Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Arrangementer // Arrangementer 2018 // Smarte produkter og servitization – fra klassisk produkt til økosystem

Smarte produkter og servitization – fra klassisk produkt til økosystem

Arrangement

20-11-2018

Smarte produkter og servitization – fra klassisk produkt til økosystem

Workshop hvor du får viden om, hvordan du kan sikre din virksomheds vækst gennem smarte produkter, servicedesign og nye forretningsmodeller.

På workshoppen går vi i dybden med centrale teknologier inden for Internet of Things (IoT), cyber-physical systems, netværksprotokoller, positionering, software økosystemer for smarte produkter m.v. 

Alexandra Instituttet præsenterer eksempler fra deres samarbejde med virksomheder omkring smarte produkter og servitization, og du får indsigt i, hvordan du kan omsætte dagens input til din egen praksis.

Derfor skal du deltage 

Deltag i workshoppen hvis du gerne vil blive klogere på:

  • Cloud og økosystem-infrastrukturer, herunder hvordan du udnytter de nyeste og mest avancerede platforme i forhold til konkrete produktløsninger
  • Åbne standarder – forstå og implementere anvendelsen af nye standarder 
  • Cyber-physical systems teknologier – forstå, udnytte og udvikle nye teknologier, der kobler fysiske funktioner med it-funktionalitet, herunder specielt de softwaremæssige udfordringer 
  • Fysisk design og interaktion – værktøjer og metoder til at designe nye smarte produkt- og interaktionskoncepter 
  • Servitization – forstå og arbejde med servicedesign og forretningsmodeller, der transformerer fysiske produkter til services

Målgruppe

  • It- og virksomhedsrådgivere
  • Virksomheder som ønsker indsigt i smarte produkter, og hvordan vækstpotentialet kan omsættes til værdiskabelse for dig og dine kunder

Program

12:00 – 12:30 Velkomst og frokost
12:30 – 13:05 Smarte produkter – fra klassisk produkt til økosystem 
v/Kaj Grønbæk, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet A/S
13:05 – 13:40 Smarte produkter – fra data og sensorer til forretnings- og servicemulighede
v/Gunnar Kramp, Alexandra Instituttet A/S
13:40 – 14:00 Pause
14:00 – 14:15 Case: Parkeringsdata fra en smart village 
v/ Jakob Fredslund, Alexandra Instituttet A/S
14:15 – 14:35 LoRaWan – ny radioteknologi, til hvilken gavn? 
v/Jakob Langdahl, Alexandra Instituttet
14:35 – 14:55 Case: Sensorer på hjælpemidler
v/Gunnar Kramp, Alexandra Instituttet A/S
14:55 – 15:15 Sensohive – hvordan var LoRaWan til gavn for os?
v/CEO Sensohive
Sensohive leverer sensorløsninger til gartnerier, restauranter og byggebranchen, hvor man har behov for at monitorere fugt og temperatur. Virksomheden har i samarbejde med Alexandra Instituttet afprøvet LoRa-platformen i deres nye sensorløsning, som har et stort markedspotentiale.
15:15 – 15:45  Workshop – fra oplæg til egen praksis
I denne workshop vil vi omsætte viden fra dagens oplæg til din egen – eller dine kunders – forretning.
15:45 – 16:00  Opsamling og afslutning. Tak for i dag. 

Oplægsholdere og facilitatorer

Gunnar Kramp
Senior Concept Developer – Alexandra Instituttet A/S
Gunnar har sit primære fokus inden for fysisk og digitalt design, og hans arbejdsområder spænder lige fra projektledelse til design af prototyper/interaktionsdesign, innovationsprocesser og design thinking til modellering af nye forretningsmodeller og servicedesign.
   
Jakob Langdal Jensen 
Pricipal Cloud Architect – Alexandra Instituttet A/S 
Jakob arbejder hovedsageligt på innovationsprojekter, hvor positionering og sporing indgår som et kerneelement. Hans arbejde dækker over alle stadier af applikationsudvikling, fra brugerstudier over design af arkitektur og infrastruktur til udvikling og idriftsættelse.
   
Jakob Fredslund 
Senior Solutions Architect, PhD – Alexandra Instituttet A/S 
Jakob har stor erfaring med komplekse datalogiske problemstillinger. Jakob har blandet andet arbejdet med udvikling af software til optimering af komplekse opgaver indenfor ruteplanlægning, applikationer, interaktive spil til fysisk træning samt bygget og programmeret komplekse robotter. 
   
Kaj Grønbæk
Distinguished Scientific Advisor, Alexandra Instituttet A/S. Professor og Institutleder på Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Kaj er ekspert i bl.a. augmented reality, interaktionsdesign, brugerdrevet innovation samt smart products og servitization.
Dato:
20. november kl. 12:00 - 16:00 May, date to be confirmed
Sted:
Alexandra Instituttet A/S, Åbogade 34, 8200 Aarhus N, lokale: ADA-333
Pris:
Det er gratis at deltage
Arrangører:

Innovationsnetværk Service Platform og Alexandra Instituttet A/S

Profilbillede af Rikke Lillelund Wetterstrøm
Senior Innovation Network Manager and Team Leader
+45 51 18 11 82
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Hopper bygningen, 3. etage lokale 338

Smarte produkter og servitization

Smarte produkter handler i dag ikke kun om at gøre produktionen af et fysisk produkt mere effektiv. Det handler også om at innovere på produkterne og gøre dem smartere ved at koble dem på internettet og bygge nye services. Services som brugerne ønsker, forstår og kan se værdien i.

Smarte produkter er kendetegnet ved, at eksisterende og nye produkttyper udvides med elektronik, sensorer, netværkskommunikation og softwareteknologier, som gør det muligt at integrere produkterne i et større økosystem af sammenhængende produkter, der kan arbejde sammen, monitoreres, kontrolleres og optimeres gennem netværksforbundne services i skyen.

Men teknologien i sig selv giver ikke svaret på, hvad du skal udvikle, og hvad kunderne har brug for. Servitization – dvs. forståelsen af og arbejdet med servicedesign og forretningsmodeller, der transformerer fysiske produkter til services – er vigtig, hvis du som virksomhed gerne vil skabe vækst via smarte produkter og deres tilknyttede services.

.