Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Arrangementer // Arrangementer 2019 // Teknologimorgen: Den sorte boks’ død: Explainable AI som forretningskritisk forudsætning

Teknologimorgen: Den sorte boks’ død: Explainable AI som forretningskritisk forudsætning

Arrangement

03-05-2019

Teknologimorgen: Den sorte boks’ død: Explainable AI som forretningskritisk forudsætning

Kunstig intelligens er nok teknologien med størst potentiale for at skabe ændringer i vores liv. Dette møde handler om Explainable AI fra såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv.

Vi giver kaffe, bagværk og viden om de nyeste teknologier til gengæld for holdninger til, spørgsmål om eller blot nysgerrighed på, hvad fremtiden bringer.

Kunstig intelligens er nok teknologien med størst potentiale for at skabe ændringer i vores liv. Og netop derfor er det vigtigt, at vi kender til teknologiens mekanismer og forstår, hvad den gør.

For mens det er fantastisk, at en maskine kan diagnosticere kræft lige så præcist som et specialuddannet menneske kan, har vi stadig behov for at vide, hvordan den kom frem til konklusionen, før vi handler ud fra informationen.

På dette morgenmøde vil vi kredse om Explainable AI fra såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv.

På morgenmødet vil du møde:

Niklas Kasenburg, der er Machine Learning Specialist og PhD i datalogi. Han vil give et hurtigt overblik over den forskning der findes om Explainable AI - eller Interpretable Machine Learning, som Niklas kalder det. Han vil fortælle om de udfordringer, der er i at arbejde med ”black-box”-modeller, om de paradokser, der ligger i at definere interpretability, og hvordan man fra et teknologisk og forskningsmæssigt perspektiv har fundet løsninger til dem.

Anne Siig Blond, der er Head of Design hos virksomheden UNSILO. UNSILO bruger kunstig intelligens, når de udvikler værktøjer til forskere og videnskabelige forlag. Anne vil fortælle om, hvordan hun arbejder med at gøre disse avancerede algoritmer forståelige over for nok en af verdens mest kritiske brugergrupper.

Andre teknologimorgener, der kunne have din interesse

13. maj: IoT, sikkerhed og det digitale økosystem

21. maj: Anonymisering done right

12. juni: Hvorfor er det vigtigt, at vi udvikler danske algoritmer?

Om TEKNOLOGIMORGENER

Over de næste to år skal vi være med til at skabe noget af den teknologi, som danske virksomheder skal stå ovenpå.

Derfor vil vi gerne byde op til videndeling, samarbejde og god gedigen diskussion af de teknologiske udfordringer og behov, der findes derude.

Dato:
03. maj kl. 08:30 - 10:00 May, date to be confirmed
Sted:
LYNfabrikken, Vestergade 49, 8000 Aarhus
Pris:
Det er gratis at deltage
Arrangører:

Alexandra Instituttet og InfinIT – innovationsnetværk for IT

Profilbillede af Marie Rørdam Fenger
Senior Digital Innovation Specialist
+45 30 76 07 22
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 337
.