Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Arrangementer // Arrangementer 2019 // Kunstig intelligens i den offentlige sektor

Kunstig intelligens i den offentlige sektor

Arrangement

22-10-2019

Kunstig intelligens i den offentlige sektor

Ifølge den seneste rapport fra McKinsey, der er udarbejdet i samarbejde med Disruptionrådet og Beskæftigelsesministeriet, vurderes det, at den eksisterende teknologi allerede kan automatisere cirka 40 procent af danskernes arbejdstimer.

På trods af den dystopiske overskrift findes der store potentialer i kunstig intelligens og den robotstyrede automatisering. På kursusforløbet vil vi arbejde med at forstå teknologien og med at se nye jobmuligheder, der opstår på grund af teknologien. Kunstig intelligens har nemlig potentiale til at frigøre flere ressourcer til andre ting, og det er her, at fordelene ligger både for medarbejdere og borgere.

På dette kursusforløb vil vi se på, hvordan vores rammer forandres, når kunstig intelligens anvendes til at løse opgaver i den offentlige sektor. Og hvordan kan kunstig intelligens bringes i spil til at løse flere opgaver bedre for de samme ressourcer i den offentlige sektor?

Program

Undervisningsforløbet består af tre moduler, der hver især belyser, hvad kunstig intelligens i øjeblikket anvendes til på et specifikt område – og hvad mulighederne er på længere sigt. Hvert modul varer seks timer fra kl. 9.00 til 15.00. På kurset vil du møde en gennemgående kursusleder og en række gæsteundervisere.

 

Modul 1: Ledelse i brugen af kunstig intelligens og automatiseringsprocesser

Tirsdag den 22. oktober 2019

Hvad er kunstig intelligens? Vi indleder første kursusgang med en indføring i, hvad konceptet egentligt dækker over. Der gives et overblik over i hvor høj grad, vi allerede anvender kunstig intelligens i en lang række funktioner i den offentlige opgaveløsning, og hvor potentialet ligger for yderligere anvendelse af kunstig intelligens. Med udgangspunkt i en række cases arbejdes der med nogle af de dilemmaer, der knytter sig til anvendelsen af kunstig intelligens – både ud fra et teknisk- og et etisk synspunkt. På første modul får vi besøg af to spændende gæster:
 
Bjarne Kjær Ersbøll, professor, DTU, Institut for Matematik og Computer Science
Bjarne arbejder med anvendt statistik og dataanalyse og har stor erfaring i applikation af disse fagområder og vil på den baggrund give en introduktion til anvendelse af dataanalyse og Big Data.  For at udnytte potentialet i big data og kunstig intelligens er der, ifølge Bjarne, behov for, at medarbejdere og ledere i det offentlige får større strategisk indsigt i de praktiske tilgange til anvendelse af big data.

Thomas Clemmen Christensen, business partner og salgsdirektør, Enversion
Hvordan kan rutineopgaver i det offentlige automatiseres, og hvordan sker det i fakturahåndtering? Thomas skærer ud i pap, hvad der karakteriserer en opgave, der kan overtages af AI og kommer med nogle eksempler på, hvor det kan ske i fremtiden. Vi skal i denne forbindelse tale om og arbejde med, hvor I jeres egne organisationer, I eventuelt ser opgaver, der kan overtages af robotter. Thomas vil efterfølgende tage et reality check!

 

Modul 2: Anvendelse og potentialet for Big Data

Tirsdag den 5. november 2019

Christian Bang, Information Engineer fra Enversion A/S

Christian brænder for sundhedsdata, og hvordan de sammen med kunstig intelligens kan skabe et proaktivt sundhedsvæsen, hvor sygdom kan forebygges på forkant. Christian har i de sidste fire år arbejdet med at forudsige sygdom på baggrund af sundhedsdata, og vil i sit oplæg fortælle om to digitale løsninger udviklet af Enversion, der allerede i dag adresserer nogle af de store udfordringer i det danske sundhedsvæsen. Christian vil stille skarpt på de nuværende udfordringer, der fortsat begrænser teknologiens implementering, og hvordan han tror, det danske sundhedsvæsen kommer til at se ud, når man har løst disse udfordringer.
 

Etiske dilemmaer og overvejelser

Peter Hesseldahl, redaktør: digital omstilling, Mandag Morgen

Hvilke etiske dilemmaer opstår med brugen af kunstig intelligens i det offentlige til samkøring af data, sortering, diagnosticering og analyser? Og hvordan til det ændre menneskets arbejdsopgaver og ikke mindst forholdet mellem klient og sagsbehandler? Disse overvejelser vil Peter Hesseldahl introducere som afslutning på dagen.
 

Modul 3: Kunstig intelligens, beskæftigelse og arbejdsmarked

Onsdag den 13. november 2019

Anders Kofod-Petersen, vicedirektør og professor fra Alexandra Instituttet

Anders fortæller blandt andet om sit arbejde med samfundspartnerskabet DABAI (Danish Center for Big Data Analytics Innovation), der er det hidtil største samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige med henblik på at skabe overblik over, hvilke data man har liggende, og hvordan man kan få meget mere ud af dem.

Med forbehold for ændringer.

Dato:
22. oktober kl. 09:00 til
13. november kl. 15:00
May, date to be confirmed
Sted:
Copenhagen Healthtech Cluster, Nørregade 7 B, 1165 København K
Pris:
11.995 kr ex. moms. Prisen dækker hele forløbet inklusive kursusmateriale og forplejning
Arrangører:

Altinget i samarbejde med Copenhagen Healthtech Cluster og Mandag Morgen

Deputy Director, Professor
Head of Data Science and Engineering Lab
Direktionen
+45 41 15 12 48
Njalsgade 76, 2300 København S

KONTAKT

Har du spørgsmål til kurset, kan du kontakte
Afdelingsleder Magnus Vind Lorenz
e-mail: magnus@altinget.dk
tlf. 60407682.

.