Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2016 // Hvor langt er danske virksomheder med IoT? Og er din virksomhed med?

Hvor langt er danske virksomheder med IoT? Og er din virksomhed med?

Artikel

19-09-2016

Hvor langt er danske virksomheder med IoT? Og er din virksomhed med?

Alexandra Instituttet har været med som sparringspartner i forbindelse med udgivelsen af en rapport fra Erhvervsstyrelsen med titlen Forbundne muligheder – analyse af danske virksomheders brug af Internet of Things.

Rapportens hovedkonklusion er, at 42% af de danske virksomheder især anvender IoT-teknologier i interne processer med henblik på at forbedre produkter og services. Disse virksomheder repræsenterer 8 forskellige brancher: Alarm/vagt sikkerhedstjenester; Detailhandel; Forsyning og energi; Fødevarer; Service-IT; Sundhed/velfærd; Transport og logistik. De øvrige 58% har ikke kigget på teknologien eller kun afprøvet den i mindre omfang. Der er identificeret fire barrierer for, hvorfor virksomhederne stadig tøver med at tro på og investere i IoT: 

1.    Teknologiens modenhed og mangel på klare standarder
2.    Prisen på connectivity services
3.    Mangel på it-sikkerhedsmekanismer og usikkerhed om håndtering af personfølsomme data
4.    Ledelsen ser ikke et forretningspotentiale


Alexandra Instituttets IoT ekspert, Mirko Presser, giver her en status over, hvor langt danske virksomheder er med IoT.

I modsætning til virksomheder har vi andre taget Internet of Things til os 100% – vi har ikke noget valg. IoT er ikke som andre teknologier, hvor man kan foretage et bevidst valg om at være med. Altså f.eks. at man køber et mobilabonnement og en mobiltelefon eller bruger en browser for at gå på nettet. Med IoT er man altid på, og ofte ved vi ikke en gang, at vi er det. For eksempel kan myndigheder bruge data om antallet af køretøjer på vejene til at optimere lysreguleringer og sikre bedre byplanlægning. Og som noget af det seneste kan vi se skilte rundt omkring i landet, der foreslår bilisterne alternative ruter baseret på trafikdata i realtid. 

Internet of Things består af sensorer eller andre enheder, der sættes op i vores omgivelser, og som vi bruger direkte eller indirekte. Ofte ved vi ikke, hvor de er. Kevin Ashton – ham der fandt på udtrykket Internet of Things – sagde engang noget i retning af: "Internet of Things vil lave verden om til data, således at vi kan optimere alting”.

Vi tænker tit på smarte dimser, når vi snakker IoT, men det er ikke det største område. De fleste af de 50 milliarder IoT-enheder, vi forventer at have i 2025, skal hjælpe os med at forbedre processer og mindske ressourceforbruget. Altså nogenlunde som Kevin Ashton forudså, forklarer Mirko Presser. 

Danske virksomheder har skabt ny forretning med IoT

Ifølge Mirko Presser kan man ikke ligefrem brande Danmark som first mover. Men vi er heller ikke helt bagud. Vi har mange gode ideer og en masse muligheder, men der er andre steder i verden, hvor de er længere fremme og har mere fart på (f.eks. Volvo, GE, Bosch). Men de digitale brancher er langt foran. 

Der er nogle interessante virksomheder i Danmark, som kan fremvise konkrete eksempler på, at vi har skubbet grænsen, forklarer Mirko Presser.

  • Leapcraft har udviklet en sensorløsning kaldet CPHSense, der måler forureningsgraden i byen ud fra miljødata i realtid. 
  • Skov A/S er gået fra at være en traditionel virksomhed, der fremstiller landbrugsmaskiner, til at være et softwarehus, der anvender højteknologi i deres landbrugsløsninger. 
  • Herning Centret bruger Internet of Things-teknologi til at forbedre kundeoplevelsen ved hjælp af beacons og mobiltelefoner. 
  • Nabto A/S tilbyder en meget effektiv og sikker connectivity-platform til Internet of Things-produkter. 
  • Develco har udviklet en universel gateway ved navn squidlink, der sikrer bedre adgang til forskellige teknologier via den samme gateway. 
  • Kamstrup er førende i verden inden for måleudstyr. 

