI vil dække det stigende behov for at danske virksomheder hjælpes i gang med kunstig intelligens og den praktiske implementering i deres produktion. Mikael Munck siger:

Det at være i det nye center vil give os inspiration, da vi kommer ind og taler med en række organisationer og virksomheder, der alle har forskellige processer og udfordringer, der kan optimeres ved hjælp af kunstig intelligens. Vi forventer også, at der naturligt vil opstå et samarbejde i centeret, hvor vi bruger hinanden, der hvor vi er bedst.

For 2021.AI er det vigtigt at være en del af et fagligt miljø omkring kunstig intelligens og være med til at påvirke miljøet for udvikling af data science og machine learning. Mikael Munck fortsætter:

Centeret er ideelt til udveksling og sparring af ideer og mulighed for at dele data. Vi forventer at møde nogle af de mest ambitiøse organisationer på det her område, som vi gerne vil have en dialog med.

Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens arbejder horisontalt med den samme metode. Det betyder, at det er den samme algoritme, der tages i brug til at løse samfundsudfordringer som f.eks. trafik, beskæftigelse eller bæredygtigt byggeri.

- Det rammer ind i vores måde at tænke forretning på, siger Mikael Munck. Vores teknologiplatform er horisontal men kan udnyttes mere specifikt i vertikaler. 2021.AI leverer rådgivning, teknologi og data sciences kompetencer, som kombineret med virksomhedernes egne dybe brancheekspertise er modellen for et samarbejde om  gode use cases, siger han og fortsætter: - Min vurdering er, at efterspørgslen vil være stor efter vores samlede løsninger. Helt fra at virksomhederne skal få en ambition eller ide om, hvordan de kan bruge kunstig intelligens, til den praktiske implementering af machine learning og data sciences i produktionsystemer – det er den rejse, vi vil hjælpe virksomhederne med.

Flemming Adsersen, COO i Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens, ser frem til, at den nye beboer rykker ind.

- Det er spændende at have 2021.AI med ombord ud fra en scale betragtning. Der er mange gode ideer ude i virksomhederne, men ideerne kommer ikke ud i produktionen. 2021.AI giver virksomhederne viden om, hvordan de kan bruge kunstig intelligens, der leverer reel forretningsmæssig værdi, siger han.

Mikael Munck forventer, at de ved at bosætte sig i centeret direkte kan bruge det, de lærer på centeret og være sammen med andre i deres udvikling - både som organisation men også i deres teknologi.

Fysisk kommer Mikael Munck stadig til at sidde på 2021.AI’s hovedkontor på Østerbro og lader indledningsvis to af sine dataloger flytte ind på Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens den 1. september 2017, men centeret vil løbende også blive brugt af 2021.AI til en række andre formål.

For mere information kontakt:

Mikael Munck, CEO og founder af 2021.AI
+ 45 5159 5050, mmu@2021.ai  

Flemming Adsersen, Alexandra Instituttet, COO for Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens
+45 24 82 90 60, flemming.adsersen@alexandra.dk 

Anders Kofod-Petersen, Vicedirektør, professor i kunstig intelligens, Alexandra Instituttet
+45 41 15 12 48, anders@alexandra.dk

Kontakt
IT-byen Katrinebjerg

Åbogade 34

8200 Aarhus N
+45 70 27 70 12
.