Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2016 // 9,4 mio. kr. til sikker dataanalyse af sundhedsdata

9,4 mio. kr. til sikker dataanalyse af sundhedsdata

Artikel

28-09-2016

9,4 mio. kr. til sikker dataanalyse af sundhedsdata

Alexandra Instituttet har sammen med Institut for Datalogi på Aarhus Universitet modtaget 9,4 mio. kr. fra EU’s forsknings- og Innovationsprogram, Horizon 2020, til forskningsprojektet SODA (Scalable Oblivious Data Analytics).

Projektet samarbejder med Philips Research og europæiske forskningsinstitutioner og skal forske i teknikker, der forbedrer sikkerheden i forbindelse med dataanalyse.

Analyse af big data rummer et enormt potentiale for viden- og værdiskabelse i samfundet. Men hvordan benytter og deler virksomheder og organisationer personfølsomme data inden for eksempelvis sundhed, samtidig med at borgernes oplysninger behandles fortroligt?

EU har stort fokus på dette og har afsat penge til forskningsprojekter, der skal sikre, at virksomheder og organisationer ikke går på kompromis med sikkerheden, når de bruger personfølsomme oplysninger som f.eks. patient- og sundhedsdata til dataanalyse.

Det skal en gruppe forskere fra Alexandra Instituttet og Institut for Datalogi på Aarhus Universitet forske i de næste tre år. Via forskningsprojektet SODA (Scalable Oblivious Data Analytics) har forskerne tilsammen modtaget 9,4 millioner kroner fra EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 til forskning i teknikker til beskyttelse af følsomme oplysninger, der indsamles via big data-teknologi.

Kræver hurtigere teknologi

Konkret vil SODA-projektet understøtte forskning i at benytte følsomme oplysninger fra flere dataarkiver, uden at der gås på kompromis med sikkerheden og den enkelte persons privatliv. Dette vil ske ved at kombinere teknologierne Multi Party Computation, som er en måde at regne på krypterede data, og Differential Privacy, som giver sikkerhed for, at data er fuldstændigt anonymiserede.

“Teknikken benytter blandt andet kryptografisk beregning, som muliggør, at eksempelvis data om patienters helbredsoplysninger krypteres, før de bliver sendt til en analysevirksomhed. Herved kan virksomheden tilgå og arbejde med data uden at lære noget om patienternes følsomme oplysninger. Samtidig kan de færdige analyseresultater anvendes, uden at afsender lærer noget om analysefirmaets metoder", forklarer Lektor Claudio Orlandi fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.

En del af pengene går til at udvikle teori og bygge prototyper, der gør teknologien hurtigere og bedre. En anden del af projektet handler om at lave brugerstudier for at finde ud af, om patienterne føler sig mere trygge, når der kommer nogle teknologiske løsninger, der gør det mere sikkert at afgive personfølsomme oplysninger.

Målet er at kunne lave big data-analyse på flere databaser samtidigt, uden at man samler alle data i en database. Det kræver, at vi udvikler noget teori, så teknologierne kan fungere hurtigere, forklarer Gert Læssøe Mikkelsen, Head of Security Lab på Alexandra Instituttet. 

Potentiel service til hospitaler

Forskningsprojektet er et samarbejde med Eindhoven University of Technology, Göttingen Universitet og teknologigiganten Philips Research, der har en ledende rolle i projektet i kraft af, at de er en verdens førende producenter af sundhedsteknologi.

"Philips har en masse udstyr, som står på hospitaler og genererer data. Philips' forskningsafdeling ser derfor en mulighed i at lave en service, der analyserer og finder mønstre i data, uden at virksomheden selv skal have alle disse data overdraget. Det kan på sigt blive til et produkt, som kan give læger og forskere indblik i, om en behandling virker, hvorfor den ikke virker, eller hvordan man kan forbedre den. Men for at det kan lade sig gøre, skal dataene være sikret,” fortæller Gert Læssøe Mikkelsen.

Gør krypto-teknologien en forskel for patienterne?

Brugerstudier bliver en vigtig del af projektet. Der skal både foretages analyser af, hvordan hospitaler, læger og forskere modtager softwaren, samt hvordan patienter har det med, at deres sundhedsdata bliver brugt, hvis det sker på en sikker måde.

“Vi skal ud og spørge patienter i forskellige europæiske lande, om de bliver mere trygge, hvis man bruger denne krypto-teknologi", siger Gert Læssøe Mikkelsen.

Budgettet er fordelt, så Institut for Datalogi på Aarhus Universitet får 3,5 mio. kr. til udvikling af teori, der gør teknologien hurtigere og bedre, mens Alexandra Instituttet får 5,9 mio. kr. til implementering af software-komponenter, brugerstudier og udvikling af prototyper. 

Profilbillede af Gert Læssøe Mikkelsen
Head of Security Lab, PhD
+45 24 26 99 11
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Nygaard bygningen, 3. etage lokale 380
.