
Få brugerne til at melde fejl til jer – og ikke til medierne
Hvad gør I, hvis nogen finder en fejl i jeres digitale produkt? Med et Vulnerability Disclosure Program kan I etablere en proces for indrapportering af fejl.
HEAD OF DIGITAL EXPERIENCE AND SOLUTIONS LAB, PhD
Denne udvikling går stærkt i øjeblikket. De forskellige teknologier kan både anvendes til vedligeholdelse af byggerier eller store bygningsværker som broer. Og det kan være med til at optimere selve byggeprocessen.
Vi ser f.eks. myndigheder som Vejdirektoratet og virksomheder, som anvender droner og deep learning eller billedgenkendelse til at monitorere skader på bygningsværker og broer. Fordelen ved at bruge droner er, at de kan komme til, hvor det er svært tilgængeligt at arbejde. Man kan få dokumenteret alle flader, hvilket er umuligt med et kamera. Det kan være en fordel på store byggerier som Storebæltsbroen, hvor man ellers skal have folk til at kravle rundt på broens yderside i 250 meters højde.
Deep learning kan efterfølgende også bruges til at sortere i de måske flere tusinde billeder, som dronen har taget. Det betyder, at man får måske 100 kvalificerede billeder af de steder, som trænger til at blive repareret. Simpelthen fordi softwaren er blevet fodret med viden om betonkonstruktioner.
Teknologierne kan også anvendes til at visualisere byggerierne, allerede inden de er bygget. Det kan både være med til at reducere designprocessen, give mere præcise tegninger og være med til at give en mere korrekt optælling af materialer.
En af de virksomheder, der har arbejdet med digitale teknologier i en årrække er PASCHAL-Danmark, som udlejer forskallingsforme til at støbe betonvægge og dæk samt understøtningsstilladser til motorvejsbroer, koncertsale og hospitaler. De har i samarbejde med os udviklet en app, der kan visualisere deres arbejde med understøtning ude på de fysiske byggepladser i 3D.
Appen anvender Augmented Reality og kan downloades til telefonen. Det gør det muligt at opsætte en 3D-model af fx en motorvejsbro med 30.000 komponenter i 1:1 skala, hvor det samtidig er muligt at bevæge sig rundt inde i modellen. Det er både oplagt til designkontrol ved skrivebordet eller på den nærmeste parkeringsplads i 1:1 skala.
Paschal: AR er blevet vores konkurrencefordel
Det gør det samtidig muligt for en montør på byggepladsen at bevæge sig rundt og se, hvordan tingene skal stå og kontrollere, at det er monteret korrekt. Man kan dermed forebygge ulykker, der er forårsaget ved forkert montage. Det kan også være med til at minimere forkert monterede stilladsdele og kan dermed være med til at understøtte den udvikling inden for bæredygtighed, som foregår i byggeriet i øjeblikket.
Med maskinlæring kan man også genkende nøglemateriel og bruge det til at lave en kalibrering af 3D-modellens placering. Det er både relevant i forhold til montage men også til kontrol.
En anden dansk virksomhed, som har taget teknologien til sig, er aarhusianske Exigo. Det er et rådgivende ingeniørfirma, der har specialiseret sig i datavisualisering. Kristian Birch Pedersen, som startede virksomheden i 2010, er oprindeligt uddannet bygningsingeniør. Han kunne fra sine mange års erfaring i byggebranchen se, at der var behov for et dataværktøj, der kunne skabe overblik. De har derfor i samarbejde med Alexandra Instituttet udviklet et databaseret værktøj til projekt- og risikostyring af store byggeprojekter.
Deres niche er, at de kan binde 3D-bygningsmodeller sammen med tids- og økonomistyring. Det bruger de til at hjælpe deres kunder med at skabe transparens i deres byggeprojekter.
Hvis man f.eks. bygger et supersygehus, kan det være svært at gennemskue, hvor langt elektrikeren er i det enkelte sengetårn. Man har måske en mavefornemmelse for, hvordan det går. Med Exigos værktøj kan man meget præcist se, om det går godt eller skidt. Deres værktøj gør alle de datamængder, der løbende bliver opsamlet i et byggeprojekt, tilgængelige på en intuitiv måde.
PASCHAL har blandt andet finansieret udviklingen af deres app igennem de såkaldte Innobooster-ordninger, som Innovationsfonden udbyder. Den gode nyhed er, at Innovationsfonden netop har frigivet en ekstra pulje på 350 millioner kroner, hvor små og mellemstore virksomheder kan søge op til fem millioner til udvikling af en innovativ idé.
Aftalen betyder, at endnu flere virksomheder kan søge tilskud til at udvikle eller markedsmodne en nyskabende idé, en ny service eller til at forbedre en proces, som øger virksomhedens konkurrenceevne. Alexandra Instituttet har mere end 100 specialister med knowhow inden for digitalisering og har lang erfaring med InnoBooster-ansøgninger, og vi hjælper selvfølgelig gerne med at søge tilskuddet.
Kun fantasien sætter grænser for brugen af denne teknologi. Send gerne forespørgsler til mig på allan.hansen@alexandra.dk
Hvad gør I, hvis nogen finder en fejl i jeres digitale produkt? Med et Vulnerability Disclosure Program kan I etablere en proces for indrapportering af fejl.
Hvad kan vi lære af Norge, og hvad kan de lære af os? Bæredygtighedskonsulenter fra amtet Agder i Sydnorge besøgte Danmark i september.
Der er potentiale i at bruge AI og automatisering – ingen tvivl om det. Men midt i hypen og al begejstringen er der risiko for, at man glemmer de mennesker, som skal bruge teknologien. Den bør være til for at skabe værdi for mennesker og samfund, og når man glemmer det, så har det konsekvenser.
Vi har længe hørt om industri 4.0, der er et begreb, hvor fabrikker og produkter udbygges med it og kobles til digitale services i skyen. Lidt den samme udvikling står byggeriet overfor. Vi kalder det build 4.0, og det handler om, hvordan teknologier som kunstig intelligens, droner, IoT, big data og Augmented Reality kan optimere og automatisere byggeprocessen.
Ⓒ 2023 - Alexandra Instituttet A/S
CVR Nr. 24 21 33 66