Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2016 // Mød en af vores specialister: Trine Plambech

Mød en af vores specialister: Trine Plambech

Artikel

24-11-2016

Mød en af vores specialister: Trine Plambech


Trine Plambech arbejder med løsninger til fremtidens grønne byer og er bl.a. optaget af at undersøge, hvordan teknologi kan bruges til at understøtte bæredygtig adfærd og fremme koblingen mellem mennesker og natur. Hun trækker på sin mangeårige erfaring med brugerinddragelse og ledelse af tværfaglige innovationsprocesser og har en stor viden om, hvordan man fremmer og bringer kreativiteten i spil, når der skal udvikles nye løsninger.

Hvad er din spidskompetence på Alexandra Instituttet?

Jeg mikser mine forskellige fagligheder fra psykologi, interaktionsdesign og landskabsarkitektur med min viden om bæredygtig omstilling og er bl.a. optaget af, hvordan vi håndterer den stigende urbanisering og skaber fleksible og gode byer for mennesker.

Vi skal skabe de bedst mulige steder for mennesker at bo, leve og arbejde. Og naturen skal tænkes ind i byen, fordi den har så mange positive kvaliteter – naturen afbøder de negative konsekvenser af klimaændringerne ved bl.a. at mindske det, vi kalder urban heat island-effekten, og forsinke de store regnmængder, som vi indimellem oplever ved skybrud. Og naturen er med til at øge vores velvære og kreativitet og mindske stress og gøre os mere trygge. Alt sammen noget, som vi har brug for som mennesker – nu og i fremtiden.

Samspillet mellem mennesker og teknologi
Når jeg arbejder med innovationsprojekter, tager jeg udgangspunkt i en indgående forståelse af mennesker og den måde, vi lever vores liv på. Jeg sætter mig ind i det problem, der skal løses, stiller spørgsmål til de bagvedliggende antagelser og kommer med kvalificerede bud på gode løsninger. Det kombinerer jeg med viden om og forståelse af smarte byer, bæredygtige løsninger og teknologi og hjælper dermed til med at udvikle løsninger, der inviterer til bæredygtig handling.

I Alexandra Instituttet har vi i en årrække arbejdet rigtig meget med bl.a. løsninger inden for energisektoren. Her er den store udfordring, at for langt de fleste mennesker er energi ikke noget, der fylder i dagligdagen. Så hvis vi vil lykkes med de løsninger, vi udvikler, bliver vi nødt til at interessere os for folks hverdagsliv og bruge denne vinden som grundlag for at udvikle succesfulde løsninger, der er attraktive for folk, selvom de ikke interesserer sig for energi. For det kan man nemlig godt.

Energi hjælper os til at opnå noget – men er ikke interessant i sig selv
Hvorfor fylder energi så lidt i vores bevidsthed? Ét er, at energi ikke opfattes som det mest spændende emne, noget andet er, at energiforbrug er et medieret og skjult forbrug, der kun bliver synligt for os, når vi udfører forskellige ting i dagligdagen. Når vi sidder foran computeren og arbejder, så tænker vi for eksempel ikke: “Jeg tror lige, jeg bruger to timers ekstra strøm i dag”. Vi tænker: “Jeg har en deadline i morgen, så jeg arbejder lidt ekstra i dag". Energi hjælper os til at opnå forskellige ’services’, men har for de fleste ikke nogen betydning i sig selv. Det er en central erkendelse i arbejdet med energi.

Energiløsninger skal invitere til bæredygtig adfærd
På Alexandra Instituttet er vi en gruppe antropologer og interaktionsdesignere, som arbejder med at forstå, hvordan mennesker lever deres liv, og hvad der er vigtigt for, at de gør, som de gør. Når vi indgår i projektsammenhænge, bruger vi denne viden til at identificere mulighedsrum, dvs. identificere hvad der skal til, for at den nye løsning bliver en succes. Vi er dem, der siger til, hvis projektteamet er ved at udvikle en løsning, som lyder godt på tegnebrættet, men hvor vi kan se, at parametre i brugernes hverdag vil spænde ben for, at den nye løsning får den ønskede effekt.

Det handler om at gøre det let for folk at handle bæredygtigt i hverdagen ved at udvikle teknologier, services og anvisninger, som inviterer til at ’gøre det rigtige’. De ting vi forsøger at rykke på skal passe ind i folks hverdag. Det må ikke gøre tingene mere besværlige, og det må ikke komme i vejen for de dagligdagspraksisser og projekter, der fylder i vores liv – på den måde kan man lave løsninger, der virker, selvom brugerne ikke interesserer sig for energi.

