Digital grøn omstilling
Ny teknologi og nye vaner forbedrer biodiversiteten og bundlinjen
- februar 7, 2023
Trine Plambech
Principal Sustainability and Insights, Director of Digital Sustainability
Skal vi højne omsætningen med 300 milliarder kroner årligt? Så stort er potentialet for danske virksomheder if. World Economic Forum, hvis vi sætter biodiversitet på den strategiske dagsorden og udnytter potentialet i en naturpositiv tilgang.
I samme rapport er der andre tal, der er værd at dvæle ved: Mens 70% af de adspurgte i danske virksomheder anerkender, at biodiversitetskrisen er en trussel for forretningen, kender 65% ikke til fordelene ved at forbedre biodiversiteten. Det overrasker os, for blandt vores kunder ser vi mange beviser på, at miljøhensyn er en god forretning.
Digital innovation kan løfte biodiversiteten
På Alexandra Instituttet arbejder vi med digitalisering, og når digitalisering bliver løftestang for bæredygtighed, taler vi om ‘digitainability’. Bæredygtighed har mange facetter, og én af dem er biodiversitet: Biodiversitet handler om mangfoldigheden af levende organismer på jorden, dvs. om livet i havet og livet på land.
I Danmark er det især landbrug og produktionen af føde- og drikkevarer, der sætter biodiversiteten under pres. Heldigvis er der mange innovative løsninger, der både adresserer landets største biodiversitetsudfordringer og genererer god omsætning. Det er f.eks. tilfældet hos tre af vores kunder, nemlig FieldSense, Magerholm Plantage og FarrowTech.
Belastning #1: Overgødskning og sprøjtemidler
Overgødskning af vandløb, søer og havet er et stort problem i Danmark. Det sker, når næringsstoffer ikke optages af planterne og i stedet ender i vandkredsløbet. Fordi nogle gødningstyper kræver tørvejr og andre kræver regn for at virke optimalt for afgrøderne, er det vigtigt at kunne forudsige nedbør ret præcist af hensyn til både landbruget og naturen.
Sammen med FieldSense har vi udviklet intelligente vejrstationer med sensorer og maskinlæring, der kalibrerer vejrudsigten i forhold til de opsamlede data. Det giver driftslederne i marken beslutningsstøtte gennem hele årshjulet ved at identificere det optimale tidspunkt for såning, gødning, planteværn og høst.
Også sprøjtemidler truer biodiversiteten i Danmark. FieldSenses populæreste værktøj er deres sprøjte-dashboard, der bl.a. hjælper med at undgå afdrift og afvaskning af sprøjtemidler, der forårsages af vind og nedbør. Disse negative sammenspil mellem sprøjtemidler og vejr kan forudses og undgås med værktøjet.
"Vi arbejder med digitalisering, og når digitalisering bliver løftestang for bæredygtighed, taler vi om 'digitainability'."
Belastning #2: Ineffektivt vandforbrug
Cirka en tredjedel af vandforbruget i Danmark går til landbruget, i tørre år helt op til halvdelen. Hvis man ikke ved, hvor tør jorden er, er der desværre god ræson i at overvande, og det fører til ineffektivt vandforbrug. Derfor er det spændende, når man med få digitale greb kan reducere vandforbruget og samtidig få et større udbytte.
Vi hjalp æbleplantagen Magerholm med at blive datadrevet med IoT-fugtighedsmålere, så de kan nøjes med at vande præcist dér, hvor der er behov for det. Det sparer på vandet, men også på energien, da det er ressourcekrævende at vande i industriel skala.
Æbletræer har brug for vand og tørke på forskellige tidspunkter i deres cyklus: De har brug for vand for at sætte frugt og blade, derefter har de brug for lidt tørke for at standse skudvæksten, og sidst på sæsonen har de igen brug for vand, for at frugten skal udvikle sig optimalt. Derfor kunne vi komme langt med simpel IoT-teknologi: Resultatet var et bedre udbytte og et lavere forbrug af vand og energi til gavn for bundlinjen og biodiversiteten.
