Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2017 // Er vi klar til at bringe kunstig intelligens ind i retssalen?

Er vi klar til at bringe kunstig intelligens ind i retssalen?

Artikel

24-02-2017

Er vi klar til at bringe kunstig intelligens ind i retssalen?

Begrebet disruption rammer alle steder af samfundet. Det gælder også inden for juridisk rådgivning. En rapport fra Deloitte, som Financial Times refererede til tidligere på året, forudser, at op mod 114.000 arbejdspladser inden for juridisk rådgivning i Storbritannien vil blive automatiseret inden for de næste 20 år.

En del af automatiseringen omfatter mere almindelig digitalisering. Men det er ikke der, at slaget kommer til at stå. Det spændende handler om brug af kunstig intelligens, også kaldet AI, og her kommer slaget til at stå om alle de opgaver, som juristen har, når hun ikke står i en retssal.

Sådan lyder det fra Anders Kofod-Petersen, vicedirektør på Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens.

- Vi har i dag teknikker, som i princippet kan læse en kontrakt og afgøre, om den er god eller dårlig. Vi har systemer, som med meget høj nøjagtighed kan forudsige resultatet af et søgsmål. Faktisk gør systemerne det bedre end juristen. De her AI-systemer har forudsagt, hvad USA’s højesterets beslutninger blev. Den kunstige intelligens ramte med 75 procents nøjagtighed modsat juridiske eksperter, der ramte med 56 procent, forklarer han.

Flere startups har meldt sig

Grundlæggende så handler det om automatisering af en eksisterende proces. Det gælder også alle de cases fra 1897, 1912 osv, som man skal bruge i f.eks. amerikansk lovgivning til præcedens. Det tager kun kort tid for en maskine at tygge sig igennem alle disse data og cases. Og når maskinen kender de her cases, er det også muligt at afgøre, om man har en stærk eller svag sag med ret høj nøjagtighed. At gøre de ting, som man tror et menneske skal gøre, er fuldt ud muligt i advokatbranchen i dag. Den kan disruptes.

Der er allerede startups på banen inden for juridisk rådgivning. Et af dem er danske Legal Desk, hvor man kan få oprettet et anpartsselskab eller udarbejdet ægtepagter og samværsaftaler. Ideen er at gøre det hurtigere og billigere end, hvis man skal have en jurist ind over.

En anden dansk startup-virksomhed er Archii, der klassificerer juridiske dokumenter og kontrakter, og ved hjælp af maskinlæring gør det, som en arkivar gjorde i gamle dage. Men fordi virksomheder er hoppet på det papirløse samfund, og vi hver især opbevarer vores dokumenter, så bruger virksomheder meget tid på at holde styr på kontrakter - og ofte foregår det på direktørniveau, hvilket er dyrebar tid.

Der, hvor der virkelig sker noget, er hvis man lægger et lag af kunstig intelligens ind over. Så kan man finde ud af, om man skal sagsøge Hansens Byggefirma, eller om det er en god eller dårlig kontrakt, man er ved at indgå. Der findes allerede løsninger, der kan det i USA. En af grundene til, at det ikke er kommet i Danmark, er at vi ikke snakker engelsk. Men det er et spørgsmål om tid, og der arbejdes meget på at gøre danske ressourcer tilgængelige for AI-systemer, forklarer Anders Kofod-Petersen.

ROSS fungerer som en slags arkivar

Et kendt eksempel er ROSS, som er et program, der bygger på teknologien fra IBM’s computersystem Watson, som allerede hjælper læger med diagnosticering af patienter og rådgivning af behandling. ROSS fungerer som en slags arkivar, der kan søge i tidligere domsafgørelser, finde præcedens og dermed bistå jurister med sagsforberedelse.

Domstolene er på vej til at blive digitaliseret og har netop offentliggjort deres digitaliseringsstrategi. Den betyder bl.a., at de skal bruge videokonference, og at dokumenthåndteringen skal være digital, så man slipper for at sende papirer rundt fysisk. Domstolene bliver jo i sagens natur ikke disrupted, fordi de er en del af vores system.

Men et eksempel fra den israelske ret viser, at hvis en fængselsindsat bliver fremstillet for en dommer inden frokost, så er der større sandsynlighed for at få en hårdere dom, end hvis man bliver fremstillet, efter at dommeren har spist. Det stiller det fundamentale spørgsmål, om Moder Justitia er så blind og døv, som vi tror. Eller mangler hun bare en madpakke? Det kunne være interessant at kigge på de danske domstole, om der er noget, vi skal justere.

- Det er klart, at det ikke muligt for et menneske at tygge sig igennem de her retssager og se det her mønster. Men det er muligt for et menneske at skrive den software, der gør det. Så der er gode muligheder i at anvende kunstig intelligens i det dømmende regi, forklarer han.

Skal digitalisering også styrke din forretning?
Kontakt os for en uforpligtende snak.
Kontakt
Deputy Director, Professor
+45 41 15 12 48
Se profil
.