Vi finder barriererne 
Forleden blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at holde oplæg for folk, der skal sælge energirenovering. Hvis man kigger på de argumenter, som ofte bruger for at italesætte værdien af en energirenovering, handler det om at opnå besparelser og om, at man kan ruste sig mod fremtidige energiprisstigninger. Og det lyder jo tillokkende, men hvorfor energirenoverer folk så ikke i større stil? Det kan der være mange årsager til – og én af dem, man måske ikke tænker så meget over i branchen er, at det faktisk har en ret stor indflydelse på folks liv at skulle have foretaget en energirenovering.

Skal man f.eks. have isoleret på loftet, skal det tømmes, alle tingene skal opbevares, mens renoveringen står på, og så skal det hele sættes på plads, når renoveringen er afsluttet. Det kan lyde banalt, men et studie viser, at det netop er denne barriere, der afholder mange fra at få foretaget isolering af deres loft. Så ved at interessere sig for hele den praksis, der er omkring energirenovering, har man nøglen til at forstå, hvordan man bedst kan hjælpe folk – og få flere til at have lyst til at energirenovere.  


Hvad brænder du mest for inden for design, bæredygtighed og brugerforståelse?

Jeg holder af at hjælpe med at opfinde nye løsninger, der kan gøre en positiv forskel for mennesker. Jeg synes, det er spændende, at man ved at forstå den virkelighed, man designer til, faktisk kan udforme løsninger, der motiverer til bæredygtig adfærd.

Tørretumbleren blev overflødig
Et godt eksempel herpå er vores samarbejde med Realdania om Kvotehuset. Som led i projektet undersøgte vi bl.a., om man kan gøre tørretumbleren overflødig ved at gøre det til det naturlige valg at tørre tøj i det fri. Vores studier viste, at barriererne for at tørre tøjet udendørs var ubehag ved at andre kunne se ens vasketøj, frygten for at det skulle blive stjålet, eller at det skulle blive vådt af en eftermiddagsskylle, så det alligevel ikke var tørt, når man kom hjem fra arbejde. Med kendskabet til hvad der afholder folk fra at ville tørre deres tøj udendørs, kunne vi sammen med partnerne i projektet designe en løsning, der overvandt denne barriere. Resultatet blev i dette tilfælde en aflåselig tørregård, hvor tøjet kunne tørre under et halvtag – og som også kunne fungere som en overdækket terrasse. Med den løsning forsvandt behovet for en tørretumbler – og lufttørret tøj dufter jo ydermere dejligt!

Men tørretumbling var ikke det eneste område, som projekttemaet havde i fokus – der blev også arbejdet med at skabe det bedst mulige lysindfald gennem placering af vinduer, så man fik mest muligt ud af dagslyset, man indarbejdede et viktualierum, så man kunne nøjes med et mindre køleskab, og man udformede et klimaafskærmet soveværelse, som benyttede den naturlige afkøling til at skabe en behagelig sovetemperatur.

Viden skal bringes videre
Jeg nyder at arbejde i udviklingsprojekter, hvor der er ambitiøse og dygtige folk om bord, og det føles som en luksus at være med til at designe løsninger, som er bæredygtige og beriger folks liv.  

En vigtig del er også at forstå, hvordan den nye viden, som kommer ud af vores innovationsprojekter, formidles bedst til målgruppen. Er en video, et idekatalog eller en rapport bedst? Vi gør os mange overvejelser om, hvordan vores budskaber bedst når frem, og den del af mit arbejde synes jeg også er dejligt udfordrende.


Hvem og hvad arbejder du med lige nu?

Vores projekt om Grøn omstilling i hotelbranchen fylder meget lige nu. Det er et projekt, vi udfører i samarbejde med HORESTA, Guldsmeden Hotels og Green Solution House på Bornholm. Projektet er støttet af Innovationsnetværket for Smart Energi.

Projektet udsprang af et møde med direktøren for Green Solution House. Hun fortalte, hvordan de havde gennemført en imponerende række tiltag for at gøre hotellet til et af de førende bæredygtige hoteller. I projektet undersøger vi, hvad det betyder for gæsterne, når hotellerne arbejder med grøn omstilling, og hvordan de oplever hotellets tiltag med at reducere madspild, bruge alternative energiformer og vaske mere miljøvenligt.