Også andre danske virksomheder eksperimenterer i stor stil med at bruge Internet of Things til at skabe ny forretning. Nogle af dem er stadig på begynderstadiet, mens andre er mere erfarne. Mange starter med at prøve at få et overblik over, hvordan deres forretningsmodel ændres i en digital verden. Det gælder typisk for produktionsvirksomheder, der fremstiller fysiske varer som f.eks. Grundfos, Danfoss eller Vestas. Andre virksomheder, især inden for service eller råvarebearbejdning, kigger på, hvordan de kan spare på deres ressourceforbrug, herunder arbejdstid. Og dem der fører globalt er nok virksomheder, der er underlagt strenge regler (f.eks. olie og offshore, søfart og energi). Kommunerne er også ved at få øjnene op for Internet of Things. I Danmark er det især København og Aarhus, der har en ”laboratorieagtig” tilgang til innovation med deres street lab i København og city lab i Aarhus. 

Internet of Things er ikke én teknologi men en måde at løse problemer på med en Internet-tankegang

Internet of Things er ikke én teknologi. Vi bruger bare et smart ord fra den digitale verden til at beskrive en måde at løse problemer på med en Internet-tankegang, ifølge Mirko Presser. 

Det kan derfor være svært at vælge teknologi, da nogle teknologier er gode under visse forhold men ikke under andre, ligesom der er teknologier, der binder kunden til leverandøren (såkaldt vendor lock-in).  

I Danmark er IPv6-udbredelsen desuden kun på 0.3%. IPv6 er den seneste version af internet-protokollen, som har langt flere IP-adresser (end IPV4). Vi har også andre udfordringer (f.eks. dobbelt NAT), som kun bliver større, jo mere vi kommer til at bruge IoT, siger Mirko Presser. 

Internet of Things har desuden masser af disruptive elementer – altså det fænomen, at teknologi vender op og ned på hidtidige forretningsmodeller. Det betyder, at brancher og sektorer potentielt set kan blive udmanøvreret af innovative spillere på måder, vi ikke kan forudse. Så alt hvad der blev bygget før den disruptive tidsalder, er muligvis forældet. Det gælder også regler for privatliv. Det nye EU-direktiv, der træder i kraft næste år, vil imødegå mange af forbrugernes bekymringer, men giver nok lidt en falsk tryghed i en verden, der er under hastig forandring rent teknologisk.

Intrapreneurskab og netværk er vejen frem for virksomheder

Intrapreneurskab er en god tilgang for større virksomheder, der vil forstå den digitale verden. For mindre virksomheder er det ofte mere risikobetonet, eftersom de ikke kan afprøve nye ideer men er nødt til at styre hele virksomheden i en ny retning. 

I meget traditionelle sektorer er det en udfordring at komme igennem denne omstillingsproces. Dog er en del producenter af landbrugsudstyr med på vognen – det gælder f.eks. en service som Onfarming.

For at få nye ideer, er det en god ide at melde sig ind i et af de netværk, der er med til at præge Internet of Things rundt omkring i landet – eller på verdensplan, hvis din virksomhed er stor nok. F.eks. har IoT Meetup nu over 550.000 medlemmer. Der er også det internationale IoT Forum (iotforum.org) og it-forum.dk, der driver den danske afdeling af iotforum.org.

100-150 nye enheder kommer på nettet – hvert sekund!

Der kommer flere og flere gadgets og forbrugerprodukter på markedet. De mest udbredte er fitness trackere. Og den mest berømte er nok den selvprogrammerende NEST-termostat, som Google har købt. 

Der skal ydes en kæmpe indsats for at undgå, at hver eneste ting skal styres af sin egen app eller system og ikke fungerer sammen med andre enheder og services. Hvad nytter det, at køleskabet fortæller mig, at der ikke er mere mad – det skal jo bare bestille, hvad jeg har brug for fra leverandøren. Så magten ligger mere hos sådan nogen som Amazon end hos køleskabsfabrikanter som f.eks. LG eller Bosch. Men tingene skal kunne fungere på tværs.  

Der en enorm vækst, og der investeres både her og på verdensplan. Vi er godt på vej mod de 50 milliarder enheder på nettet. Det er 100-150 nye enheder hvert sekund!

Kontakt
IT-byen Katrinebjerg

Åbogade 34

8200 Aarhus N
+45 70 27 70 12
.