Kunstig intelligens

1.500 timers tale skudt i gang af minister

Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre var med, da vi fik de første stemme-optagelser i hus i Aalborg d. 19. juni. Over de næste to år optager vi 1.500 timers taledata med bred repræsentation af danske dialekter og accenter.

Innovationsfonden og en række partnere står med os i projektet med navnet CoRal. Formålet er at gøre det lettere for både virksomheder og det offentlige at videreudvikle eksisterende løsninger og at udbrede brugen af taleteknologi til nye områder og brancher, hvor det ikke bruges i dag. Hun udtaler til DR:

"Vi kommer til at se i fremtiden, at vi får mere sprogteknologi, hvor man eksempelvis spørger teknologien om noget. Her er det vigtigt, at teknologien også forstår de danskere, der taler med dialekt, så de selvfølgelig også kan bruge teknologien.

Det er også en måde at passe på det danske sprog og vores dialekter, som er en vigtig del af vores kultur".

Brug for data

Der er stor forskel på tilgængeligheden af taledata på dansk og store sprog som engelsk. Kunstig intelligens og taleteknologi skal bruge data for at blive brugbar, og derfor er vi i udgangspunktet væsentligt ringere stillet i Danmark end i mange af de lande, vi ellers sammenligner os med, da vi er så få. Samtidig er det omkostningsfuldt at producere data. 

– Derfor indsamler projektet taledata rundt i hele landet. Vi træner løbende sprogmodeller på datasættet, fx forskellige tale-til-tekst og tekst-til-tale modeller, for  at teste datasættets kvalitet på forskellige dialekter, så vi kan samle mest af det, hvor udfordringerne er størst, forklarer Kasper Fænø Bay Noer fra Alexandra Instituttet, der er projektleder på CoRal.

Store perspektiver

Anders Jess Pedersen er en af senior AI-udviklerne bag projektet. Han forklarer perspektiverne specielt i sundhedsvæsenet til DR TV-Avisen, der fulgte dagens første optagelser tæt. Perspektiverne kræver, at AI-modellerne, der ligger bag, kan forstå et bredt spektrum af accenter. Noget som også kan optimere hjælpemidler, som bruges af eksempelvis borgere med nedsat syn eller støtte SOSU-medarbejderen i sit arbejde.

Du kan se reportagen her. Den kommer 19.37 min. inde:

Gå også gerne til alexandra.dk/coral, hvor du kan se baggrunden og tilmelde dig som ”stemmedonor”.

bliv klogere på tech

Relateret viden

Kan vi øve cybersikkerhed ligesom brandsikkerhed?

”Tænk, hvis man samlede medarbejderne i kantinen og øvede kritisk it-hændelse: ’Vi er blevet hacket; de har adgang til vores data og konti – hvordan reagerer vi hensigtsmæssigt?’ Det ville hjælpe, hvis der på væggen hang en liste over, hvad man gør, ligesom man har i tilfælde af brand, med telefonnumre på dem, jeg skal have fat i, mine systemleverandører og så videre.”

DETR: Objektgenkendelse med transformere

Facebook har for nyligt udviklet DETR, et objektgenkendelsesnetværk baseret på en deep learning-algoritme kendt som ‘transformer’. DETR, som står for DEtection TRansformer, er et skridt i den rigtige retning, idet det reducerer mængden af domænekendskab, udvikleren skal have. Det simplificerer resultaterne og beregningsprocessen, og præsenterer et stærkt resultat i både hastighed og præcision.

Digitainability: Digitalisering og bæredygtighed hænger sammen

Digitalisering og bæredygtighed er tidens to største megatrends, der desværre tit bliver håndteret hver for sig, så de, der har ansvar for hhv. digitalisering og bæredygtighed sidder i forskellige afdelinger eller forvaltningsenheder. Det er ærgerligt, for digitalisering skaber mange muligheder for at fremme bæredygtighed.

Kunstig intelligens skal hjælpe med at teste nye lægemidler

Alexandra Instituttet har indgået et samarbejde med GTS-partneren Bioneer A/S og DTU om at stille nye værktøjer til rådighed, som er baseret på kunstig intelligens (AI). AI-værktøjerne skal bruges til at teste nye metoder inden for blandt andet behandling af kræft og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.

Formular indsendt!