Hotelgæster opfatter grønne tiltag som omsorg
Vi har måske lidt overraskende fundet ud af, at gæsterne oplever de grønne tiltag som omsorg – og det er interessant, for det er jo et helt nyt argument for at arbejde med bæredygtig omstilling på hotellerne. Hotellerne skal ikke kun lave grønne tiltag for at spare penge på energiregningen og opfylde CSR-mål. Vores studie viser, at det har en stor positiv indflydelse på den måde, gæsterne oplever hotellet på – de får ganske enkelt en endnu mere omsorgsfuld oplevelse. Vi blev også overraskede over, hvor meget medarbejderne faktisk ændrer adfærd og begynder at leve langt mere bæredygtigt derhjemme. Det er jo kraftige ringe i vandet. Vi kan se, at medarbejderne træffer nogle grønnere valg, fordi de får viden og inspiration på deres arbejde.

Vi har været med i hele processen. Vi indledte med et omfattende studie, hvor vi talte med hotellernes ledelse, medarbejdere, gæster og branchen. Denne viden har vi brugt som grundlag for at udvikle nye løsninger. Et interessant benspænd er, at tiltagene ikke må gå ud over nydelsen ved at være på hotellet. Vi er lige nu ved at afprøve løsningerne på hotellerne. Hvis du vil vide mere, kan du læse mere om projektet her.  

Studerende er med til at udvikle smart city-løsninger, der tager udgangspunkt i borgerne
Noget andet, jeg er optaget af lige nu, er et kursus, som jeg har udviklet sammen med en forsker på IT-Universitetet i København. Kurset hedder Sustanability og Smart Citites. De studerende skal lave smarte løsninger til Svebølle. Smart Village Svebølle har netop vundet en innovationspris, og en af begrundelserne er, at kommunen i deres smart village-projekt tager udgangspunkt i borgerne. Noget de bl.a. er blevet inspireret til, efter at vi har samarbejdet i det EU-støttede smart city innovationsprojekt URB-Grade. At få de studerende med om bord er spændende både for byen, der får nye og innovative bud på løsninger på deres udfordringer, og for de studerende, der får mulighed for at arbejde med udgangspunkt i virkeligheden.


Hvad er de mest banebrydende tendenser, du ser lige nu?

Der er heldigvis mange, der arbejder med og forstår vigtigheden af nye bæredygtige løsninger og tiltag. At teknologi kommer til at spille en afgørende rolle, ser vi allerede nu, hvor bl.a. smart city-løsninger byder på nye og mere bæredygtige måder at leve og bo på. En spændende tendens er de nye måder mennesker tager del i deres by eller det sted, de bor. Vi ser, at folk går sammen og tager nye spændende initiativer.  

Eksempelvis ser vi community supported agriculture – som f.eks. Yduns Have på Samsø. Fælleskabsstøttet landbrug, som det også kaldes, er en alternativ, lokal model for landbrug, der bygger på en tæt relation mellem forbrugeren og landmanden. Som medlem køber du en folkeaktie i årets produktion og bliver herefter forsynet ugentligt med lækre, økologiske grøntsager. Der sker nogle ret spændende ting der, hvor folk finder på noget, finder sammen, løser opgaver og tager noget på sig, fordi det er berigende.


Hvis du skulle anbefale én faglig bog, hvilken skulle det være?

Ja, så skal det være Træernes hemmelige liv af Peter Wohlleben. En skovfoged der formidler med indlevelse og fortælleevne og åbner vores øjne for de forunderlige ting, der sker i skoven. Træerne kommunikerer med hinanden. De drager ikke kun kærlig omsorg for deres afkom, de tager sig også af deres gamle og syge naboer. Træer har både følelser, fornemmelser og hukommelse. Teksten taler til det moderne menneskes interesse for økologiske sammenhænge, respektfuld omgang med ressourcerne og naturlige kredsløb.


Trine Plambech er uddannet landskabsarkitekt og interaktionsdesigner. Som Senior Green Urban Designer og teamleder i Alexandra Instituttets People, Technology & Business Lab har Trine ansvar for at drive og udvikle innovationsprojekter med særligt fokus på natur og bæredygtighed. Hun arbejder med løsninger til fremtidens grønne byer og er bl.a. optaget af at undersøge, hvordan teknologi kan bruges til at understøtte bæredygtig adfærd og fremme koblingen mellem mennesker og natur. Hun har mange års erfaring med brugerinddragelse og ledelse af tværfaglige innovationsprocesser og stor viden om, hvordan man fremmer og bringer kreativiteten i spil.

Profilbillede af Trine Plambech
Manager – Intelligent Sustainability
Principal Green Urban Designer
+45 30 23 66 22
Njalsgade 76, 2300 København S
.