
Digitainability: Digitalisering og bæredygtighed hænger sammen

- 9. november, 2022

Trine Plambech
Manager – Intelligent Sustainability, Principal Green Urban Designer
Mange har en nogenlunde lige vag opfattelse af begge begreber. Selvom man tit hører, at digitalisering og bæredygtighed går hånd i hånd, har de fleste ikke nogen konkrete forestillinger om, hvad digitainability egentlig er. Det er en skam, for der er masser af konkrete eksempler på, hvordan nye teknologier hjælper os med at blive mere bæredygtige.
Digitalt display får os til at spare vand og energi
Mange vil også begynde at konkurrere med sig selv og de andre i hjemmet om, hvor hurtigt de kan bruse. Det interessante er, at man således ret let kan nudges til at tage et kortere bad, hvis man bader længere end gennemsnittet. Og man kan nudges til at tage kortere bade, simpelthen fordi man kender længden på sit bad. Det er utroligt simpelt, men det virker.
Men som eksemplet viser, er det ikke kun det digitale display, der gør det muligt. Det kræver nemlig også indsigt i menneskers adfærd at skabe digitale løsninger, der rent faktisk virker. For vi kan ikke lykkes med noget som helst uden at mobilisere og involvere menneskene, for det er deres handlinger og beslutninger, der gør forskellen. Så det digitale display kan ikke i sig selv spare vand; det virker kun, hvis det virker for os.
7 digitale teknologier kan løfte 2030-agendaen
Digital adgang, hurtigt internet, cloud og IoT er fire centrale teknologier, der tilsammen udgør den digitale infrastruktur, gennem hvilken mennesker, den fysiske verden og teknologien kan kommunikere. I vores del af verden tager vi dem for givet, men den fortsatte udvikling og udbredelse af disse grundteknologier er essentiel, hvis verdensmålene skal opnås i hele verden.
Tre nyere teknologier kan ligeledes blive afgørende: blockchain, digital reality og kognitive systemer. Blockchain skaber transparens og sporbarhed og sikrer, at forskellige parter kan gennemføre krypterede transaktioner. Digital reality dækker både over virtual og augmented reality, altså hhv. en digitalt simuleret verden eller et digitalt lag ovenpå den fysiske verden. Kognitive systemer er en sammenfattende betegnelse for avanceret dataanalyse, maskinlæring og kunstig intelligens.
Ny artikelserie om digitainability sætter fokus på løsningerne
I løbet af de næste måneder sætter vi fokus på, hvordan de nye teknologier kan fremme bæredygtighed inden for områder som produktion, byggeri, energi og meget mere. Følg os og vores digitainability-serie på linkedIn eller abonnér på vores nyhedsbrev.
Læs artikel i Børsen den 10. januar 2023:
Digitainability: Når de digitale løsninger bliver løftestang for grøn omstilling
bliv klogere på tech
Relateret viden

AI, IoT, droner og AR er blandt de nye forretningsområder i byggebranchen
Vi har længe hørt om industri 4.0, der er et begreb, hvor fabrikker og produkter udbygges med it og kobles til digitale services i skyen. Lidt den samme udvikling står byggeriet overfor. Vi kalder det build 4.0, og det handler om, hvordan teknologier som kunstig intelligens, droner, IoT, big data og Augmented Reality kan optimere og automatisere byggeprocessen.

Sådan binder I byen sammen
I forhold til byfornyelse og byforskønnelse gør interaktive elementer, at man har mulighed for at variere oplevelserne. Et flot gavlmaleri er jo fint men ser ligesådan ud i morgen. Hvis man laver noget, der giver en ny oplevelse, hver gang man går forbi eller prøver det, bliver det også sjovt for borgerne, der ser det igen og igen.

Digitalisering og VR skal gøre Vestas grønnere og hurtigere
Digitaliseringen skal være med til at bane vejen for Vestas’ værdikæde, så der opnås mere miljørigtig transport og hurtigere time to market.

Er vi klar til konsekvenserne, hvis det danske sprog lider en ’digital død’?
Forleden formåede min fætters børn – som endnu ikke kan stave – at downloade Minecraft til deres fars telefon, udelukkende gennem behagelig samtale med Siri. For dem er den stemmestyrede digitale assistent lige så naturlig at bruge, som en google-søgning er blevet for os andre.