Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2017 // Børstevenner og Avatand - to apps sætter spot på rene tænder

Børstevenner og Avatand - to apps sætter spot på rene tænder

Artikel

31-03-2017

Børstevenner og Avatand - to apps sætter spot på rene tænder

Vælg din børsteven, design din egen Avatand eller få fun-facts, mens du børster tænder. Tandplejens to nye apps, Børstevenner og Avatand, er de første af deres slags fra en kommunal tandpleje.

Børstevenner og Avatand har fokus på to afgørende tidspunkter:

  1. Når forældre skal børste de helt små børns tænder - det kan godt kan være en stor udfordring
  2. Når barnet selv er klar til at tage over i 10-års alderen.

Begge apps har blandt andet en tandbørste-log, hvor børnene kan lægge et billede ind af deres rene tænder. De større børn kan quizze og samle tandbørster til at bruge i jagten på skøre bakterier i Avatand-spillet. Børnene får også et tip, når det er tid til at børste tænder.

Tandplejen har fået midler fra Aarhus Kommunes Velfærdsteknologiske Udviklingspulje til de to apps og har samarbejdet med Alexandra Instituttet A/S om selve udviklingen.

De nye apps indgår fremover som en del af Tandplejens øvrige tætte samarbejde med forældre og børn om forebyggende indsatser.

Begge apps kan hentes gratis til iOS og Android. Mere om de to apps: Børstevenner og  Avatand

Læs pressemeddelsen her

Appen er udviklet i samarbejde med vores eksperter i at udvikle mobile løsninger.

- Vi har bidraget med konceptudvikling og udvikling af to apps, herunder grafik. Dette er sket i tæt samarbejde med Tandplejen, som ved rigtigt meget om tandbørstning, samt hvad der motiverer børn til at holde deres bisser rene, siger Karen Johanne Kortbek, Senior User Experience Specialist, PhD.

 

Senior User Experience Specialist, PhD
+45 51 88 30 99
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 2. etage lokale 232
.