Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2017 // Euronome Analyzer skruer op for væksten i samarbejde med Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens

Euronome Analyzer skruer op for væksten i samarbejde med Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens

Artikel

31-08-2017

Euronome Analyzer skruer op for væksten i samarbejde med Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens

- Vi ville have vanskeligt ved at få den samme løsning andre steder og under samme tag. Centret er som en honningkrukke for os, der gør vores forretningside til en realitet på kort tid, til bedste kvalitet og god pris. Sådan lyder det fra adm. direktør Ulrik Kirchheiner, der sammen med stifter Per Lassen står bag softwarefirmaet Euronome Analyzer.

Firmaet har netop fået nøglerne til deres nye afdeling i Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens og flytter ind den 1. september 2017.

Euronome Analyzer er ekspert inden for analyse af digital kommunikation i virksomheder med over 50 ansatte. Ulrik Kirchheiner og Per Lassen har med hjælp fra Centre for Information Management på Loughborough University regnet sig frem til, at en gennemsnitlig dansk virksomhed bruger ca. 45 øre pr. lønkrone til e-mail aktivitet.

- Vi arbejder ud fra en tese om, at mails til stadighed, og i lang tid fremover vil være den ultimative stressfaktor og kilde til ineffektiv og dårlig kvalitet på det udførte arbejde. Vi har tal, der viser, at kun 15% af vores mails er relevante og kræver, at vi handler, 39% af alle mails er blot information - typisk ”nice to know", 29% er unødvendige – typisk cc mails, 17% er irrelevante.

- Vores løsning tilvejebringer de relevante mails ved brug af ontologi, semantik og kunstig intelligens analyseret gennem den daglige kommunikationsstrøm. Det betyder mindre spildtid, mindre stress, og det gør arbejdspladsen og hverdagen til et bedre sted at arbejde og forøger den enkelte medarbejders evne til at skabe større overskud per lønkrone, siger Ulrik Kirchheiner.

Løsningen læser og analyserer således alle mails i en virksomhed med henblik på at sætte konkret lønforbrug på nøgleord, begreber og entiteter som kunder, samarbejdsparter, produkter, afdelinger, medarbejdere, markeder og dermed skabe optimal målstyring. Euronome Analyzers systemløsning er i den afsluttende udviklingsfase og kræver derfor sublim fagekspertise for at kunne færdigøre den sidste del af produktet.

Ulrik Kirchheiner afslutter:

Vi har brug for softwareingeniører og machine learning eksperter. Vores løsning er digital, så vi har brug for den ekspertise der specielt har fokus på kunstig intelligens, og det er centerets spidskompetence. Centeret giver os et kick og et boost, som er umuligt at finde samlet andre steder.

- Ulrik Kirchheiner har præcis de rette kvalifikationer til at håndtere de udfordringer, som Euronome Analyzer står over for, udtaler Per Lassen som selv har gjort international karriere i it-branchen.

Selskabet startede for 12 år siden i London med interaktiv kommunikation, der tilbød at gøre den digitale kommunikation i virksomhederne gennemsigtig, til gavn for medarbejdere og ledere.

 

Kontakt

Euronome Analyzer
Ulrik Kirchheiner
Adm. Direktør
+45 22 20 36 55
uk@euronome.com

Euronome Analyzer
Per Lassen
Stifter
+ 45 26 89 33 37
pl@euronome.com

Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens
Anders Kofod-Petersen
Professor i kunstig intelligens og vicedirektør i Alexandra Instituttet
+ 45 41 15 12 48
anders@alexandra.dk

Skal digitalisering også styrke din forretning?
Kontakt os for en uforpligtende snak.
Kontakt
COO Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens
+45 24 82 90 60
Se profil
.