Belastning #3: Dyrehold med globale konsekvenser
Madproduktion og dyrkning af foder til de dyr, vi spiser og malker, belaster biodiversiteten i Danmark. Samtidig belaster vi biodiversiteten globalt gennem vores forsyningskæder, når der afskoves andetsteds for at dyrke soja, som vi bl.a. fodrer vores 30 mio. svin med. Ud over at kødproduktionen i sig selv sætter biodiversiteten under pres, gør en tragisk form for spild desværre indhug i den danske svineindustri: Omkring en fjerdedel af alle pattegrise dør under eller kort efter fødslen.
At nedbringe dødeligheden blandt pattegrise handler derfor både om at redde dyreliv og at sørge for, at de økonomiske og naturlige ressourcer, der allerede er investeret i svineproduktionen, ikke går tabt. Og det er netop det, FarrowTech gør.
Sammen med os har FarrowTech udviklet en tracking-algoritme til et termisk kamera, der overvåger faringerne og udløser en alarm, hvis der er brug for livreddende hjælp undervejs. Dermed er teknologien med til at nedbringe dødstallet hos smågrisene betragteligt.
Ny teknologi og nye vaner
Som eksemplerne ovenfor viser, kan vi nå langt med ny og innovativ teknologi ift. biodiversitet. Men vi når endnu længere, hvis vi mennesker også selv handler innovativt og får nye vaner. Og der er ingen tvivl om, at presset på biodiversiteten ville lette allermest, hvis vi alle skar ned på kød og mejeriprodukter. Det kræver nemlig langt mindre plads og færre ressourcer at dyrke planter, der går direkte fra jord til bord, end at dyrke foder til dyr, som leverer kød eller mælk til mennesker.
På Alexandra Instituttet arbejder antropologer og softwareudviklere side om side, fordi vi ved, at det er sådan, vi opnår de bedste resultater. Hvordan kan vi forbedre landbrug og produktion med nye teknologier? Hvordan gør vi det let og lækkert at spise mere plantebaseret? Hvis vi som samfund skal gøre vores bedste for biodiversiteten, skal vi både udnytte de nyeste digitale muligheder og arbejde grundigt med bæredygtig adfærd.
Kort om animalske og vegetabilske fødevarer
- I alt optager landbruget cirka 60% af Danmarks samlede areal.
- Danmarks nuværende landbrugsareal ville kunne brødføde 49 mio. veganere.
- 37% af Danmarks samlede areal bruges til dyrehold og foderdyrkning.
- 77% af verdens sojaproduktion bruges til dyrefoder, bl.a. til svin.
- I dag spiser gennemsnitsdanskeren 52 kg kød og 14 kg ost om året.
Vil du vide mere om digitainability?
Alexandra Instituttet er Danmarks eneste Godkendte Tekniske Service-institut specialiseret i it, og i øjeblikket arbejder vi på en række store og små projekter, der skal gøre Danmark mere bæredygtigt.
Abonnér på vores nyhedsbrev eller følg os på LinkedIn, hvis du vil følge med i vores serie om digitainability eller nogle af de andre spændende problemstillinger, vi arbejder med.
hot topic
Vores mest læste indlæg
bliv klogere på tech
Relateret viden
Strategisk løft af digital og bæredygtig omstilling
Alexandra Instituttet har længe hjulpet organisationer med at bruge data og digitale teknologier til at blive både mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtige, men i år får indsatsen lige et ekstra nøk opad: Tre store projekter viser vejen, og en forfremmelse signalerer, hvor høj prioritet den digitale bæredygtige omstilling er for os som institut.
Digitainability: Digitalisering og bæredygtighed hænger sammen
Digitalisering og bæredygtighed er tidens to største megatrends, der desværre tit bliver håndteret hver for sig, så de, der har ansvar for hhv. digitalisering og bæredygtighed sidder i forskellige afdelinger eller forvaltningsenheder. Det er ærgerligt, for digitalisering skaber mange muligheder for at fremme bæredygtighed.
Tre tips: Sådan får I klimatøverne i gang
Hvorfor tøver nogle organisationer med at komme i gang med
den grønne omstilling? Fordi bremsen i udviklingen tit er menneskene, ikke teknologien, arbejder vores tekno-antropologer, organisationspsykologer og forandringsledere med at afdække forandringsmodstand og overvinde den. Én af dem er vores Manager Intelligent Sustainability Trine Plambech, der har undersøgt, hvordan man får klimatøvende beslutningstagere til at handle på den grønne omstilling. Læs hendes tre tips her.
