Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2016 // Kunstig intelligens vinder frem i sundhedsvæsnet

Kunstig intelligens vinder frem i sundhedsvæsnet

Artikel

17-10-2016

Kunstig intelligens vinder frem i sundhedsvæsnet

Kunstig intelligens kommer til at spille en stor rolle i fremtiden både til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Vi kan bruge de intelligente maskiner til beslutningsstøtte, men vi skal stadig huske at bruge forklaringen og rationalet bag.

Kunstig intelligens og big data har medført vækst inden for brugen af beslutningsstøttende software. Apps og software opsamler i dag sundhedsdata, som giver en baggrund for beslutningsstøtte. Det kan være datasæt, som assisterer læger og sundhedsprofessionelle i at træffe en beslutning vedrørende en behandling eller data, der via sundhedsapps guider patienten til at foretage en handling.

Selvom det virker som en ganske ny tendens, er det ikke helt nyt. Sådan lyder det fra vores vicedirektør og professor i kunstig intelligens Anders Kofod-Petersen. Når lægen læser EKG eller EEG eller billeder fra CT scanning, er det jo ikke de rå data, da kigger på, for de er uforståelige for klinikeren. Det er de gode – kloge om man vil - algoritmer der ligger bag, der præsenterer data i billeder.


Kun klogere med retvisende data

Han henviser til MYCIN – et ekspertsystem der var bedre end eksperter – skrevet i 1970erne.

Dengang var det svært at få adgang til data. Det nye er, at vi har så meget mere data at forholde os til, og som vi kan gøre brug af til at fordre maskinerne, så de kan blive intelligente. Det er praktisk at have en maskine til at knokle alt det i gennem. Det lidt pinlige er, at det stadigvæk er vanskeligt at få adgang til data. Både af tekniske, men også juridiske årsager.

- Så vores udfordring er i dag: Vi har for meget info og for lidt tid. Vi har behov for data, algoritmer – de samme i bund og grund som dem, vi udviklede i 60’erne - og så øget beregningskraft. På den front kører det nærmest på skinner.
 
Men han understreger samtidig, at vi skal huske at tænke brugergrænsesnit og forklaringer ind. Når den intelligente maskine begynder at hjælpe med at beslutningsstøtte, er det altafgørende at kunne rationalisere den anbefaling, maskinen kommer med: at få og finde en forklaring.
 
- Skal vi have glæde af moderne teknologi i behandlingen, er kunstig intelligens den eneste vej at gå. Beslutningsstøtte for professionelle er nemt, for de bruger det i deres arbejdssituationer. Beslutningsstøtte for patient og borger er en anden verden. Vi har tendens til at udvikle apps til den gennemsnitlige bruger. Men har vi designet forkert. I forhold brugernes kompetence bliver data også forkerte, og så bliver maskinen ikke meget klogere, uanset hvor mange data, den har adgang til at lære af, forklarer han.


Den kloge Watson

Én maskine, der gennem mange år er blevet klogere ved at blive fodret med alverdens data om kræft, er IBMs teknologi Watson inden for domænet Oncology (kræft). Den understøtter kræftlægers arbejde gennem beslutningsstøtte og forslag til behandling. Peter Mortensen, Watson Health Executive i IBM Corporation forklarer:
 
- Kræft er en af de sygdomme, man ikke længere dør af, men dør med. Patienter har andre sygdomme undervejs i deres kræftsygdom. Hvordan holder man øje med al den forskning, der foregår. Så man kan bruge teknologi, data og ekspertise til at skabe sundhed.
 
Watson Oncology er domænetrænet. Den er fodret med patientcases inden for kræft. Den kan læse forskning, medicinske tekstbøger og forstå, ræsonnere og lære af materialet.  Teknologien kigger i patientjournalen. Den tygger sig gennem strukturerede og ustrukturerede data og finder særlige kendetegn ved patienten mikset med andre patientcases. Kommer med lang liste over behandlingsmuligheder mikset med forskning, bøger, finder forskning der understøtter hypoteser.
 
Samtidig får den ekspertbistand, fordi der løbende sidder eksperter og fodrer den, og der ligger en klinisk evaluering indover også i udvælgelsen af data.
 
Måske derfor understreger Anders Kofod-Petersen: En kræftlæge kan omkring 27 kræftdiagnoser. Watson kan 270. Jeg ved godt, hvem jeg helst ville bruge til beslutningsstøtteværktøj. Men jeg vil selvfølgelig stadig helst behandles af en læge.
 

Esbjerg supplerer fysiologers faglighed med kunstig intelligens

Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, er en af de kommuner, der har valgt at bruge kunstig intelligens som et led i deres genoptræning af knæpatienter. De har valgt at udvide deres tilbud med fysioterapeutens genoptræning med en app i hjemmet. Den bygger på kunstig intelligens.
 
Initiativet startede under Markedsmodningsfonden i 2013, og de er i skrivende stund i gang med at underskrive en samarbejdsaftale med de leverandører, der skal udvikle systemet.

Vores målgruppe er de yngre knæpatienter, for det var ofte dem, der udeblev fra vores genoptræningstilbud. Vi har hørt, hvad deres behov for genoptræning er, hvis vi skulle erstatte dele af systemet i dag med et intelligent system, siger Sanne Knudsen, Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg.


Fornuftig balance

Det var vigtigt for patienterne at få faglige forklaringer med øvelser, at sikre kvalitet i udførelse af øvelserne, have klare mål for træning, som systemet kender, samtidig med en fornuftig balance mellem påmindelse og overvågning.
 
- Brug af kunstig intelligens fandtes ikke på markedet, så vi gik i gang med at lave kravspecs til det system, vi kan se, at vi mangler. Det er vigtigt for os, at vi kan bruge borgernes teknologi (bring your own device). Vi bruger data fra #Digifys, en samling af fysioterapeuter, og fodrer så med data fra egne borgere, så systemet stille og roligt bliver mere intelligent og kan hjælpe borgeren med, om genoptræningen går den rette vej, om øvelserne udføres korrekt og ofte nok etc. Det bliver spændende.

Artiklen er skrevet på baggrund af arrangementet Seminar om sundhedsapps og kunstig intelligens afholdt af Welfaretech d. 11. oktober 2016 i samarbejde med blandt andet Alexandra Instituttet. Se mere om emnerne og de øvrige oplægsholdere.

Deputy Director, Professor
Head of Data Science and Engineering Lab
Direktionen
+45 41 15 12 48
Njalsgade 76, 2300 København S
.