The Alexandra Institute // Aktuelt // Arrangementer // Arrangementer 2020 // Webinar: Byg dit eget IoT-vandmålersystem

Webinar: Byg dit eget IoT-vandmålersystem

Arrangement

08-06-2020

Webinar: Byg dit eget IoT-vandmålersystem

Hør om erfaringerne fra en haveforening på Amager, der med hjælp fra en række IoT-partnere har bygget deres eget intelligente vandaflæsningssystem.

Webinaret er målrettet IoT-udviklere, LoRa-entusiaster, VVS’ere med interesse i intelligent vandaflæsning, UX-designere samt haveforeninger eller boligselskaber, der selv ønsker at lave deres eget vandmålersystem.

Det får du ud af at deltage

  • Indsigt i, hvordan du selv opsætter et vandmålersystem
  • Indsigt i LoRaWAN og vandmåling
  • UX-erfaring om at lave interfaces til vandmåling
  • Viden om vandmålere og batterilevetid
  • Erfaringer om at arbejde i et IoT-økosystem

Foreløbigt program

Velkommen, v. InfinIT

Introduktion til projektet, v. Lea Schick, Alexandra Instituttet

Kort om haveforeningen og deres ønsker til et vandmålerprojekt, v. Flemming Madsen fra HF Sundbyvester

Interfacedesign til intelligent vandaflæsning, v. Christian Broberg, Senti

Pause

Om at vælge vandmålere og test af batterilevetid, v. Alexandre Alapetite, Alexandra Instituttet

Erfaringer fra partnerskabet – IoT-økosystemer, v. Lea Schick, Alexandra Instituttet

Diskussion

Tak for i dag

Om IoT-vandmålerprojektet

Med midler fra et InfinIT-matchmakingprojekt har haveforeningen HF Sundbyvester lavet et partnerskab med Alexandra Instituttet, IT-Universitetet, VVS-virksomheden Brdr. Dahl, IndesmaTech, HOFOR, Øens Ejendomsadministration og Senti, som leverer IoT-dataplatformen til foreningens beboere.

Gennem dette partnerskab har foreningen fået lavet et DIY LoRaWAN vandmålingssystem, der inkluderer LoRa-gateways og digitale vandmålere fra Axioma. Forbrugsdata sendes gennem The Things Network til Senti, som har udviklet senti.waterworks, der er en målrettet IoT-vertikal til dataopsamling og visualisering af data fra smarte vandmålere.

Platformen er blevet testet og udviklet sammen med foreningens beboere. I foreningen har beboere fra 35 huse meldt sig som testpersoner og fået installeret nye vandmålere. De har benyttet og testet senti.waterworks til at aflæse deres vandforbrug, overvåge deres regning og CO2-regnskab, modtage alarmer og måle sig op mod deres naboer. Deres feedback har leveret værdifuld viden til videreudvikling af Sentis system.

Et resultat af projektet er en guide, der videreformidler, hvordan andre kan opsætte et lignende system.

Dato:
08. juni kl. 14:30 - 16:30 May, date to be confirmed
Sted:
Webinar
Pris:
Det er gratis at deltage
Arrangører:

Alexandra Instituttet og InfinIT i samarbejde med:

  • Brdr. Dahl
  • Haveforeningen Sundbyvester
  • HOFOR
  • IndesmaTech
  • it-forum
  • IT-Universitetet i København
  • Senti
  • Smart City Cluster
Senior Research and Innovation Manager
+45 27 26 54 79
Njalsgade 76, 2300 København S
.